Mia Degner: En lodret drøm

Der bliver kneppet “Dit køkkenbord op ad / væggen i gangen i / sengen bagefter” og hun forlader en lejlighed en tidlig morgen efter en bytur “og man vågner en morgen og alverdens / øjenvipper hænger en om / kinderne (…)” og bogen kredser om hud og dig, angsten og om accepten fra et andet menneske for selv at kunne være et menneske, tilstede.

Når jeg læser udgivelsen fornemmer jeg, at jeg’et er på et udsat sted. Men omvendt er jeg i tvivl om der er så meget på spil overfor f.eks. læseren. Selv skriver Mia Degner et sted “og så er der alligevel grænser for / hvor meget du kan tabe / jeg har allerede tabt det hele / for dig”, hvilket er et typisk linjeknæk ‘I en lodret drøm’.

Mia Degner har en forkærlighed for at omskrive talemåder og ordsprog. Det er mere stilfærdigt end hos Ursula Andkjær Olsen. Og det er tilpas skåret, så det ikke fremstår plat. F.eks. læser jeg hendes brug af åen i en kontekst af “der skal løbe meget vand i en å før den er fuld” og “gå ikke over åen efter vand”.
Der er en stor følsomhed i digtene, de indeholder håb, længsel, inderlighed såvel som ængstelse, undskyldninger og ensomhed. Jeg synes digtene balancerer fint frem og tilbage mellem drømmen om at være sammen og så erkendelsen af at drømmen blot er en illusion, en lodret løgn.

Altså er det endnu en historie om ulykkelig kærlighed, men med den behandling Mia Degner giver de vante gloser vil jeg mene, at ‘En lodret drøm’ på den ene side læner sig op ad en tradition – samtidig med at udgivelsen bliver hendes eget gyldige udsagn.

Det første digt i Slagtryks publicering af Mia Degner er blandt mine favoritter fra bogen, fordi det sprudler og bamler og afklæder en fremtid, der ikke er.
http://www.slagtryk.dk/2011/12/mia-degner-uddrag-fra-en-lodret-drom/

Mia Degner: En lodret Drøm. Gyldendal (2012)

Reklamer

Code/space som litterært rum

James Bridle har i februar holdt et kort foredrag under titlen “Words as Communication” – se video ovenfor. På Twitter har jeg allerede linket til to andre foredrag fra samme festival. Både Tim Clare [Words as performance] og Fraser Muggerigde [Words as images] er traditionelle i deres opfattelse af litteratur, selvom de introducerer publikum for et alternativt syn. James Bridle er derimod helt derude, hvor han opfatter al tekst som litterært. Det er ikke et synspunkt jeg deler, men der kommer nogle interessante betragtninger ud af det. Og så har han nogle gode eksempler på litteratur, der er opstået i et digitalt rum.

Et smukt eksempel er The Guardians LIVE blog fra en tenniskamp, der endte med at blive den længste tenniskamp i historien [Se blog]. Efter 7 timers LIVE blogging skriver Xan Brooks:

6pm: The score stands at 34-34. In order to stay upright and keep their strength, John Isner and Nicolas Mahut have now started eating members of the audience. They trudge back to the baseline, gnawing on thigh-bones and sucking intestines. They have decided that they will stay on Court 18 until every spectator is eaten. Only then, they say, will they consider ending their contest.

Og fra sidste opdatering, bl.a.:

9.25pm: Last thoughts before I ring me a hearse. That was beyond tennis. I think it was even beyond survival, because there is a strong suggestion (soon to be confirmed by doctors) that John Isner actually expired at about the 20-20 mark, and Mahut went soon afterwards, and the remainder of the match was contested by Undead Zombies who ate the spectators during the change of ends (again, this is pending a police investigation).

Der, hvor jeg synes James Bridle bliver radikal, er når han taler om [internettets] bots, der læser og skriver. Men hans tanker om codespace er ret interessant. Han siger f.eks.:

The space itself collapses, it stops being what it is. Airports are an even better example than this. They definitely fail. If you are at an airport and the system goes down, you’re not going anywhere. The airport actually ceases to be an airport.

Han siger, at det skyldes, at en lufthavn ikke kun er bundet op omkring mennesker ved en skranke, men er afhængig af den kode og software som går igennem systemet. For at læse den kommunikation/ kode, mener Bridle, at ord og skrift findes i dette rum. Og det er derfor, at han følger bots på Twitter og synes computergenererede spammails er fascinerende. Han forklarer, inden han taler om codespace, hvordan bots forsøger at kommunikere med os og hvordan han forsøger at forstå, hvad de siger. Han kommer med et par eksempler og afslutter med en blogkommentar, han har fået, hvor han ikke ved, om det er en robot eller et menneske, der har skrevet til ham:

I enjoy every piece of your entries and frequently reblog them. Never thought my reality could be anyone elses too. I know this sounds like a clever spam bot. But hey, soon we will proud catching that level.

Umiddelbart forekommer det mig, at James Bridle sætter et lighedstegn mellem kommunikation og litteratur. Det er i mine øjne ikke pr automatik det samme. Men når jeg læser nærmer om Rob Kitchin og Martin Dogdes forskning om codespace, så forstår jeg pointen.

MIT Press skriver om de to forfatteres bog “Code/Space”:

The production of space, they argue, is increasingly dependent on code, and code is written to produce space.

og henviser til forfatternes opfordring:

And, finally, they issue a manifesto, calling for critical scholarship into the production and workings of code rather than simply the technologies it enables.

Og det er den opfordring James Bridle tager til sig og accepterer: at den skrift der produceres er “vidneudsagn”, der kan kontekstualiseres som litteratur, fordi det vil gøre os i stand til at forstå verden bedre.

 

Slagtryk arrangement på Literaturhaus idag den 24. maj

Idag er 2/3 dele af redaktionen fra Slagtryk samlet i Literaturhaus for at præsentere Slagtryk. Egentlig har jeg ikke været så hooked på ideen. Jeg synes, der er rigeligt med oplæsningsarrangementer i København. Så vi spurgte læserne [se video] om hvad de synes, at vi skulle fokusere på ved arrangementet, men fik kun lidt respons.
Men omvendt synes jeg nu, at vi har fundet en form, så det giver mening at være redaktion og publikum til arrangementet. Blandt andet har Lasse og jeg hver især forberedt spørgsmål til hinanden, som den anden ikke kender på forhånd i forventning om at gøre samtalen lidt mere spontan og fri.

Og hvis man ikke kan være tilstede, så vil der være LIVE streaming (nu må vi se hvordan det går). Se evt. mere info på Facebook arrangementet.

Der vil være oplæsning ved Mette Norrie og Simon Holm Pedersen.

Slagtryk præsenterer Slagtryk
Literaturhaus (Cafeen i kælderen)
Møllegade 7, 2200 Kbh. N. [kort]
Dagens ret serveres fra kl 19:00. Oplæsning og debat starter kl 20:00.

Tre noter til ‘Det litterære økosystem’

(Også) Idag føler jeg mig så kedeligt begrænset af mine evner til at gengive mit sprog, at udfolde min legesyge. At nedfælde et ord på papir eller taste det på en skærm føles en-dimensionelt, hvor meget er det egentlig forfatteren har flyttet sig siden den første lertavle blev indgraveret engang i Grækenland?

Andreas Pade gjorde mig for (mindst) et år siden opmærksom på Douglas Rushoff. En video jeg igen og igen vender tilbage til, der (ganske politisk) har titlen “Program or be programmed”.


 
Videoen starter, hvor Douglas Rushoff begynder at fortælle om mennesket, der får et alfabet med 22 bogstaver, så folket ikke er afhængige af præstens hieroglyf-læsning, hvordan trykkekunsten senere giver alle en mulighed for at kunne skrive og til sidst hvordan computeren giver folket mulighed for at programmere virkeligheden. Og så ellers – i mine øjne – ganske rigtigt påstår, at de nye muligheder medierne giver, kun gør os i stand til at efterleve, hvad det forrige medie lovede os: at trykkekunsten ikke gav os et samfund af forfattere, men et samfund af læsere med en lille elite af forfattere; at computeren ikke giver os et samfund af programmører, “men en nation af bloggere”.

MELLEMREGNING: Med en teknologi som computeren og internettet, der er lige så revolutionær som trykkekunsten, vil vi fortsat have en lille elite, som formår at udnytte mediet, mens resten af er et eller flere skridt efter.
 
 
*

DEMOKRATISERING af kunsten siden slutningen af 60erne har øget adgangen til kulturen, hvilket gælder for både den oplevende såvel som udøvende part. Demokratiseringen har samtidig betydet en

AFHIERARKISERING i kunstens verden, der (inden for litteraturen) betyder, at en forfatters legitimitet må finde fodfæste i andre værdier. Denne

LEGITIMITET har tidligere været understøttet og støttet økonomisk af institutioner, der idag genbesøger deres formålsparagraffer, fordi en større

FRAGMENTERING af samfundet er sket. Institutionerne er (i Danmark) støttet af Staten, der styres af regeringer, der lytter til en befolkning, der er mere og mere

INDIVIDUALISERET. Det interessante er, at denne

SELVBEVIDSTHED i befolkningen ikke nødvendigvis stiller spørgsmål ved forfatteren og vedkommendes rolle. Men

ANVENDELSEN og synligheden af litteraturen må forfatteren stille spørgsmål ved. Hvis den ikke har en almen samfundsmæssige funktion – eller ikke anerkendes som en sådan, så vil det før eller siden betyde noget for strukturerne i det eksisterende økosystem, fordi vurderingen må finde sted i en legitimitet.

MELLEMREGNING: For det vil ikke nødvendigvis komme til en konfrontation; forfatteren og litteraturen som vi kender den idag kan ende på et rangerspor, hvor opmærksomhed og midler bliver stadig mindre, mens oplevelse og anerkendelse af andre (ikke-lineære) fortælleformer øges, fordi de tilbyder publikum underholdning, visdom og erkendelsespotentialer, der matcher tid og sted.
 
 
*

HVORFOR skal en kritiker som Lars Bukdahl finde sig i at litteraturtidsskrifter modtager tidsskriftstøtte, når hans egen blog og brand har en (kvantitativ )større læserskare og opmærksomhed om litteraturen og kritikken?
Og ville vi få kritikere som Leonora Christina Skov eller Tue Andersen Nexø til at skabe sig en lignende synlig platform Online, for at få del i sådanne midler.

HVORFOR vil en produktiv forfatter som Caspar Eric Christensen nogensinde ønske sig at blive udgivet i en fysisk bog, hvor 200 kroner stiller sig i mellem boghandleren og læseren, hvis han kan stille sig op på et lille Vesterbro galleri og læse højt i 15 minutter og herefter ryge Gauloises og drikke Redbull med vodka med sine fans?
Groft sagt, så er honoraret fra det private forlag underordret, bogen ville blive udgivet med udsigt til adgang til statens kulturstøtte, der dog næppe dækker for en truende arbejdsløshed som akademiker.

HVORFOR skal man som læser af litteratur komme til et oplæsningsarrangement, hvor forfatteren får 4.000 kroner fra Statens Kunstfond for sine 15 minutters oplæsning, når Third Ear har et par kæpheste liggende i god kvalitet – når læseren har tid. Og HVOR LÆNGE kan det litterære kredsløb leve med, at Third Ear og deres slags falder uden for de almindelige støttemuligheder?
Kunne det skyldes, at ingen kan overskue konsekvenserne ved forandringerne. Kan de nye medier håndtere støtten [kunne de gamle?] – eller skyldes det holdningen, at der i det mindste tilfalder aktivt litteraturformidlende forfattere en økonomisk bonus, når befolkningen opdrages/ uddannes/ underholdes.

META: Det litterære økosystem er under forandring. Mit udgangspunkt er, at legitimiteten finder sit fodfæste i økonomiske og historiske strukturer. Når disse er under forvandling [første note], så skifter værdier og værdifordelingen [anden note], og en mellemregning er derfor, at der er forhold, der kunne ændres [denne tredje note].

MELLEMREGNING: De tre HVORFOR’er er stillet op som modpoler og er tænkte eksempler til at understrege en pointe, der fra min side egentlig ikke er et enten-eller. Det, jeg skriver er, at det litterære økosystem som vi kender det, er nødt til at forandre sig, hvis det vil tilbyde alle parter en tidssvarende struktur, en relevant opmærksomhed og en rimelig økonomi.
 
 

PUBLICERING: Online

INDLEDNING: Der er mange væsensforskelle ved at trykke Online eller Print. Den ene form er ikke partout bedre end den anden, men i forhold til respektive værker og kontekster, giver en publiceringsform mere mening end en anden.

DEFINITION: Jeg kalder det Online, når jeg tænker på ebøger, applikationer, internet og kalder det Print, når jeg tænker på et fysisk format.

PRÆMIS: Mit daglige arbejde er poesien, kortprosaen, den smalle litteratur, men nedenstående gælder også anden primær eller sekundær litteratur.

PERSPEKTIV: Min kontekst er Online, selvom Print ikke har været uden forandringer de seneste år. Nedenstående punkter burde måske også forklares i dybden med eksempler, men jeg har valgt oversigtsformen med den hensigt, at nå hele vejen rundt.

VÆRDI: Print udgivelser opfattes og værdisættes højere end Online, en udligning er måske undervejs.

ØKONOMI: Online publicering har potentielt lave omkostninger i forhold til produktion og distribution. Omvendt har det hidtil vist sig svært for de fleste at tjene på Online publiceringer.

DECENTRALICERING: Bevægelsen mod Online er også en frigørelse fra historiske institutioner. Nye monopoler er dog under opbygning.

VIRAL EFFEKT: Spredning kan være hurtig og massiv i volumen i Online medier. Men der findes ingen manual for hvordan det virale hit skabes.

AKTUEL: Ny information og viden kan erstatte gammel. Det kan føre til rettelser med det samme, men det kan også betyde, at dokumentation for tidligere opfattelser / udtalelser slettes.

ADGANG: Online åbner for en lettere adgang til publicering, hvilket medfører større konkurrence blandt de mange. Den manglende økonomisk barriere betyder skærpede behov for legitimering og anerkendelse i forhold til blivende opmærksomhed.

BEVARING: Der er større usikkerhed og manglende forståelse for bevaring af materiale, der ligger tilgængeligt Online.

HASTIGHED: Der er kortere fra deadline til publicering. Med det opskruede tempo udfordres begrebet om aktualitet. Hvornår er noget ikke længere nyt? Begrebet deadline udfordres, da publiceringen Online måske ikke er afhængig af ekstern distribution, produktion eller andre bidrag for at blive bragt.

GEOGRAFI: Online er i mindre grad indskrænket af geografisk tilhørsforhold. Adskillelsen af tid og rum har eksisteret med brevet, radio og TV, men aldrig så gennemgribende som Online.

TEKSTMÆSSIG BEGRÆSNING: Online er pr definition ikke begrænset af antal ord eller tegn. Dette kan både medføre større fleksibilitet og derved bedre udgivelser, såvel som dovenskab og mindre redigering, hvilket kan give en ufærdig sjusket publicering.

REDAKTION: Både Print og Online kræver redaktionel tid og faglighed. Den tekniske bistand er ligeledes i begge tilfælde påkrævet.

KONTROL: Forfatteren og udgiveren har potentielt mindre kontrol med læsningen af værket ved tekster publiceret Online som følge af teksten forskellige formatering i forskelligt udstyr (mobil, styresystem, browser) og metode (f.eks. RSS).

VÆRKBEGREB: Online tilbyder en ny ramme, der let kan udfordre værkbegreb i forhold til forfattere, enhed (hvornår er det afsluttet?). Denne rammer er ikke unik for Online, men nemmere at håndtere end i Print format.

INTERAKTION: Afstanden mellem læser og forfatter synes mindsket Online, hvilket f.eks. giver mulighed for direkte feedback. Kan læserens fortolkning af værket også betragtes som interaktion, inkluderes Print i forhold til interaktion – men afstanden minimeres ikke, tværtimod.

RELATIONER: Links binder bidrag, diskussioner med mere sammen. Den tertiære litteratur er gjort nemmere at holde opdateret.

SØGNING: Online publiceringer er på grund af teknik lettere at søge igennem på ord eller sætninger, ligeledes er definitioner og termer potentielt lettere tilgængelige ved opslag.

NAVIGATION: Print er stadig foretrukket i forhold til anvendelse, navigation og læseoplevelse opfattes i højere grad sværere online.

PERFORMANCE: Muligheder for adfærds- og anvendelsesanalyser via data er omfangsrige og tilgængelige når det kommer til Online.

MARKEDSFØRING: Når det ligger fremme/ sendes, er Print publiceringen en markedsføring i sig selv. Ved Online er der fordele i forhold til målrettet at nå den rette person.

LINEÆR FORSTÅELSE: Online udfordrer den lineære tankegang, som kendes fra Print.

KONCENTRATION: Online er der en tendens til at scanne tekst (og billeder) frem for at læse den. Er der Online også flere distraktioner såsom Facebook, email, etc.?

BOGMÆRKER: Det er muligt at lave bogmærker Online såvel som Print. Massedeling er mulig Online.

COPYRIGHT: Samme regler gælder Print og Online – og for anonyme publiceringer.

MELLEMREGNING: At publicere eller påstå andre publicerer Online på grund af økonomi er at misforstå kontekst, struktur og konsekvens.

If you think of the internet as a medium of distribution, you are 100% wrong. People are the medium of the internet, they are the ones who pass things along. The internet is infected with humanity.
– David Weinberger: The network of everything.

Rasmus Nikolajsen: Den ulykkelige boghandler

På vej hjem fra en weekend i Berlin tager jeg hul på Den ulykkelige boghandler af Rasmus Nikolajsen. Bogen indeholder tre noveller. De har alle en biperson, der hedder Sille, handler om hver deres rejse [og samlet om én] og tager på en eller anden måde udgangspunkt i en forfatter, der skal eller er i gang med at skrive en bog.

‘Den ulykkelige boghandler’ er også titlen på den midterste fortælling, hvor fortælleren flytter ud i naturen (i Sydhavnen), hvor han møder et spøgelse og så tager tilbage for at lede efter noget. Sproget i denne fortælling er mere lige til end i de to andre og har nogle gode henvisninger til Thor Heyerdal, Carlos Castaneda og robinsonader.

Bogen spejler denne spaltning perfekt i og med at Castaneda her på videnskabelig vis forsøger at bestige bjerget og redegøre for de mystiske begivenheder, hvilket naturligvis medfører at han gang på gang løber ind i blindgyder, lidt ligesom når de bedste tyske prosaister ved at holde fast i en overdrevent pedantisk logik får sproget, hovedpersonen eller selve fortællingen til at kuldsejle i det absurde.

Referencerne, der peger på sig selv, og den metafiktive fortælling pirrer fint til min læsning og forholdet til fortællingernes realisme. Men der skal da nok være nogen, der kløjes i endnu en forfatter, der har en forfatter som hovedperson – men hvorfor skulle det være forbeholdt Kafka?

Den tredje fortælling ‘Cykelturen’ finder sted omkring Hald Hovedgaard og Dollerup Bakker. Den handler om den bog, som forfatteren er ved at skrive og der er en afstikker til Krautrock. Her er også gode selvreferencer, blandt andet en om Petrarcas bestigning af Mount Ventoux, som måske er en nøgle til at forstå afslutningen og hele udgivelsen?

For mig er det dog den første fortælling ‘En omvej’, der tager flest kegler. Sproget er så malerisk og mættet af metaforer, at det bliver helt kitchet. Og den ellers simple handling pumpes op til noget, der kommer til at fremstår absurd eller hysterisk eller begge dele.

Tykt bliver det f.eks. i:

Et sæt tårer hang nu, som fly der inden landing hænger i luften, som afskårne pegefingre, i Silles øjenkrog.

Og næsten lige så tykt, men stadig kitchet og nærmest en parodi på forfatteren med det digteriske sprog:

Vores motorvejsnet binder, eller lænker, familien Danmark sammen som Venus og Mars i Vulkans net; her tværs over Fyn førte vejen os som tårekanaler eller den mørke stribe der ved blodforgiftning kryber mod hjertet, mod målet (…)

Det er måske dårlig smag at overskrive sine tekster på den måde. Men jeg synes satiren holder i ‘En omvej’ og de korte referater af andre tekster, bl.a. Karl Gjellerups “Romulus”, er underholdende og fint drejet. Så hvis du mangler en bog at underholde dig på turen hjem fra f.eks. Berlin, så kan denne læses i tre mundfulde.

Rasmus Nikolajsen: Den ulykkelige boghandler. Tiderne Skifter (2012).