Femogtyvende note fra mit arbejdsbord

Noget der minder om et års fravær fra bloggen skyldes ikke manglende interesse eller aktivitet – men det kan være et tegn på bloggens udtjente funktion. Nu må vi se. For tre dage siden slog jeg en ny tekst op. Det er længe siden jeg har skrevet en tekst men begyndte for nyligt – som et løfte til min barselstid de næste tre (nu to) måneder.

I år har jeg brugt mere tid som redaktør. Det har altid fyldt som en del af min rolle i Slagtryk. Men her holder vi os generelt fra at redigere, influere, påvirke, rette i tekster. Sidste år var jeg igennem min første redaktionelle proces med en novellesamling (af Rakel Haslund-Gjerrild). For mig handlede det om at skærpe teksterne i den retning de allerede havde udstukket. Forfatterens talent er uomtvisteligt, ideer og historier fandtes i hobetal. Og så sikre en distinktion mellem mig som forfatter og redaktør.

Jeg starter sandsynligvis en ny (og kortere) proces med en forfatter, som har haft en oplevelse af at (et andet) forlag ville styre bogens karakter, vinkel og retning. De ville have en helt anden bog. Det lyder nærmest som en skole, at redaktøren ghostwriter eller i hvertfald styrer bogen i retning af markedets eller ideen om markedets modtagelse – eller egen idee om litteratur til nu- og eftertiden. Og det med rette håndværk og viden, men med måske et manglende blik eller mod for en kunsternisk vision.
(Om omvendt kan det virke som om de største eller i al fald mest etablerede forfattere nærmest ikke har en redaktør ind over deres tekster.)

Jeg håber jeg tager fejl eller at det blot er en grov generalisering. Egentlig ville jeg blot nævne hvad jeg havde gang i og hvordan – og nogle gange definerer man sig selv overfor andre i stedet for sig selv som absolut størrelse.

Regler på mit nye stamsted + skriver de første siders poesi i mere end et år #tungstart

A photo posted by Erik Scherz Andersen (@erikscherzandersen) on

Vi er nødt til at tale

Vi har alt at miste
        omsorg tillid respekt frihed
                selvom andre har mere/ flere
            så har vi stadig vores magt frihed
Vi har rettigheder pligter anstændighed ansvar
Vi har alt at miste
        vores historie selvforståelse identitet drømme
                andre er måske stærkere eller svagere
            men vi har stadig
    værdighed fantasi valg handlinger
Vi er nødt til at tale. Vi har alt at miste.
 
  

Fem år med Slagtryk – nyt design og stor konkurrence

Hey! Vi har en stor konkurrence kørende på slagtryk.dk. Den slutter i morgen og chancerne for at vinde præmier (alle udgivelser fra Kronstork) er rimelig stor. Send os et par ord om det bidrag du synes har været det bedste på Slagtryk de sidste fem år (du skal ikke læse alt igennem, blot give os din personlige favorit). skriv til sendind@slagtryk.dk

For ja, vi startede Slagtryk for fem år siden og tingene har udviklet sig undervejs. Derfor har vi også ændret lidt på designet. Der er stadig fokus på den publicerede tekst. Prosateksterne står nu lidt skarpere. Videoer er blevet en integreret del. Der er lidt længere vej ind til kommentarerne, der var mindre benyttet. Navigationen er forbedret. Og fremover kommer vi til at lave temaer. Et af vores mål i år er at aktivere vores store bagkatalog, der består af så mange gode sager.

Læs mere om konkurrencen på Slagtryk.dk og klik dig rundt i det nye design.
 
 

Scherz skubber Halling Nielsen på luften

I november (22. oktober til 19. november 2015) blev Rasmus Halling Nielsens forfatterskab udstillet og formidlet på Albertslund Bibliotek. Et hav af udgivelser i montre, privattryk i stor variation, forstørrede tryk som plakater, video og lydfiler til aflytning, alt muligt var tilgængeliggjort og nyt endda fabrikeret til dagene. Et stort åbningsarrangement satte scenen, som Halling fan et must see.

Jeg bidrog med et kommentarspor om Skubber på luften som en fjer – hvilket den anden RHN-beundrer Asger Schnack ligeledes gjorde.

albertslund_bibliotek

Gitte Allermann Kjær: Forvandl vores mel til heste, lad dem vokse vildt i vores mave, lad dem tordne vores træthed ud gennem alle landskaber!

Som jeg skrev i forrige blogpost om Anna Klahns “Fra den afdødes hus”, så udkommer to debutanter på Weltscherz idag. Den anden er Gitte Allermann Kjær, der har skrevet en prosadigtsamling med titlen “Forvandl vores mel til heste, lad dem vokse vildt i vores mave, lad dem tordne vores træthed ud gennem alle landskaber!”

Jeg har med begejstring læst Gitte Allermann Kjær i forbindelse med udgivelse af andre tekster i Slagtryk tilbage i 2013 og 2014. Gittes stil kan måske minde om Simon Grotrian og en tidlig Birgit Munch, blot uden Guds lænker og paranoiaens klaustrofobi. Synes jeg. Blandt andet på grund af et billedsprog i stormstyrke, hvilket blandt andet titlen vidner om. Gitte lavede nogle videooptagelser til den korte teaser og efterfølgende synes vi, at den matchede nogle af teksterne med beats, mosaikker og turkis glas. Altså, det er hvad vi også ser, når lyset gennembryder drivhusglasset.

Første tekst i samlingen hedder Beats:

Nu lukker natten sine syv segl med hyl og sorg, og mælkesletterne synger i snestormen. Ravringe ruller rundt i romglas som is, cocktails fulde af skovprint vikler sig ind i briller og beats og himlens zebrastribesyner hvirvler sort/hvidt sit zigzag ind i en form for skak, der skruer gennem skærmen, slynger om sig med sætninger på bræt. Skaktræk, der sætter verden op i mødet med måden vingernes nye fjer holder frikvarter på i knoglerne. Vi funkler! Vi trævler stingene op! Vi sletter korsvejen i halsen! Flyv bort svaler fra svælget, ikke flere vildfarelser i dette menneskehav, i disse kroppe og sår, der koagulerer under kablerne lavt hængende på dette netværk af hvide blæksprutter og toner, der hvisker, disse klik i vores knogler, dette solskin, der rammer os gennem turkise glas.

Ebøgerne er tilgængelige via de fleste netboghandere:
Find Gitte Allermann Kjær på bogpriser.dk
Find Anna Klahn på Bogpriser.dk

De fysiske eksemplarer kan købes ved henvendelse til mig, i Løve’s Boghandel (Århus) og Møllegades Boghandel (København).

Anna Klahn: Fra den afdødes hus

En af de to nye digtsamlinger der kommer på Weltscherz i denne måned er skrevet af Anna Klahn. Titlen er “Fra den afdødes hus” og digtsamlingen kredser om det at miste.

Ved Slagtryks oplæsning på Svalegangen i Århus tilbage i marts blev jeg fanget af tekstens greb om sorgen og det fik mig senere til at kontakte Anna med henblik på udgivelse af et værk på Weltscherz.

Teksterne tager derfor udspring den samling tekster, som Anna var igang med at skrive. Og enkelte digte har været bragt i Slagtryk i en tidligere udgave samlet under titlen Vintervand.

Anna og jeg har lavet en lille teaser for den kommende digtsamling:

Optimism is the sleazy sales pitch of western globalization

I en fantastisk butik i Berlin (Do you read me?!) købte jeg tre numre af tidsskriftet Mono.Kultur. Jeg kendte det ikke i forvejen, og valgte det egentlig på grund af forsiden (Dave Eggers præger nr 25), grafiske tekster (nr 12 lignede konkretpoesi) og endelig på grund af titlen på nummer 39 “The arrogance of optimism”.

Tidsskriftet viser sig at være baseret på interviews med ret kendte personligheder. Ud over Eggers, så har Marina Abramovic, Gus Van Sant, Brian Eno, Kim Gordon, Chris Ware, etc. deltaget.

Det næstnyeste nummer (nr 39) er med producer, DJ med mere Terre Thaemlitz, der har et imponerende syn på tingene. Noget af det vilde ved folk, der har levet i det jeg vil opleve som udkanten af en kultur eller social sammenhæng, men for vedkommende selv selvfølgelig har været i et centrum, kan være de argumenter og det perspektiv de kan ligge på tingene. Jeg føler nærmest, at det er ny poesi. Det er primært de sidste sider i tidsskriftet, der rykker på den vilde måde og lever op til det politiske statement i titlen. Ellers er jeg lettere irriteret over den arrogance Thaemlitz selv lægger for dagen. Jeg vil gerne citere lidt:

It (optimism) is divinely Evangelical and American, and entwined with contemporary capitalism.

(…)

Optimism, dreams, hope … these are ideological weapons wielded for domination time and again. They are that opium of the masses. They soothe and sustain us through the insufferable, thereby sustaining the insufferable. They help us disengage from the present and focus on fantasies of times to come. Good times. Happy times. Ultimately heaven on earth. No thanks. I already know at that party I’d be another staff member, DJing music while the victors schmooze and congratulate each other in their newfound comforts… I already do it all the time, and it sucks.

(…)

The problem with optimism-based organizing is that it often presumes happiness is a lifestyle choice and sustainable (..) That is a fucked up presumption and the cause for much suffering against the self and others. For me, optimism should only be used in moderation, like drugs. Our Western post-industrial cultures keep us addicted to hope, and that addiction facilitates and fuels their Evangeical spread around the world. Optimism is the sleazy sales pitch of western globlization.

Terra Theamlitz “The arrogance of optimism”. Mono.Kultur no 39 (2015)