Enogtyvende note fra mit arbejdsbord

Og så har Marie Melchiorsen skrevet en bog og brugt tid på at fremstille den (i dette tilfælde gjort klar til at andre selv kunne fremstille den). Og hvad så bagefter. Stilheden. Efter flere måneders arbejde med et værk (der kan have antaget mange former undervejs) og så den intense periode op til udgivelsen. Og derefter ingenting? Handler det om tålmodighed? Handler det om at give slip? Jeg vil råde forfatteren til at skrive videre, mens jeg som forlægge vil råde mig selv til at kontakte steder, hvor værket kunne leve videre.

Eva Obelitz Rode læste op til Gaza-indsamlingen, på ØK og i AK24syv og fik derved spredt kendskabet til Den seksogtyvende sommer.

Marie Melchiorsen læste Basalt op ved udgivelsen. Hør oplæsningen her (med publikum i baggrunden):

Lea Fløe citeres i Berlingske for at sige følgende om fremstillingen:

Til receptionen kunne man købe den færdig, men man kunne også lave den selv. Man kunne sætte sig og klippe hver sætning ud og klistre den ind i bogen. Det gjorde jeg. Jeg havde læst den på forhånd og tænkt, at det var noget svær lyrik. Men så satte vi os der og klippe-klistrede. Og så pludselig syntes jeg faktisk, at der var noget, der var helt vildt godt. Fordi man dvælede ved det.
[Berlingske: 04.11.2014]

Samme artikel nævner Cecilie Lolk Hjorts Paranoiadigt og mange andre udgivelser, der efterhånden har et til to år på bagen. Det er fantastisk, at Berlingske til det bogtillæg, som også ville blive spredt på Bogforum tog netop de håndlavede værker, de små hæfter og de bøger, som skiller sig ud fra andre gennem deres fremtræden (indbinding, papir, etc).

Jeg tænker, at Marie og jeg skal lave en ny seance, hvor folk igen kan komme og samle Basalt? 240 kroner er jo mere end en håndfuld mønter. Men også en prisstrategi, der netop skal lokke folk til selv at samle den (gratis), fordi det er en del af læsningen af værket.

Reklamer

2x fire blogs at holde øje med i 2014:

Her følger to gange fire (plus en) anbefalinger af blogs, jeg forventer at følge tæt i det nye år:

Fire upcoming forfattere:

Anne Tscherning Larsen: http://annetl.wordpress.com/
Har været i Slagtryk (og bagsiden af Bøger i Weekendavisen) og Hvedekorn. Hendes skrift er et naturligt flow af hverdagens elementer.

Rune Kjær Rasmussen: http://runekrasmussen.blogspot.dk/
En udgivelse på Jorinde & Joringel og i diverse tidsskrifter. Er først rigtig begyndt at bruge sin blog i 2013.

Katrine Rosenbæk: http://www.idoart.dk/katrine-rosenbæk/
Katrine har tidligere overbevist på andre platforme og insisterer på det skrøbelige, skønheden og den umulige kærlighed.

Joachim Lykke Andersen: http://ordihovedet.dk/
Bloggen har indlæg fra oktober ’12, men det er særligt de seneste måneder, hvor jeg synes, at Joachim rammer noget interessant og særligt med sin kortprosa. Så hvis du endnu ikke følger Joachim, min kollega fra Slagtryk, så anbefales det hermed.

 
Fire forfattere, der stadig blogger:

Rasmus Halling Nielsen: http://alssolar.wordpress.com/603-2/
Halling Nielsens nyeste hjemsted for poesi, sampling, henvisninger, væren.

Peiter Peitersen: http://peitersen.blogspot.dk/
Bue blogger fortsat på livet løs og det er skønt og det skal anbefales. Fire udgivelser bag sig, senest “Juice” på Kronstork. Massere af kærlighed og coolness aka kulørt følsomhed.

Cecilie Lolk Hjort: http://cecilielolkhjort.wordpress.com/
Cecilie arbejder pt på 2-3 manuskripter, som af og til afføder en tekst på hendes blog og ved siden af mere eller mindre spontane tekster.

Noa Kjærsgaard Hansen: http://noakh.blogspot.dk/
Jeg udgav Noa på Weltscherz i oktober og er (selvfølgelig) en af de forfattere, jeg fortsat følger med nysgerrighed. Der kommer fortsat tekster på bloggen, omend det er i mindre grad end tidligere.

 
Og så har Victor Boy Lindholm annonceret, at der kommmer et blogfællesskab på http://jegkiggerpaamaanenogsigervadsaa.dk/
Hvad den kommer til at indeholde af tekster og kritik skal blive spændende at følge (domænet til trods); jeg håber det lykkes, for samtalen med litteraturen, at samtale med hinanden om litteraturen, at svare igen og svare litteraturen igen, må ud hvor der er publikum og ikke kun ske på fortorv, cafe, i sofa og sengekant.
Jeg ønsker mig flere digitale publiceringssteder eller kuratorer i stil med Martin Glaz Serups personlige Kornkammer i 2014…

Cecilie Lolk Hjort: Paranoiadigt

“Angst er blot et andet ord for brandøvelse”. “Paranoia er blot et andet ord for sikkerhedssele”. Og sådan trækker udgivelsen paranoiadigt dig ind i mørket, ind til angst, selvdestruktion og paranoia. Holder du andre på afstand? Ved du hvad der sker om lidt? Har du allerede forudset alle potentielle ulykker?

Idag udkommer Cecilie Lolk Hjorts bogobjekt “Paranoiadigt” på Weltscherz. Værket er formgivet som et bogobjekt, der består af en æske med en tekst klippet op i enkelte linjer. Inde i æsken findes et link til en hjemmeside, hvor der er adgang til teksten i sin helhed, en video og lydfil med oplæsning og en tekstgenerator, der vælger tilfældige linjer fra digtet.

Værket koster 75 kroner og du sparer porto frem til jul, så står du og mangler en mandelgave eller adventsgade, så skriv til mig eller gå i Møllegades boghandel eller Korridor.

Udgivelsen var oprindeligt et ønske fra mig til Cecilie om at lave et værk, hvor hun skrev en monolog om angst uden at knytte negativt ladede ord til det og fremførte den på video. Æsken er Cecilies udvidede fortolkning og du kan vælge mellem syv farver til dit eksemplar.

Cecilie Lolk Hjort har udgivelser på Forlaget Spring, Forlaget Nulpunkt og i diverse tidsskrifter og antologier. I efteråret 2013 har hun optrådt som hovednavn på Vild med Ord i Århus og på Slagtryk Festival med en oplæsningsperformance.

Paranoiadigt er Weltscherz syvende udgivelse i 2013. Til næste år venter en poetisk kortfilm og lydpoesi på vinyl. Det glæder jeg mig også til, men i første omgang er jeg stolt over at have udgivet Cecilie Lolk Hjort første digtsamling, der ovenikøbet er formgivet så fint og originalt.

Cecilie Lolk Hjort: Paranoiadigt. Weltscherz (2013)

PS: følg LIVE STREAM fra release i aften på http://weltscherz.dk/cecilielolkhjort/
 

Femtende note fra mit arbejdsbord (Paranoiadigt undervejs)

Senere idag sætter jeg mig sammen med Cecilie og samler de ca. 60 eksemplarer, som vi har planlagt at lave af Paranoiadigt.

Cecilie Lolk Hjort gav mig i julen 2012 en gave bestående af, at jeg kunne ønske mig et værk af hende, som jeg definerede rammerne på. Jeg synes det var interessant, både fordi jeg har en kritisk holdning til dele af Cecilies forfatterskab, og fordi jeg samtidig synes at “Smeltede appelsiner” (Ordkide nr 8) er en af mine yndlingstekster, at Noahs Ark er en god digtsamling, samt – med redaktionen i Slagtryk – allerede at have publiceret hende flere gange.

Jeg mødte Cecilie til Arden Digtfestival for 11 år siden og vi har lært hinanden bedre at kende især de sidste to år. Mine overvejelser gik på hvordan jeg skulle udfordre hendes kunstneriske praksis. Det endte med, at jeg ønskede mig noget, der ville fortsætte med at trække hende i retning af en performativitet. Noget hun selv havde talt en del om og havde tænkt sig at opsøge. Så jeg skrev følgende til hende:

  • Jeg ønsker mig en monolog, der kredser om PARANOIA og eller ANGST.
  • Jeg ønsker mig monologen fremført og optaget på video.
  • Benspændet bliver, at du ikke må bruge negativt ladede ord i relation til PARANOIA og ANGST.

Cecilie responderede med henvisning til Jørgen Leth (og en ven omtalte mig også som Lars von Trier). Men skulle den praksis forbeholdt de to; er det ikke set før, at forfattere imellem har talt sammen og fået hinanden (eller den ene den anden) ud på et overdrev / spor.

En lørdag morgen i juni modtog jeg en pakke med posten. Den var fra Cecilie og jeg fandt en grøn æske og indeni papirstrimler med tekst, samt et link til en hjemmeside. På hjemmesiden fandtes en video, en lydfil og teksten i sin helhed. Jeg lyttede til oplæsningen, wow, sikke et stort arbejde at gøre for en julegave kun til mig.

Jeg vurderede efter et par dage, at værket var for godt til kun at findes i ét eksemplar. Selvom elementet af gave/ dedikation ikke vil genfindes hos nye læsere, så rummer værket flotte Cecilie Lolk Hjort-træk f.eks. i billeddannelsen. Så Cecilie og jeg er blevet enige om at udgive det på Weltscherz med nogle tilretninger og den 26. november ser værket dagens lys (kommer til at kunne købes via Korridor, Møllegades boghandel og også direkte fra mig). Og Cecilie laver nok en LIVE streaming med oplæsning og interview på udgivelsesdagen. Links følger.

Henvisning til Den Sproglige Flåde + et fantastisk digt

I går var jeg på Den Sproglige Flådes landgang og anbefalede mine fem kanonbåde.

Idag læser jeg så dette fantastiske digt af Cecilie Lolk Hjort, der på mange måder minder mig om hvad Birgit Munch kunne have skrevet i sit tidlige forfatterskab.
 
 

TUBA

i årtier forsøger hun at gøre lyden til sin egen
hæst blæsende med savl dryppende fra mundstykket
som en vandhane, der er sprunget læk
indtil hun en dag lukker munden, presser sig ned
i sin tuba med fødderne først
og lægger sig til at sove som en alf
i en altid udslået blomst

Følg Cecilie på http://cecilielolkhjort.wordpress.com/

Carsten René Nielsen: Enogfyrredyr

For et par dage siden fik jeg “enogfyrre dyr” af Carsten René Nielsen foræret af Cecilie Lolk Hjort. Hvilket satte prosadigtsamlingen i perspektiv, fordi hun har udgivet Noahs Ark, der blandt andet har 29 prosatekster om dyr.

Carsten René Nielsens tekster er mere surrealistiske, indeholder indholdsmæssige kvantespring og jeg har det som om de ofte kunne være taget ud af en drøm.

“Elefanten på kalkmaleriet i Birkerød Kirke er særdeles usædvanlig. Den har ingen snabel, men i stedet en snude af form som en højtalertragt på en gammel grammofon. Den er spinkel som en væddeløbshest og har en kraftig hale, der deler sig i tre. I stedet for de hovlignende negle på fødderne har den fire stærkt krummede klør af elfenben. Til gengæld har den ingen stødtænder, og dens hals er forsynet med store savtakkede skæl, som på en krokodille. Mest af alt elsker jeg dens hvide, kuglerunde øjne med hver deres store, sorte pupil, som giver den et på samme tid sørgmodigt og absolut forundret udtryk. Som om den ved, at den er malet helt forkert.”

 
 
Elefanten lader til at være til god inspiration. I november og december har Slagtryk trykt en tekst af henholdsvis Cecilie Lolk Hjort og Emil Thorning Kamph med titlen Elefant. Også Carsten René Nielsen har, 7 år før han udgav “Enogfyrre dyr”, udgivet en tekst med samme titel. Det er trykt på et postkort, som jeg fik i julegave i forgårs.

“Når en elefant bliver forladt af sin elskede, graver den sig ned i jorden, indtil kun det yderste stykke af snablen er synligt. I ét bestemt område af Tanzania, hvor elefanthunnerne er usædvanligt smukke, finder man særligt mange elefanter med knuste hjerter. Her synes snabler at vokse op af savannen.”

 
 
Digtsamlingen Enogfyrredyr kan, som de fleste andre af hans udgivelser, købes af forfatteren for 50 DKK på hans hjemmeside.

Carsten René Nielsen: Enogfyrredyr. Borgen, 2005.