Tordenfryd, 8 digte

1
Som benzin i vand er hun i natten
utilnærmelig med irrende blik
frygtsomt og anæmisk,
dog kulsort med antydning af regnbue i håb.



2
Sand siver gennem øjne
ned mod hals:
et timeglas
som lys fra en tordenfrydende himmel.



3
Lysende kridtstreger om skyer
og aflukkede havnes transparens
skænker tårer et rum vinkler,
hvor de ikke spejledes før.



4
På fire linjer langes ud efter hals
og sand vælter (som en trillebør).

En majetærsker i Sahara.



5
Eftertrykkelige første billede håndfast holdt
mens tordenportens nøgler ligger begravet for enden
af en gletsjers guldstøvespor –
arvestellet i klinker; frygt som nedbør.



6
Undergrundens oliekilder er omvendte lyn i nedfald
mod kroppens hermetiske jordlås,
blodige, men venlige,
i natvase aftvunget diktat.



7
Krop i modlys bortvender hænder til parentes.
Som et begyndelsesbogstav trækker timer fra dag
vækkes himmel rød
og guldstøv under negl.



8
En diamant fremsmiler horisont,
i øjne kvidres morgensang
fra skyer, fodspor:
fluffy tankefigur uden endemål.


Reklamer

Alt det som himlen ved og vi andre ikke finder ud af

I morgen downloader jeg en trial version af InDesign. Indtil videre har jeg altid arbejdet i et almindeligt worddokument og brugt Courier new og mellemrumstasten for at skabe den rette opsætning af de flerstemmige tekster. Et til dels håbløst arbejde, dels meditativt og kreativt arbejde.

bloggen har teksterne den seneste tid udviklet sig i en mere polyfonisk retning. Og jeg glæder mig til at se, om stykkerne vil multiplicere sig selv, når jeg først sidder med strukturen. Der er ikke nogen tvivl om at redskaberne påvirker min (og måske din) skrift. Lyden fra en skrivemaskine. Hvis du drejer A4 arket eller skriver på et A3. Der er flere faktorer der kan spille ind. Hvis ellers teksterne får lov til at folde sig ud.

En af de ting jeg/ vi ikke rigtig har anvendt endnu, er en Eschersk teknik, hvor sætningerne bidder sig selv uendeligt i halen. Men nogle omkvæd er ved at være på plads. F.eks.

“Alt det som himlen ved
og vi andre ikke finder ud af”

Det handler om at vinde

I morgen har koordinat og jeg endnu en skrivedag til tekstsymfonien i Nikolaj Kirkes udstillingsbygning til November. Indtil videre har det fungeret sådan, at vi har siddet omkring et større spisebord med hver vores computer. Her har vi delt hvad vi har skrevet med hinanden for at fodre inspiration med inspiration. Jeg tror – lige nu – den største force er kreativiteten: at vi får omsat ideer mere eller mindre vellykket fra tanke til første kladde.

I morgen tager jeg en linje med mig, som jeg vil skrive videre på. Den lyder

Det handler om at vinde: At have været med giver ingen anden pokal end en gravsten.

Nogen gode ideer til at fortsætte herfra? Eller hvordan jeg er kommet dertil?

Skriveproces, 7. september

I dag havde vi endnu en skrivedag. Det er sjovt som jeg (synes, jeg) træder ud af min egen stemme og afprøver nye grænser i denne nye, gamle konstellation.
Efter to teksters tid satte jeg rammen med to ”korstemmer”, som nok droppes igen. Men de fungerede som et stillads jeg byggede en monolog op omkring. Flere gange undervejs undlod jeg at skrive sætningerne ud i prosa. Derimod slugte jeg flere ord og lod de nye sammenhænge udvikle sig. For så igen at undlade ord, som til dels havde til formål at lade handlingen styrte, og dels tvinge et friere sprog frem. I den færdige tekst er det nok ikke så tydeligt, men her følger den udgave, som jeg nok nok vil forsøge at bygge videre på:



* * *

jeg vil ikke lyset der kaster væggene
ned i sengen til mig og hele festens affald
jeg tiggede om fuglens føde, hvis jeg holdt
hænderne ud, kunne jeg holde miljøsvinet
i stalden, kontrakten underskrevet

det er ikke skyerne der brækker sig
en finger i flodens hals, naturens mavesyre
over jorden, dine afgrøder,
afguderne afbilledet på indersiden
af din kind, her er vinden

det er ikke bladene der ligger i vandet
det er vandet der ligger stille
som øllet uden brus, det skummede over
i går, igen i går, hvornår lærer jeg det
jeg holder af, jeg holder fast

det er ikke isen der smelter
det er mig der ligger stille med dynerne
så tunge fra himlen, hvordan skal jeg rejse mig
jeg er en skulptur i tøvejr, tragisk tragisk
jeg kan ikke huske det.



* * *
Flere nye indlæg ligger på http://solskinshistorier.blogspot.com/

Solskinshistorier

Fire af de fem (måske seks) deltagende mødtes i fire fem timer i dag. I mailudvekslinger og tidligere forberedende møder var forskellige temaer blevet foreslået. Det var noget af det første vi fik på plads. Vi fik afsat flere skrivedage og om tre uger øver vi for første gang oplæsningen af hvad vi nu måtte have på plads på det givne tidspunkt. Rigtig positivt!

Vi har oprettet en blog. Nogle vil sige for vores egen skyld, da de giver en mulighed for at se hvad de nyeste tekster er. Men vi anvender samtidig Dropbox for at dele vores produktion. Men du skal være velkommen til at kigge med: http://solskinshistorier.blogspot.com/

En af mine favorit linjer er i en tekst fra Christian

Der er intet nyt under kjolen
Det er de samme trætte testikler,
der smelter sneen i et kruset langrendsspor.

Selv ligger jeg inde med disse fire linjer, som jeg skal have skrevet videre på, hvis det skal blive til noget:

jeg er i det herreløse hav
den vildfarne solstråle
giv mig fred, giv mig velsignelse
tilgiv mig intet, tak mig for alt.

At sidde sammen giver en stærk koncentration i forhold til produktion af tekster. Men ens tankegang påvirkes også helt vildt. Da jeg f.eks. så ordet “Damestemmer”, tænkte jeg på det som en profession a la “Klaverstemmer”.