Silkerester

Hvis jeg bare kunne skrive om de dyr
du ikke ville lukke ind i din verden,
så ville jeg have noget at stå op til.

Jeg ville koge æg og pølser,
riste champignoner og stille
salt og lunt brød på bordet.

Dyrene skulle ikke ligge
på ryggen og tigge om noget,
mine handlinger er i kærlighed til mig selv.

Men det ville ikke være min egen stemme,
der i et skælvende hvis skridtede det landskab af,
der endnu ikke er defineret.

Det er sådan jeg har det,
når min hud skrælles af og bliver
hvide stykker i andres hænder.

Reklamer

Søvnen

Et rovdyr, der holder mig fast, ønsker
at jeg bliver liggende
med tankerne uden for mig selv
og samtidig så langt inde,
en tyv om natten, der aldrig vil have
jeg vågner igen. Halvt forslået står jeg
ved siden af min seng med uret
i hånden og kigger på en hval
plaske i et hav af seng.

Skriften er sort som mørket i din mund, hvor øksen ligger begravet

Når du bliver opslugt af mørket i din egen mund. Når der intet er stort nok til at lukke din åbne hals. Når vand passerer igennem dine lunger. Mavesækken snøret sammen om hjertet, der springet et slag over. Hvis det var det, kan du så få fred eller skal du starte forfra?

*

Ingen er alle steder og bjørnen sover i lommen af din alderdom.

*

Du stikker hånden i lommen, som er en kanin som er ulve med hårene strittende elektrisk på en støvbold væltende gennem byen, der er et hul i jorden kold som snuden på en hund i dit morgengrimme ansigt i spejlet vrænger ad dagen, der bliver natten der går kold som øl i køleskabet der er hvidt som skyerne i dine øjne der er rifter så små som rifter.

*

Ilden i træet i skoven på månen. Langt væk hjemmefra og tæt nok på sig selv. Når først vi mødes begynder et langt farvel. Vi rejser i tiden med livets hastighed og alligevel er vi der aldrig, når vi kommer frem. Bagstræberiske kaster vi skriften i bøgerne og gemmer dem på reolen.


Morgenbrikker

Jeg rejser mig fra sengekanten
med skyggen faldende som søvnen der holder fast
i det yderste

Jeg rejser mig i min halve højde
med øjnene galopperende over bordkanten
i næste skridt

Jeg serverer blødt brød med ost
og marmelademarker for at kunne udtale mig
på dronningens vegne

Jeg serverer kaffen sort
som din humor som min samvittighed
som bønderne der falder

Jeg stiller mig under bruseren
hvor vandet følger tyngdeloven men lader mig stå
til min fortrydelse

Jeg stiller mig under bruseren
med det kolde og varme uadskilleligt
rokerer tårnet

Jeg klæder mig på
defensivt for at møde mandagen
sort og hvid

Jeg klæder mig på
til det halve kongerige i et ønske om
remis