Louise Juhl Dalsgaard: Om Arktiske Heste

I 2013 vandt Louise Juhl Dalsgaard førsteprisen på 10.000 kroner i en konkurrence om “Bedste erotiske digt” på litteraturfestivalen Ordkraft. Blandt dommeren var bl.a sexologiprofessor Christian Graugaard og forfatter Anne-Marie Vedsø Olesen. Nu indgår det digt i Om Arktiske Heste, der i dag udgives som film og tekst på Weltscherz.

Pre-release og premiere fandt sted i biografen i Huset i Magstræde i København i starten af marts. Den 11. og 12. april bliver kortfilmen vist i henholdsvis Ålborg til Ordkraft og Århus på Godsbanen til Litteraturens dag.

Værket er oprindeligt lavet til en performance på Slagtryk Festival i oktober ’13. Start og slutning er rettet en anelse til, men ellers fremstår Om Arktiske Heste som oprindeligt fremført. Louise havde oprindelig sendt redaktionen lydfilerne på de 13 digte værket består af og beskrevet en ide til en simpel billedside. Billedsiden udviklede sig sidenhen og der opstod også et par ideer til et performativt sideben.

Udover Louise selv, så har Jeppe Brøndum Hansen stået for lydoptagelse og Michael Christensen stået for klipning og teknik. Det gør det til en ret lille produktion og DIY ånden matcher noget af det, som Weltscherz også står for.

Godt 40-50 publikummer så en lørdag i oktober Om Arktiske Heste og jeg har sidenhen valgt at udgive værket, fordi jeg synes Louises skrift, når hun er bedst, både formår at være privat i sin tone, og kommer med humor, når hun inddrager sange og temaer fra barndommen. Idag er kortfilmen gjort gratis tilgængeligt via weltscherz.dk/louisejuhldalsgaard/ og jeg håber du giver dig tid til at se det en af dagene.

I pressemeddelelsen har jeg skrevet, at Om Arktiske Heste kredser om følelsesmæssige og kropsligt erotiske grænser. Digtet handler om behov og begær og forventninger og der er både håb og sorg. Og det er mit håb, at publikum bliver rørt – og for forfatteres vedkommende bliver inspireret af formen.
 
 
Louise Juhl Dalsgaard: Om Arktiske Heste. Weltscherz (2014)

Mia Degner: En lodret drøm

Der bliver kneppet “Dit køkkenbord op ad / væggen i gangen i / sengen bagefter” og hun forlader en lejlighed en tidlig morgen efter en bytur “og man vågner en morgen og alverdens / øjenvipper hænger en om / kinderne (…)” og bogen kredser om hud og dig, angsten og om accepten fra et andet menneske for selv at kunne være et menneske, tilstede.

Når jeg læser udgivelsen fornemmer jeg, at jeg’et er på et udsat sted. Men omvendt er jeg i tvivl om der er så meget på spil overfor f.eks. læseren. Selv skriver Mia Degner et sted “og så er der alligevel grænser for / hvor meget du kan tabe / jeg har allerede tabt det hele / for dig”, hvilket er et typisk linjeknæk ‘I en lodret drøm’.

Mia Degner har en forkærlighed for at omskrive talemåder og ordsprog. Det er mere stilfærdigt end hos Ursula Andkjær Olsen. Og det er tilpas skåret, så det ikke fremstår plat. F.eks. læser jeg hendes brug af åen i en kontekst af “der skal løbe meget vand i en å før den er fuld” og “gå ikke over åen efter vand”.
Der er en stor følsomhed i digtene, de indeholder håb, længsel, inderlighed såvel som ængstelse, undskyldninger og ensomhed. Jeg synes digtene balancerer fint frem og tilbage mellem drømmen om at være sammen og så erkendelsen af at drømmen blot er en illusion, en lodret løgn.

Altså er det endnu en historie om ulykkelig kærlighed, men med den behandling Mia Degner giver de vante gloser vil jeg mene, at ‘En lodret drøm’ på den ene side læner sig op ad en tradition – samtidig med at udgivelsen bliver hendes eget gyldige udsagn.

Det første digt i Slagtryks publicering af Mia Degner er blandt mine favoritter fra bogen, fordi det sprudler og bamler og afklæder en fremtid, der ikke er.
http://www.slagtryk.dk/2011/12/mia-degner-uddrag-fra-en-lodret-drom/

Mia Degner: En lodret Drøm. Gyldendal (2012)

Som væltede marker

Som væltede marker på heden
læner hårstrå sig ned ad armen
der løfter dig ud af drømmen

Det er kraften i håret der holder
manden oprejst, selvom vi fjerner det
i skridtet for at fremhæve manddommen

Krøllerne fra skjorteåbningen er små
sorte tegn i et arabisk alfabet og
regnen stryger mig med hårene

Ved rødderne finder jeg håb for de håbløse
men selv hvis jeg skulle stå nøgen
skulle jeg aldrig tabe dig i drømmen