Henning Christiansens Dagbog

Rulleteksterne efterlader
et ekko af nøgenskab
for noderne ligger så dybt
at der springer fisk ud af melodien
så dirigenten må trække sine ordre
tilbage, tilbage, tilbage.

Reklamer

I dag lukker valutaveksleren en time efter den er åbnet.

I dag lukker valutaveksleren en time efter den er åbnet.

Selv hvis valutaveksleren havde haft sorte bananer i stedet for de farverige pengesedler, ville forretningen være gået bedre end de seneste dages stilstand. Valutaveksleren er det sidste sted, hvor borgeren kan få udbetalt penge. Men at få stukket ny valuta i hånden, er som at få nøgler til en dør, der ikke findes.

Pengene skal nu pakkes i kasser og sendes hjem. Der er spekulanter, der tror pengene kommer i omløb igen. Andre svarer, at borgerne ikke vil kunne kende en seddel fra en anden, på samme måde som ingen skelner dråber i et hav. Det er tid til at lære at fiske, og det sker ikke ved at få en fisk i hånden.

Jeg beskytter mig selv ved at skjule mit ansigt i mine hænder

Hvad du kaster i ilden bliver ikke til ild
havet lugter ikke af fisk
kroppen er konstitueret

Med brændende fingre
går jeg gennem natten
og forvandler dit spørgsmål
til en sort svane

Alle gemmesteder i mine ord
kan graves ud med et komma

Stik mig i ryggen
for anden gang
så knivene kan være vinger
der løfter mig op
 
 
 
* * *

I en upubliceret tekst fra 2005 skriver Rasmus Halling Nielsen sig ind på billedet en kniv som en vinge. Jeg har desværre ikke originalen længere.

Du har sendt et brev i en flaske med floden under min drøm

hvad er du nu, en hvisken?

jeg trækker vejret med vilje
men hvordan kan jeg drømme
dine drømme,
når jeg trækker fisk i land?

vil du se spøgelser,
se spøgelser

når de slukker det sidste lys i havnen
er mørket det sidste sted jeg kan lægge til.

Dette handler ikke om politik

dette handler ikke
om politik
det handler om dig

bag øjnene
svømmer en fisk

den laver ringe
i dit blå sind

dette handler ikke
om politik

under huden
græsser et får

det kender ikke
ulven i dit blå sind

dette handler ikke
om politik

Hvisken i krogene

Hvisker i krogene
indtil krogene er for små
og alting ramler sammen
fordi krogene er for små
vælter det ud på gulvet og
alt rykker tættere sammen
indtil de fire hjørner
mødes på midten

det er her alting
falder af krogene og
ligger og flyder
midt i suppen

der er ingen kroge i en dyb tallerken
der er kun sultne fisk
der spiddes og trækkes op af saltvandet
for at blive sænket ned
i min mavesyre
så jeg glemmer alt om kroge
og hvisken.