Rasmus Nikolajsen: Den ulykkelige boghandler

På vej hjem fra en weekend i Berlin tager jeg hul på Den ulykkelige boghandler af Rasmus Nikolajsen. Bogen indeholder tre noveller. De har alle en biperson, der hedder Sille, handler om hver deres rejse [og samlet om én] og tager på en eller anden måde udgangspunkt i en forfatter, der skal eller er i gang med at skrive en bog.

‘Den ulykkelige boghandler’ er også titlen på den midterste fortælling, hvor fortælleren flytter ud i naturen (i Sydhavnen), hvor han møder et spøgelse og så tager tilbage for at lede efter noget. Sproget i denne fortælling er mere lige til end i de to andre og har nogle gode henvisninger til Thor Heyerdal, Carlos Castaneda og robinsonader.

Bogen spejler denne spaltning perfekt i og med at Castaneda her på videnskabelig vis forsøger at bestige bjerget og redegøre for de mystiske begivenheder, hvilket naturligvis medfører at han gang på gang løber ind i blindgyder, lidt ligesom når de bedste tyske prosaister ved at holde fast i en overdrevent pedantisk logik får sproget, hovedpersonen eller selve fortællingen til at kuldsejle i det absurde.

Referencerne, der peger på sig selv, og den metafiktive fortælling pirrer fint til min læsning og forholdet til fortællingernes realisme. Men der skal da nok være nogen, der kløjes i endnu en forfatter, der har en forfatter som hovedperson – men hvorfor skulle det være forbeholdt Kafka?

Den tredje fortælling ‘Cykelturen’ finder sted omkring Hald Hovedgaard og Dollerup Bakker. Den handler om den bog, som forfatteren er ved at skrive og der er en afstikker til Krautrock. Her er også gode selvreferencer, blandt andet en om Petrarcas bestigning af Mount Ventoux, som måske er en nøgle til at forstå afslutningen og hele udgivelsen?

For mig er det dog den første fortælling ‘En omvej’, der tager flest kegler. Sproget er så malerisk og mættet af metaforer, at det bliver helt kitchet. Og den ellers simple handling pumpes op til noget, der kommer til at fremstår absurd eller hysterisk eller begge dele.

Tykt bliver det f.eks. i:

Et sæt tårer hang nu, som fly der inden landing hænger i luften, som afskårne pegefingre, i Silles øjenkrog.

Og næsten lige så tykt, men stadig kitchet og nærmest en parodi på forfatteren med det digteriske sprog:

Vores motorvejsnet binder, eller lænker, familien Danmark sammen som Venus og Mars i Vulkans net; her tværs over Fyn førte vejen os som tårekanaler eller den mørke stribe der ved blodforgiftning kryber mod hjertet, mod målet (…)

Det er måske dårlig smag at overskrive sine tekster på den måde. Men jeg synes satiren holder i ‘En omvej’ og de korte referater af andre tekster, bl.a. Karl Gjellerups “Romulus”, er underholdende og fint drejet. Så hvis du mangler en bog at underholde dig på turen hjem fra f.eks. Berlin, så kan denne læses i tre mundfulde.

Rasmus Nikolajsen: Den ulykkelige boghandler. Tiderne Skifter (2012).

Reklamer

Floden drikker af den åbne himmel

Hver mund sin
historie hvert
bord sit eget
sprog du
går inden
for går Indien tyndt
i din dagligstue det
er ikke her de gemmer
perler og silkestoffer
det er de
karrygule vægge i
BRØNSHØJ VANLØSE DEHLI
på grønsværen Krohn-Dehli
føder afleveringer
og donerer sin chance
til sin næste
milliard mennesker
der ikke spiller fodbold
men danser til TV
så bryster skvulper i skålene
SYDHAVN GOA BØNNER
røde brune og gavmilde
med tiden tiden der
samler hænder i et tårn
som fra et skakbræt
eller en venstre wing
af sted på en tørresnor
i transit med fransk
lingeri
hen over mellemøstens
usynlige byer
frem
og tilbage og et
træk ind i banen
fløjten
tavs violinerne
hånende fra himlen
HALLO! HALLO!
billedrammen lysestagen replica
billigt keramik og knogler porøse
en ring
om fingeren om
modstanderen
gulerødder fra
Samsø jeg pløjer mine
papirer og bryder mit hoved
som jeg bryder brød og spiser
dit kød og gulerødder fra gryden
og kartofler fra dit skridt
så meget for næringen
i mine egne nosser
to tosser fra
BELLAHØJ BISPEBJERG BANGALORE
der er serveret du
er lovet væk men
det er ikke for
sent det skal snart
regne det skal blive din
tur afleveringen falder
så snart floden holder op
med at drikke fra den åbne himmel

De berusede skibe

De berusede skibe
og alle deres mindreværdskomplekser,
når de sejler ind i havnen
og forlader den igen
belastet af nye historier,
der går jorden rundt.

Selv uden ben i næsen
kan du stikke den for langt frem
og kæften helt ind i en andens;
kæft, det er langt ude.
Skibene vender aldrig tilbage.

Sjælen forlader skroget
før det ophugges.
Først når kisten måles op
viser sjælen sig igen
som et fredfyldt smil
på dine læber.

Skriften er sort som mørket i din mund, hvor øksen ligger begravet

Når du bliver opslugt af mørket i din egen mund. Når der intet er stort nok til at lukke din åbne hals. Når vand passerer igennem dine lunger. Mavesækken snøret sammen om hjertet, der springet et slag over. Hvis det var det, kan du så få fred eller skal du starte forfra?

*

Ingen er alle steder og bjørnen sover i lommen af din alderdom.

*

Du stikker hånden i lommen, som er en kanin som er ulve med hårene strittende elektrisk på en støvbold væltende gennem byen, der er et hul i jorden kold som snuden på en hund i dit morgengrimme ansigt i spejlet vrænger ad dagen, der bliver natten der går kold som øl i køleskabet der er hvidt som skyerne i dine øjne der er rifter så små som rifter.

*

Ilden i træet i skoven på månen. Langt væk hjemmefra og tæt nok på sig selv. Når først vi mødes begynder et langt farvel. Vi rejser i tiden med livets hastighed og alligevel er vi der aldrig, når vi kommer frem. Bagstræberiske kaster vi skriften i bøgerne og gemmer dem på reolen.


Kluddermor

1.
jeg står hotellet på bagbenene
vrinsker
klippen i mit sengelinneds manglende fugler
der fjer sig farven omkring i drift

duftkry må portier plissere problemerne
gennem en flybillets nøglering
mens ‘skrubsak den fremmede’
svømmefingre en lille nisse rejste
i spaniolerbirkens rugkerner

tarvelige tarvelige sutter hjernen
og spiser sit sammenkomplot undskyldet sort
med 1:1 fingerbrøl uoverlagt gi’vær
som slingrer feltet parlament og så pointløs
nyvaskede tænder rejseskak timerne
inden betjentbalance røde løber mit skridt

nakkevåd har jeg tænkt mine strandede besutninger
en viis stad opslået uden forkategori
men nu får lygten vand i diamanten!

en suite per bøf
klong klong klong

Bummelummer

1.
bim-bam-beton min rejse videre
ind i mellem gallerier
der skyskraber solvognen fri for himmel

et lyskryds jernheste forsvinder
som mønter fra min pungs talende hjørne

2.
på fliserne tolder samfundet
kameramænd og pængepiger
for lommesalat værdiløser ligegyldigheden fri

gamle terninger tegner hvad jeg er i butik
så jeg har det altså ikke fra fremmede

3.
minutter synger ikke hvad de har skrevet
men gassen får vi alligevel frisat
som kællingers rappen i en motorvejs badekar

det er noget andet end en kampin’plass
når hjørnet står artist til

4.
jeg har en sikkerhedsnål i knapnullet
samt en vejledning over standpunktets kloak
og kvitteringers våde rundkørsel

det er gloabe forestillinger om Babylon
Det Store Æble er et bibliotek af monetær tilfældighed