Hjemve

Læbernes forskudte bevægelser
til udtalens private geometri:
jeg kan kun sige et ord ad gangen.

Men kunne jeg stå nøgen foran dig,
så det eneste synlige er sproget
der drejer sig om sin egen akse.

Så ville ordene handle i hjemve,
og alt hvad du lytter til
være en forsinket spejling.

Reklamer

En retning i alle retninger

Mikkel Thykier citerer Louis Peter Jensen frit fra et udstillingskatalog fra 2003:

“Og hvor er da tomheden? Tomheden eksisterer ikke som andet end en drøm i sproget. Den er selve grundlaget, et landskab, der frit kan bygges i, samtidig med at det fjerner os fra tomheden; den bliver til en form, og tomheden bliver til flere tomheder, altså operationelle størrelser, der kan rokeres om på, på samme måde, som der frit kan rokeres om på andre begrebsstørrelser i sproget. Tomheden kommer til at stå for den uendelige frihed og en uendelig række mulige valgsituationer. Så en tanke (tænkning): at forme med usynlige sprog, sprog, der unddrager sig materiel eksistens.”

og tidligere i “Entre” citeres Jean Genet:

“Det er ikke stregen, som er elegant, det er det hvide rum, der indeholdes i den. Det er ikke stregen, som er fuld, det er det hvide felt.”

Jeg er meget glad for formuleringerne, og sammen er der lagt op til en smuk, konstruktiv poetik. Det er en lidt anden agenda end den Thykier skriver frem. Og måske mangler jeg selv den intimitet, som Thykier skriver så godt om. Det er godt vi har ord som måske og næsten.

Travbanen & Hestemanken [tvillingedigt]

*

Travbanen er et badekar
badeanden, den lille pivskid
der synger i mine knogler

du bliver altid overrasket
når dine væddemål ikke går hjem,
tabernarrøv,

hattedamerne blotter deres violette strenge
at spille på.



*

Hestemanken er en regnbue
rytteren, den sprællende laks
der svømmer i dine øjne

jeg bliver altid overrasket
når smukke kvinder er uintelligente,
harpespillere,

deres fingre tynde striber på gardinerne
til mine drømme.

Vil du stoppe tiden, brug alfabetet

Hold tidsmaskinen igang!

Fortiden æder af fremtiden,
mens nutiden spolerer fortiden.

Det slår mig,
at jeg er en gentagelse af mig selv:

hvert sekund en ny kopi,
at jeg er den samme
som for et sekund siden;

nærmere kommer jeg ikke udødeligheden.

Brev til en ven

Du er brevet der ligger på bordet.
Det er der jeg læser dig.

*

Brevet er en fugl
med vingerne lukket
som læber i en kirke.

*

Jeg fugter kuvert med tunge
og folder vingerne sammen.
I morgen åbner du næbbet
og synger verden fri.

Konstantskrift (5)

Om en times tid skriver jeg konstantskrift med Christian. Det bliver første gang vi arbejder sammen i denne konstellation. Vi har tidligere optrådt med flerstemmige tekster, først som meisels~scherz og siden i koordinat. Men vi har aldrig lavet noget der minder om denne 12 timers produktion. Christians meget fortættede digtning appellerer ikke direkte til konstantskriften, så derfor så meget mere respekt for at han har taget imod udfordringen.

I de første 6 timers skriver vi til et musikstykke af Morton Feldman. Efterfølgende lader vi et citat af selvsamme bære os hjem. Kig forbi og smid en kommentar eller flere undervejs!

Blog: http://hvisskriftenstandserhardenikkevaerether.wordpress.com/
Live streaming: http://www.ustream.tv/channel/recitat

København

i København trækkes skyer
af en traktor i Jylland

og fra bunden af maven
har en traktor snor
om dine lunger

ensomme nummer et

kast dine hænder i vejret
som balloner, lad dem forsvinde
i skyer

mælk dine hænder
som yver hænger over mark
og thelandskab

varme hænder under oktoberdyne
er rødder, der krydser landegrænser

aftenrødme og lungebetændelse

blodsbrødre i støvregn
mærk hove i himlen

over København trækkes dine lunger
som en traktor balloner i Jylland