Synes du som jeg, at det har været et godt år for poesien? I 2013 gjorde Yahya Hassan digte mere mainstream og flerdoblede den – over de senere års – tendens om at digtsamlinger kunne komme i flere oplag (Theis Ørntoft, Olga Ravn, Julie Sten-Knudsen for bare at nævne andre end SUT og Benny Andersen). I starten af dette år fastholdt Theis Ørntoft så igen medieopmærksomheden med sin fabelagtige, anden digtsamling og Olga Ravn gjorde sit i Politiken og siden på DR (sejt!). Og Signe Gjessing og Caspar Eric blev gode, forskellige bud på vigtigste debutanter.
Og de næste debutanter har rørt på sig (jeg vil fremhæve Oskar Sjøgren). Radio24syv har flere gange været flinke til at give plads til de nyeste stemmer, såvel som oplæsningsarrangementer (i København) præsenterer forfattere, der “kun” har været i Slagtryk og/eller Hvedekorn. Og digterne deler hinandens ting på facebook, blogs (Halling Nielsens, Victor Boys), og nye tidsskrifter skyder frem, mens eksisterende er begyndt at efterspørge materiale.
Der er ok gode muligheder for at komme ud med sine tekster som digter, mens – tænker jeg – romaner fra debuterende forfattere lige nu kommer i fåtal? Det kommer til at ændre sig igen.
Som redaktør på Slagtryk og forlægger med Weltscherz tænker jeg en del over min (og vores) rolle som katalysatorer. Men jeg prøver at se bort fra en ide om at flere forfattere og udgivelser giver en fortættethed, der giver anledning til at flere værker drukner i hinanden. Det må være kvaliteten – forstået som de kvaliteter jeg ser – som må være bærende for min aktivitet som udgiver af andres tekster. Jeg forsøger at tage mig det privilegium ikke at skulle tænke på hvad der er levedygtigt på markedet. Det betyder nok, at jeg med min forkærlighed for form og æstetik, forsøger at præge litteraturen i en retning. Men jeg kan samtidig ikke undgå at blive inspireret af de mere samfundsvendte tekster, som præger litteraturen lige nu.
2014 har budt på fem udgivelser fra Weltscherz.
Jeg lagde ud med to ambitiøse værker. Først rrrr af Robert Henningsson [januar], lyddigte udgivet på LP og digitalt. Og siden Louise Juhl Dalsgaards sårbare, erotiske og litterære kortfilm “Om arktiske heste” [marts], der var blev fremført med en performativ del på Slagtryk Festival året før.
“Den seksogtyvende sommer” af Eva Obelitz Rode fulgte [september] efter at have været vist i et udstillingsrum i København. Og Marie Melchiorsen inviterede læserne til at være medproducenter med værket “Basalt” [oktober]. Jeg kom også selv på banen med “Det er os der ejer universet” [december], der både er i skulpturel form og digitalt tilgængelig.
Jeg er derudover glad for at se Victor Boy Lindholm, som Weltscherz udgav i 2013, udkomme med GULD på Kronstork. Det er første del af en trilogi og et forfatterskab, der spirer og inspirerer.
Til sidst vil jeg gerne sige tak til dig for at følge med i hvad jeg laver. Jeg ændrer ikke verden med mine udgivelser, men jeg tænker, at litteraturen giver sig ud som rum hvor vi kan prøve noget af i og holde os i bevægelse i for at komme i den retning, der giver mening (for os hver især).
Re:citat 