2x fire blogs at holde øje med i 2014:

Her følger to gange fire (plus en) anbefalinger af blogs, jeg forventer at følge tæt i det nye år:

Fire upcoming forfattere:

Anne Tscherning Larsen: http://annetl.wordpress.com/
Har været i Slagtryk (og bagsiden af Bøger i Weekendavisen) og Hvedekorn. Hendes skrift er et naturligt flow af hverdagens elementer.

Rune Kjær Rasmussen: http://runekrasmussen.blogspot.dk/
En udgivelse på Jorinde & Joringel og i diverse tidsskrifter. Er først rigtig begyndt at bruge sin blog i 2013.

Katrine Rosenbæk: http://www.idoart.dk/katrine-rosenbæk/
Katrine har tidligere overbevist på andre platforme og insisterer på det skrøbelige, skønheden og den umulige kærlighed.

Joachim Lykke Andersen: http://ordihovedet.dk/
Bloggen har indlæg fra oktober ’12, men det er særligt de seneste måneder, hvor jeg synes, at Joachim rammer noget interessant og særligt med sin kortprosa. Så hvis du endnu ikke følger Joachim, min kollega fra Slagtryk, så anbefales det hermed.

 
Fire forfattere, der stadig blogger:

Rasmus Halling Nielsen: http://alssolar.wordpress.com/603-2/
Halling Nielsens nyeste hjemsted for poesi, sampling, henvisninger, væren.

Peiter Peitersen: http://peitersen.blogspot.dk/
Bue blogger fortsat på livet løs og det er skønt og det skal anbefales. Fire udgivelser bag sig, senest “Juice” på Kronstork. Massere af kærlighed og coolness aka kulørt følsomhed.

Cecilie Lolk Hjort: http://cecilielolkhjort.wordpress.com/
Cecilie arbejder pt på 2-3 manuskripter, som af og til afføder en tekst på hendes blog og ved siden af mere eller mindre spontane tekster.

Noa Kjærsgaard Hansen: http://noakh.blogspot.dk/
Jeg udgav Noa på Weltscherz i oktober og er (selvfølgelig) en af de forfattere, jeg fortsat følger med nysgerrighed. Der kommer fortsat tekster på bloggen, omend det er i mindre grad end tidligere.

 
Og så har Victor Boy Lindholm annonceret, at der kommmer et blogfællesskab på http://jegkiggerpaamaanenogsigervadsaa.dk/
Hvad den kommer til at indeholde af tekster og kritik skal blive spændende at følge (domænet til trods); jeg håber det lykkes, for samtalen med litteraturen, at samtale med hinanden om litteraturen, at svare igen og svare litteraturen igen, må ud hvor der er publikum og ikke kun ske på fortorv, cafe, i sofa og sengekant.
Jeg ønsker mig flere digitale publiceringssteder eller kuratorer i stil med Martin Glaz Serups personlige Kornkammer i 2014…

Reklamer

En læsenote til Atlanterhavet vokser og Coin Coin Chapter Two

Jeg lytter for første gang til Matana Roberts “Coin Coin Chapter Two” og kommer i tanke om, at jeg ville skrive om Julie Sten-Knudsens “Atlanterhavet vokser” på min blog.

Det bliver slået an allerede i første digt, hvor Julie på hårfin vis nævner den hudfarvede tus, og i tredje tekst, da hun undrer sig over, at nogen siger “mulat” inden søster, er temaet lagt fast. Forskellen mellem mennesker på baggrund af hudfarve.

Matana Roberts skriger måske slavekvindens smerte på sangen “Pov Piti”. I et interview i The Wire fortæller hun, at hun beskæftiger sig med race, klasse og kønspolitik – og fremhæver afro-amerikanerens mulighed for at bruge sin historie til at vise ligheden til de problemstillinger, der idag findes for immigranter, LGBT-rettigheder, kønsproblematikker og f.eks. trafficking.

“So I feel that leaving these documents is actually important for the chain-link of different ideas of culture, different ideas of identity, but also just the chain-link in the sense of art making and expression and how you can use history”

Hun afviser en sammenligning med en borgerrettighedsforkæmpers sang andetsteds i interviewet:

“That was a piece that spoke from a very particular experience, which is different. I’m just trying to place my own perception of how I’m making sense of history, making sense of what people have left for me, and how I wish to share it.”

Andre centrale tekster i “Atlanterhavet vokser” kunne f.eks. være, hvor hun søger ind på et svensk litteraturkursus om racialisering og ender med at blive forvist fra pga manglende kropslig erfaring med racialisering.
Hvilket både negligerer den erfaring hun har gennem sine familiære bånd samt understreger, at hun udsættes for racialisering ved at blive sendt bort fra klasselokalet.
Og en anden tekst kunne være om (ikke) at kunne gå og hilse på tilfældige brothers i S-toget. Hvilket fremstår både latterfremkaldende og urealistisk – men som også iscenesætter forskellen, adskillelsen, udelukkelsen.

Og når jeg nævner det, er det fordi teksterne bekræfter den note, som jeg er igang med at skrive:

I dagens samfund gøres den hvide (m/k) til skydeskive for andres offersituation. Nok kan mit ydre på papiret potentielt placere mig i en gunstig position: Manden over kvinden. Den hvide over den sorte. Den rige(re) overfor den fattige(re). Lønarbejderen overfor den arbejdsløse. Det er mig. Den eneste klikke jeg naturligt kan tilhøre er den hvide mand, +30 år, med uddannelse, job, fast indkomst og magt. Jeg kan gro mig et skæg og få lidt street-cred og hvis jeg får børn vil det måske kompensere lidt.
For det er lige så ofte reglen, at den anvendes imod mig; for ellers har jeg bare at rejse mig og lytte til kritikken. Og meget gerne undskylde overfor alle de andre. Og så ellers lade andre passere mig i køen.

Og for at understrege: det er ikke det Julie skriver i sin bog. Jeg læser det, som om hun skriver om at være udelukket fra andre fællesskaber, på baggrund af den hun ser ud som. Og derved indfinder sig i samme rolle og mønster som afro-amerikaneren, som søsteren og som de mennesker, som Matana synger om.

Og her opstår så det nye: på samme vis som Matana bruger sin egen og sine forældres forældres historie til at sige noget om strukturerne idag, så bruger Julie sin egen historie til at sige noget om strukturerne idag.

Matana Roberts erklærer i interviewet, at “I’m more interested in experimentation for the sake of experimentation, and everything else is secondary, because it seems the most honest form of expression for me.”

Den tilgang tilslutter jeg mig, og ud af de to omtalte værker uddyber jeg så:

“At eksperimentere for eksperimentets skyld – med relevant og sprængfarligt materiale”

For anmeldelse af “Atlanterhavet vokser” vil jeg henvise til Tue Andersen-Nexø i Information og læsning ved Victor Boy Lindholm på Promenaden.

Og så vil jeg lytte videre til en af årets stærkeste plader.

Matana Roberts: Coin Coin Chapter Two: Mississippi Moonchild. Constellation Records (2013)
Julie Sten-Knudsen: Atlanterhavet vokser. Gyldendal (2013)

Ark Books – få dig en ny boghandel på Nørrebro

Do you want an english bookshop in Copenhagen – support with a small amount here: IndieGogo: ark books

Ark Books har i skrivende stund hentet 37.000 DKK men mangler stadig 19.000 DKK for at nå i mål med deres Crowdfunding via IndieGogo. For initiativtagerne vil jeg ønske mig, at de når det, for de er dygtige og dedikerede mennesker og måske kan du også se fordelen ved at have en boghandel, der giver dig engelsksprogede udgivelser?

Jeg har ingen anelse om hvad vi skal med endnu en fysisk boghandel i København. Men markedet for engelsksproget litteratur er stort nok i Danmark / København. Og hvis Ark Books får adgang til pensumlister og organiseret studerendes bestillinger, kan de sikkert hente store rabatter hjem og gøre det billigt for den enkelte køber. Engelsksproget litteratur i andre boghandler er tåbelig dyrt i forhold til at købe bøger i f.eks. London og New York.
Hvis Ark Books kan tiltrække turisterne, så vil boghandlen også kunne være et udstillingsvindue i Danmark for oversatte danske forfattere. Godt nok er størstedelen af den danske turisme præget af svenskere, nordmænd og tyskere til Danmark, men alligevel.
Måske kunne Ark Books løfte internationale litteraturfestivaller i København og omegn?
Og tænk på alle de ikke-dansk talende, der bor i København. Arbejdstagere, studerende, au pair, etc.
Og dig, der allerede foretrækker at læse amerikanske, engelske, australske forfattere på deres modersmål. Hvis du kan lide fysiske boghandlere, så mangler du vel dette sted – støt op og brug dem, hvis/ når de engang åbner.

Støt her inden den 23. december: http://www.indiegogo.com/projects/ark-books-copenhagen-a-non-profit-english-language-bookshop

Sekstende note fra mit arbejdsbord (1 år med Weltscherz)

Det er et år siden, at jeg udgav Matrix på Weltscherz og dermed stod med et forlag i hånden. Jeg har selv skrevet alt for lidt poesi siden da, men min interesse for andres skrift har overskygget min egen skrivepraksis og jeg har hellere ville anbefale folk at læse, hvad jeg udgiver via Weltscherz (og Slagtryk! – tjek f.eks. april i 13)

Mens forfatterrollen er under forandring (ok, det er et andet blogindlæg), så er udgiverrollen ligeledes. Selvfølgelig er der forskel på at være en kurator, som linker til blogindlæg eller afholder oplæsninger, og at være forlægger, der indgår i et redaktionelt samarbejde med henblik på formgivning og udgivelse. Men en kurator med mange følgere, har nogle stærke muligheder for at præge det litterære miljø ved at linke til forfatteres (selvudgivne) værker og derved påtage sig en autoritativ filtrering som forlægger og anmelder tidligere har udgjort i fællesskab.

Jeg har nok haft mere travlt end hvad der er nødvendigt, især i perioden august til oktober, hvor jeg knap lavede andet end at gå på arbejde, lave Slagtryk, Weltscherz og festival.

Men det har samtidig været interessant og jeg har nok placeret mig selv i en rolle, som jeg ikke havde tænkt. F.eks. “Hvad betyder det, at jeg er udgiver og samtidig skriver anmeldelser / omtaler på min blog af andres udgivelser”? “Hvordan skelner jeg mellem Slagtryks og Weltscherz virke, retning og mål” og “gør andre”?
 
 
2013 har budt på syv udgivelser på Weltscherz i denne kronologiske rækkefølge:

Med forfatterne Sixten Austerlitz (tidl. Elia) [februar], Thomas Boston [marts] og Victor Boy Lindholm [april] lagde jeg ud med web-udgivelser. Tre meget forskellige værker, der med hver sin charme afspejler noget i tiden.
Så udgav jeg Mette Norrie [august] i bogform (og som udstilling og direkte på nettet). Og med Simon Holm Pedersen [september] startede en blogudgivelse op som vi havde været i dialog omkring i mere end et halvt år. Med Noa Kjærsgaard Hansen [oktober] introducerede jeg ebogsudgivelsen på Weltscherz og med Cecilie Lolk Hjort [november] dyrkede jeg bogobjektet (med en digital del).
Og med de fire værker fortsatte jeg en retning, hvor det ikke er formatet, men litteraturen som sådan, der er den vigtige. Og med udgivelserne dermed også sagt, at formgivningen ikke behøver at være givet på forhånd [bog med ryg/ livrem og seler], men en forlængelse af værkets natur.

Tak for at følge med, læse udgivelserne, dele links, kommentere, lave omtaler på blogs, (re)tweets, anmeldelser på sites, interviews i dagblade – og til forfatterne for at skrive.

Christoffer Thunbo Pedersen i Hvedekorn 03/13

Hvis det skulle være gået næsen forbi nogen, så skal jeg lige hilse og sige, at Christoffer Thunbo Pedersens bidrag i Hvedekorn nr 3 2013 skiller sig ud på en solid måde med en sublim fornemmelse for sprog, der fortjener mere opmærksomhed end dette blogindlæg alene kan bidrage til:
 
 
Han ler dem dadler tom.
                      Fra et vallen hænger ni gen vin.           Han aver dem skadingen laks som vader i dom.
      Klanens land kender solens told, som anke blidt hviden lod.           Rå pandes
midje er sået med perle, som et listende skilt der bærer nattens tal. 
                      Seks lune ten mod ryggen, fra tene på nåletræ. Et tve-ægget sværd, de stråler lette,
                      bryder læk på violens blomme.
Et dræn af grøn bøge-regn kimer i siv-marsk hvor hær gør køb på maske.
                                                               Solen suger liv frem fra fuge i et dige,
                                                   bag led går soden kid og ugler vandets rede.

16.07.13
 
 
Ellers vil jeg fremhæve gode bidrag fra Robert Henningsson (“mågen er ambulance/mod den mørke himmel”) og Martin Lykke Nielsen (“pigerne skubber deres barnevogne som græsslåmaskiner / det er umuligt at holde befolkningstilvæksten/ nede”) og Anne Tscherning Larsen (ikke debut som anført).
 
Hvedekorn, 03/ 2013.