Vejen som elastik

Vejen som elastik
om bjerget
mine hænder som en elastik
om burgeren
sådan knækker vejen
burgeren
fornuften
midt over
landet delt
en agurk mindre
syltet agurk
ikke længere på vejen
mine hænder ikke længere
om bjerget
 
 
Den lille bil
med retning mod munden
vejen syltet
fornuften
som eneste følelse
fornuften som elastik
om bevidstheden
landet
skåret af mit blik
sådan
vil jeg skære den næste agurk
sylte bjerge
knække fornuften
og alle mine følelser i to
så du kan være med
 
 
En burger
som symbol på krig
et land delt
af et sæt hænder
der spiser en burger
en elastik fjernes
idet vejen drejer
fornuften
syltet
synet i krig med følelser
at bjerge
at veje hænder i hænder
 
 
En hånd er en elastik i to
 
 
Grib anklerne
som søjler
igennem vandet
som skibe uden ror
eller ro stærkere
end vind gennem knoglerne
 
 
Du er ikke
den fugl jeg ser
jeg ser en fugl
der forlader et skib
som en bil sin vej
som en agurk sin burger
 
 
Fugle i mund
hænder om burger og
elastik om bjerget
en vej drejer
krigen
fortsætter
med eller uden agurk
 
 
En fugl som symbol
en krig som symbol
du som symbol på migselv
agurken som agurk
ikke sigselv
men noget der ligner
uden at være
noget andet
 
 
Som en gentagelse
der ikke ved
den er første gang
hvad vil skæbnen mig
igen og igen
 
 
Jeg er en elastik
sådan griber jeg om bjerget
sådan vælter fornuften
sådan tager en fugl mit syn
igen og igen uden at
jeg kan kalde det en gentagelse
 
 
Jeg er delt af et komma
der er symbol på den fugl
der flyver gennem disse hænder
du læser som vinden
griber ankler
vejen bærer
 
 
Skibet er i himlen og
havet på samme tid
og sådan
kunne vi også ses
 

Flydende kufferter (Under the sky over the sea)

Din stemme
ikke som vinden
men sand gennem
ørerne

Her ligger kufferter uden indhold

han bærer skjorten
iturevet ved ærmet
skulderen og brystet
som skibet ligger hen
i vandkanten
ædt op af salt
og bølger og salt og sol

Kufferten er klappet sammen
uden at være lukket
stoffet blødgjort
og tørret og revnet og blødgjort

Skibene er efterladte
ved deres seneste ankomst
for lang tid siden
og klagesangen gentaget
for sidste gang

Du vil så gerne forestille dig
det hele
levende

Fuglene
der holder af de rustne
hvaler i bugten

Og rebet
der løfter og sænker sig
som et bevis
for en vejrtrækning
der slet ikke er mere

Hvorfor vil du skrive
havet langt op ad stranden
på et tidspunkt bliver
der tørt

Din stemme er
ikke som sand
men vind gennem
ørknen

* * *

Video med introduktion og oplæsning kan ses på YouTube.

Fralandsvind

hår fra pande
fralandsvind
og skib under

arm

børn skridter
hav af
med hænder
strakt mod overflade
alle de små

bølger

drikker af havet
af hele mit hjerte
synker og synger
kom hjem
på bunden
en rød krabbe og

arme

når børnene stiger op
er det i sky
du vil finde

bølger

De berusede skibe

De berusede skibe
og alle deres mindreværdskomplekser,
når de sejler ind i havnen
og forlader den igen
belastet af nye historier,
der går jorden rundt.

Selv uden ben i næsen
kan du stikke den for langt frem
og kæften helt ind i en andens;
kæft, det er langt ude.
Skibene vender aldrig tilbage.

Sjælen forlader skroget
før det ophugges.
Først når kisten måles op
viser sjælen sig igen
som et fredfyldt smil
på dine læber.

Som et krydstogtskib

Din tunge over læberne
som et krydstogtskib i mine tårekanaler

Dine negle over maveskindet
som et krydstogtskib i mine tårekanaler

Din vejrtrækning tung
som et krydstogtskib i mine tårekanaler

Dine hænder mod væggen
som et krydstogtskib i mine tårekanaler

Dine bryster
som et krydstogtskib i mine tårekanaler

Din kjole på gulvet
som et krydstogtskib i mine tårekanaler