Fem år med Slagtryk – nyt design og stor konkurrence

Hey! Vi har en stor konkurrence kørende på slagtryk.dk. Den slutter i morgen og chancerne for at vinde præmier (alle udgivelser fra Kronstork) er rimelig stor. Send os et par ord om det bidrag du synes har været det bedste på Slagtryk de sidste fem år (du skal ikke læse alt igennem, blot give os din personlige favorit). skriv til sendind@slagtryk.dk

For ja, vi startede Slagtryk for fem år siden og tingene har udviklet sig undervejs. Derfor har vi også ændret lidt på designet. Der er stadig fokus på den publicerede tekst. Prosateksterne står nu lidt skarpere. Videoer er blevet en integreret del. Der er lidt længere vej ind til kommentarerne, der var mindre benyttet. Navigationen er forbedret. Og fremover kommer vi til at lave temaer. Et af vores mål i år er at aktivere vores store bagkatalog, der består af så mange gode sager.

Læs mere om konkurrencen på Slagtryk.dk og klik dig rundt i det nye design.
 
 

Scherz skubber Halling Nielsen på luften

I november (22. oktober til 19. november 2015) blev Rasmus Halling Nielsens forfatterskab udstillet og formidlet på Albertslund Bibliotek. Et hav af udgivelser i montre, privattryk i stor variation, forstørrede tryk som plakater, video og lydfiler til aflytning, alt muligt var tilgængeliggjort og nyt endda fabrikeret til dagene. Et stort åbningsarrangement satte scenen, som Halling fan et must see.

Jeg bidrog med et kommentarspor om Skubber på luften som en fjer – hvilket den anden RHN-beundrer Asger Schnack ligeledes gjorde.

albertslund_bibliotek

Gitte Allermann Kjær: Forvandl vores mel til heste, lad dem vokse vildt i vores mave, lad dem tordne vores træthed ud gennem alle landskaber!

Som jeg skrev i forrige blogpost om Anna Klahns “Fra den afdødes hus”, så udkommer to debutanter på Weltscherz idag. Den anden er Gitte Allermann Kjær, der har skrevet en prosadigtsamling med titlen “Forvandl vores mel til heste, lad dem vokse vildt i vores mave, lad dem tordne vores træthed ud gennem alle landskaber!”

Jeg har med begejstring læst Gitte Allermann Kjær i forbindelse med udgivelse af andre tekster i Slagtryk tilbage i 2013 og 2014. Gittes stil kan måske minde om Simon Grotrian og en tidlig Birgit Munch, blot uden Guds lænker og paranoiaens klaustrofobi. Synes jeg. Blandt andet på grund af et billedsprog i stormstyrke, hvilket blandt andet titlen vidner om. Gitte lavede nogle videooptagelser til den korte teaser og efterfølgende synes vi, at den matchede nogle af teksterne med beats, mosaikker og turkis glas. Altså, det er hvad vi også ser, når lyset gennembryder drivhusglasset.

Første tekst i samlingen hedder Beats:

Nu lukker natten sine syv segl med hyl og sorg, og mælkesletterne synger i snestormen. Ravringe ruller rundt i romglas som is, cocktails fulde af skovprint vikler sig ind i briller og beats og himlens zebrastribesyner hvirvler sort/hvidt sit zigzag ind i en form for skak, der skruer gennem skærmen, slynger om sig med sætninger på bræt. Skaktræk, der sætter verden op i mødet med måden vingernes nye fjer holder frikvarter på i knoglerne. Vi funkler! Vi trævler stingene op! Vi sletter korsvejen i halsen! Flyv bort svaler fra svælget, ikke flere vildfarelser i dette menneskehav, i disse kroppe og sår, der koagulerer under kablerne lavt hængende på dette netværk af hvide blæksprutter og toner, der hvisker, disse klik i vores knogler, dette solskin, der rammer os gennem turkise glas.

Ebøgerne er tilgængelige via de fleste netboghandere:
Find Gitte Allermann Kjær på bogpriser.dk
Find Anna Klahn på Bogpriser.dk

De fysiske eksemplarer kan købes ved henvendelse til mig, i Løve’s Boghandel (Århus) og Møllegades Boghandel (København).

Anna Klahn: Fra den afdødes hus

En af de to nye digtsamlinger der kommer på Weltscherz i denne måned er skrevet af Anna Klahn. Titlen er “Fra den afdødes hus” og digtsamlingen kredser om det at miste.

Ved Slagtryks oplæsning på Svalegangen i Århus tilbage i marts blev jeg fanget af tekstens greb om sorgen og det fik mig senere til at kontakte Anna med henblik på udgivelse af et værk på Weltscherz.

Teksterne tager derfor udspring den samling tekster, som Anna var igang med at skrive. Og enkelte digte har været bragt i Slagtryk i en tidligere udgave samlet under titlen Vintervand.

Anna og jeg har lavet en lille teaser for den kommende digtsamling:

Optimism is the sleazy sales pitch of western globalization

I en fantastisk butik i Berlin (Do you read me?!) købte jeg tre numre af tidsskriftet Mono.Kultur. Jeg kendte det ikke i forvejen, og valgte det egentlig på grund af forsiden (Dave Eggers præger nr 25), grafiske tekster (nr 12 lignede konkretpoesi) og endelig på grund af titlen på nummer 39 “The arrogance of optimism”.

Tidsskriftet viser sig at være baseret på interviews med ret kendte personligheder. Ud over Eggers, så har Marina Abramovic, Gus Van Sant, Brian Eno, Kim Gordon, Chris Ware, etc. deltaget.

Det næstnyeste nummer (nr 39) er med producer, DJ med mere Terre Thaemlitz, der har et imponerende syn på tingene. Noget af det vilde ved folk, der har levet i det jeg vil opleve som udkanten af en kultur eller social sammenhæng, men for vedkommende selv selvfølgelig har været i et centrum, kan være de argumenter og det perspektiv de kan ligge på tingene. Jeg føler nærmest, at det er ny poesi. Det er primært de sidste sider i tidsskriftet, der rykker på den vilde måde og lever op til det politiske statement i titlen. Ellers er jeg lettere irriteret over den arrogance Thaemlitz selv lægger for dagen. Jeg vil gerne citere lidt:

It (optimism) is divinely Evangelical and American, and entwined with contemporary capitalism.

(…)

Optimism, dreams, hope … these are ideological weapons wielded for domination time and again. They are that opium of the masses. They soothe and sustain us through the insufferable, thereby sustaining the insufferable. They help us disengage from the present and focus on fantasies of times to come. Good times. Happy times. Ultimately heaven on earth. No thanks. I already know at that party I’d be another staff member, DJing music while the victors schmooze and congratulate each other in their newfound comforts… I already do it all the time, and it sucks.

(…)

The problem with optimism-based organizing is that it often presumes happiness is a lifestyle choice and sustainable (..) That is a fucked up presumption and the cause for much suffering against the self and others. For me, optimism should only be used in moderation, like drugs. Our Western post-industrial cultures keep us addicted to hope, and that addiction facilitates and fuels their Evangeical spread around the world. Optimism is the sleazy sales pitch of western globlization.

Terra Theamlitz “The arrogance of optimism”. Mono.Kultur no 39 (2015)
 

Fireogtyvende note fra mit arbejdsbord

Ohh, som redaktør at redigere og derved omstøde en titel fra være sammensat, konstrueret til at folde energien i digtsamlingen ud. Den nye titel er:

Forvandl mel til heste, lad dem vokse vildt i vores maver, lad dem tordne vores træthed ud gennem alle landskaber.

Der er to nye udgivelser på vej på Weltscherz. Den ene tager livtag om sorgen, skriver til den med patos og præcision. Den anden tilbyder sig gennem en kaotisk skrift, ofte jegløs og i en blanding af bløde og hårde billeder og udtryk.

Redigeringen har fundet sted hen over sommeren og der lægges sidste hånd på cover og korrektur. De bliver en del af den ebogs-serie jeg oprindeligt ville lave med Noa Kjærsgaard Hansens “jeg bliver hurtig træt af at sidder her i hjørnet og føle ting forsvinde”, men som aldrig blev fulgt op af flere udgivelser. Jeg så ellers gerne, at udgivelser, der ikke matcher Weltscherz formmæssige profil (DYI + digitale værker), men med gode tekster kunne udkomme nemt og hurtigt. Men omvendt skal bøger ikke ud, hvis de ikke er færdige eller (jeg ikke synes) har det i sig.

Jeg er blevet overtalt til at ændre prisen på ‘serien’. Det er ellers en svær størrelse; hvad er det værd (og hvad skal det pengemæssigt give udtryk for at være værd) vs. hvornår bliver salgsprisen en barriere for anskaffelse. Det er en lille ting. Det er en lidt større ting, at jeg fremover får trykt en håndfuld, så serien også udkommer i et begrænset, lidt simpelt, fysisk format.

Det er længe siden jeg har givet mig tid til at opdatere min blog – eller er det min selektive litteraturdagbog? Jeg kan ellers godt lide at bladre tilbage i tid og se forskellen eller blive mindet om ideerne.
Og jeg ville egentlig gerne skrive lidt mere om andre udgivelser, bøger jeg har læst for nyligt. Så det gode værk ikke bare ender som et billede på instagram.

Hen over sommeren har jeg iøvrigt læst op fra “Det er os der ejer universet”. Her finder du blandt andet en enkelt videooptagelse fra den sidste oplæsning til Jazzfest på Mayhem. Teksten er skrevet af Per Højholt og vores performance er mere monoton end andre tekster Blæhr~scherz ellers har optrådte med. Vi håber, at vi kommer mere ud til næste år.

Olga Ravn: Celestine

“Jeg læser mest digte, kortprosa og hybridformer. Det kræver en Olga Ravn for at jeg læser en roman.” Sådan sagde jeg et par gange i april måned, da jeg præsenterede mig selv til samtaler med potentielt nye redaktører til Slagtryk. Og hvilken roman det er hun har skrevet!

Jeg havde læst Stine Pilgaards Lejlighedssange lige inden, en roman der excellerer med sin store humor, kvikke bemærkninger og præcise sprog. Men hvor plottet i ‘Lejlighedssange’ ikke rigtig udvikler sig, så sker der noget særligt undervejs i Olga Ravns ‘Celestine’. Det er som om hun har skrevet (mindst) tre historier, der for alvor bliver rigtig god, da hun indskriver skilsmissebørnene som påmindelsen om forældrenes mislykkedes fortid og hvordan de kommer i klemme i de sammenbragte familier. Sådan var min skilsmissebarndom ikke, men hvilken litterær forsvarstale det er, da hun opremser minder om stedsøstre og -brødre. (side 134-136)

Hun topper det hele med hendes übercoole (skrive)måde der lader læseren blive ved med at stikke hånden ned i chipsposen efter mere. Olga Ravn bruger poesien til at skrive episoder og relationer frem og med sin tilskårede syntaks bliver opremsningerne billede på billede i en film.

“Hun pillede ved den blå serviet på bordet, ved middagen, de store vinduer, deres store lysindfald. Befalinger, mænd med skæg, kvinder med hele hovedet indhyllet. Så trådte gæsterne ind, de andre, deres ansigter. Celestine var tung af blå serviet og ængstelse. Den blå serviets skygge. De ansigter, den gemte i sit blå. Tilsammen udgjorde de ét enkelt ansigt. Celestine, hun var i stofservietternes skygger. At give sig hen til det. Det servile. Serviettilværelsen.” (side 25)

Maden optræder ofte som sammenligning på en følelse. Her nærmest bulimisk eller masochistisk i sin trang:

“Jeg følte mig pludselig fyldt med en skælven, som var jeg trådt ind i den første fase af en madforgitning, der i sin spæde begyndelse kan have noget tvetydigt, næsten nydelsesfuldt over sig; det eneste, jeg ønskede, var at komme op i det rum.” (side 52)

Og sådan optræder det syndige (snacks) side om side med mørket:

“Ak, det er sandt, at jeg bærer et mørke, og dette mørke er fuldt med nachos og oliven” (side 39)

Men det er ikke så simpelt, at det grimme (gummiagtig, smeltet ost) står over for det smukke (hvid rose). Hvem siger en toast er noget dårligt og er sukkerviolerne i citatet nedenfor ikke netop bumser?

“Jeg husker mig selv som en hvid rose af gummiagtig, smeltet ost eller marcipan, eller jeg var en toast pyntet med sukkervioler i hovedet.” (side 149)

Desserter, det søde, måske skyldige element igen dobbeltsidet:

“Barnehænderne, de har dette talkum-søde, svedige over sig. Buttede, cremefyldte boller” (side 135)

Det er næsten for meget og midt i tandsmerterne sker det:

“Jeg bristede som en bolle med creme” (side 22)

Maden er måske en syndig størrelse, en frister:

“Kærligheden er en betændelsestilstand. En kamp. Hvidløgsmayonnaise i den sene aften, sådan rører kærligheden ved mig.” (side 135)

og en trøster:

“Over mit hjerte kan jeg sige, nu, i skolens befolkede isolation, ligger der det tyndeste slør af mayonnaise, og jeg ser, at det er skønt.” (side 163)

Hvor er det godt, når renselsen også finder sted.

“Hjertet, der løber over med frisk vand.” (side 67)

For selvfølgelig er det dødeligt, hvis der løber vand gennem hjertet, men her er det symbolikken om at noget løber over med frisk vand, det rensende element overfor der, hvor sukker og fedt dominerer.

Det her var ikke en anmeldelse. Hvis du vil læse sådan en, så vil jeg henvise til Litteraturnu og Salon55.

Olga Ravn: Celestine. Gyldendal (2015).