Noter fra Autor Chap I

Seks nordiske forfattere skriver om at skrive i Autor Chap I udgivet af det svenske forlag Autor i 2018.

Anledningen er egentlig at Autor Chap III (om forlæggeri) udkommer og det fik mig ned i Møllegades Boghandel for at erhverve mig de foregående 2 i serien. Mine forventninger var egentlig små da jeg påbegyndte læsningen, men i de seks bøger har jeg sat flere æselører, fordi forfatternes ord kan bruges i redaktionelle sammenhænge, hvor jeg møder skrivende talent. Nedenstående er først og fremmest noter til mig selv (og dig der læser med):

Burcu Sahin: Älskade syskon (side 10-11)

“Jag önskar att jag kunde skriva mer om litteratur istället för rasism, om kärlek istället för fattigdom, vilken mat vi ska äta istället för hur vi ska ha råd att äta den. Vi har inte valt våra namn och att skriva om migration och könsidentitet och sexualitet och rasism är nödvändigtvis ett politiskt ställningstagande, men det har blivit det i en litterär offentlighet som reducerar avvikande kroppar till politiska talespersoner.”

Jeg synes citatet kunne stoppe her, men nogle væsentlige detaljer om engagement og ansvar går tabt, så derfor:

“Vi bär på dessa erfarenheter redan innan vi kommer till litteraturen, vilket innebär att allt detta kommer att göra sig synligt i texterna vi skriver. Vi härbärgerar intet bare våra dikter och all kunskap som föregår och efterträder dem, utan också rasismen och sexismen som villkorar läsningarna av dem i offentligheten. Vi blir lästa som oförmögna att arbeta med narrativa och formmässiga val. Vi blir lästa utifrån fantasin om det vi har upplevt och inte utifrån det vi har konstruerat. Det är inte vi som utplånar ideologin för identitetens skull, det är offentligheten som gör det. Därför är det inte enbart vår uppfigt att diskutera relationen mellan det politiska och litterära, utan våra vita kollegors, de som kallar sig våra allierade.”

Ida Marie Hede: Jeg tænker tit over, om Ilvan og Darcy blev født ud af mine øjenhuler, efter at jeg kortvarigt havde fjernet øjeæblet, eller om de blev født ud af min røv (side 10)

“Om den tekst, jeg skriver og udgiver: Ligesom mennesker er den heller ikke fri. Den modereres og beskæres og skrumper og udvider sig generøst i mødet med sin omverden. Den må give slip på idéen om at krænke og provokere, at holde sig for sikker, at være for udspekuleret. Den må lære af sine fejl og tage sig sammen. Den har et ansvar; en sensibilitet, en hårdhed; den kan snitte og blødgøre og forpurre og henføre.”

Det lyder jo egentlig pænt og ordentligt, hvorfor jeg også må citere mere, da Ida Marie Hede langtfra plæderer for at hendes egen skrift skulle være ordentlig (fra side 13):

“Tekstens lille sabotage af helhed og autoritet har interesseret mig lige siden, nej interesserede mig også før.”

Anne-Louise Bosmann: Jeg kan godt genkende mit ansigt, når jeg ser det, men jeg tror ikke på, at det er sådan jeg ser ud (side 15)

“Det, der fylder mest i min digtning, er ikke ønsket om at slå hul på isen – at komme ind under huden, snarere er det et fokus på isen og verden set gennem fremmedheden. Jeg lærer ingenting om verden eller mig selv, men gennem digtningen kommer jeg til tåls med at være i den og i mig. Digtene skulle gerne være som isbjerge, hvor kun det synlige findes i teksten, og resten vokser i læseren.”

Jila Mossaed: Att andas ord i skogen (side 16)

“Att lämna Hafez dikter med alla sina kvittrande näktergalar och rosenträdgårdar och gå mot mörka // främmande skogar för att förnimma nya ljud, skuggor och skönheter blev mina första steg. // Med tiden ersätter koltrasten näktergalen.”

Sigbjörn Skåden: Landskap, minne, raseri (side 17)

“Oftest har science fiction-litteraturen stilt spørgsmålet: Hva er teknologi i framtida og hvordan vil den påvirke livene våre? Spørgsmålet vi må stille oss nå er: Hva er natur i framtida og hvordan vil den påvirke livene våre?”

Hvilket han så på en måde foregriber som tendens.
Og for at fuldende listen har jeg også valgt et citat fra den sidste bog:

Henrika Ringbom: En halv meter ovanför marken (side 21):

“I den japanska teceremonin ska det som väger lätt se tungt ut, och det tunga verka lätt. Vispen av bambu sänks mot sänks mot teskålen som vägde den flera kilo och järnkitteln lyfts av elden som var den lätt som en fjäder.”

1-1

Med kongen til bords
holder ryggen fri

men forklaringerne
hænger i trevler fra hvalens gavflab

havde det bare været undskyldninger
broderet på en dug
ikke et lagn hvor gerning skulle dækkes

Sikke en middag!
Sikke en løgn!

Hvem har lovet dig nætter
og hærgen som på Oslofærgen.