Niende note fra mit arbejdsbord

Tak til dem der kiggede forbi Victor Boy Lindholms release på Mucki Bar onsdag. Her kunne man høre Victor læse op af sin udgivelse på Weltscherz – og gik du glip af det, så har du chancen på Literaturhaus, ØK og Sydhavnens Bibliotek inden for den næste måneds tid.

Læs Justin her: http://weltscherz.dk/victorboylindholm

 
justin er weltscherz fjerde udgivelse siden december 2012. Og jeg har to udgivelser mere på vej inden for de næste par måneder. Mere om dem en anden gang.

Weltscherz udgiver primært på nettet, det er den måde jeg lettest kan bidrag til at sprede litteraturen, det er den måde jeg har lyst til at litteraturen udkommer på. De seneste to uger har jeg haft lejlighed til at give udtryk for mine holdninger i både Information og Radio24syv

og nu tror folk, at jeg er ude på at slå bogen ihjel,

altså, bogen er et symbol på en gammel institution, den er en repræsentant for en magtstruktur i forhold til forlagsverden, offentlig kulturstøtte, prestige og anerkendelse mellem forfattere, mellem kritikere og læsere –

og i mine øjne bør det ikke være bogen, der er adgangsgivende til det litterære kredsløb, det bør være litteraturen i sig selv, og at underkende tekster der udkommer i andre formater, er at stille sig selv ud på et sidespor.

Victor Boy Lindholm: Justin – ny prosa fra Weltscherz

Idag udkommer Justin af Victor Boy Lindholm på Weltscherz Publikationer. Justin handler om YOLO, om ung kærlighed, Selena Gomez brud med Justin Bieber, paparazzifotografer, Drake og twitter. Lars Frost har en birolle, mens Lilian Munk Rösing optræder i en metafor.

“Justin” består af et langdigt og 13 korte tekster. Værket kan læses kronologisk eller man kan springe rundt i dem ved hjælp af krydsreferencer imellem teksterne. Udgivelsen består desuden af en videooptagelse af Victors 13-årige kusine, Olivia.

I midten af januar kontaktede Victor mig med 73 ensætningsdigte, der skulle kombineres med en klassisk samling prosatekster, som han arbejdede på. Jeg mødtes med ham, fordi de 73 ensætningsdigte fungerede godt som langdigt og syntes han skulle skrive videre på den del. De første udkast til prosatekster fik jeg i slutningen af januar og efter en redaktionel dialog endte Victor med 13 tekster og et langdigt, der indbyrdes hang sammen via links.

Victor kontaktede grafikeren Åsmund Sollihøgda og fik hjælp af Maria Dønvang til at lave en video, som skulle være forsiden af udgivelsen. Ideerne til videoen springer vi over, men jeg er meget tilfreds med det der sker i feltet mellem oplæser, skuespiller og læser.

Victor Boy Lindholm har fået en novelle publiceret i Metroselskabets udgivelsesserie fra 2011 og prosa i tidsskriftet Slagtryk i 2013. Ham kommer vi til at se mere til. Du kan starte / fortsætte her:

http://weltscherz.dk/victorboylindholm/

Slagtryk i Radio24syv

I onsdags repræsenterede jeg Slagtryk redaktionen i Kulturprogrammet AK 24syv i Radio24syv. Afsnittet med Slagtryk starter ca. 6 minutter inde og varer ca. 25 minutter:

Interview og oplæsning: AK24syv fra 10. april, kl 19:00

Jeg havde inviteret Caspar Eric med som debutant fra Slagtryk. Han læser lidt op fra sin debut og op fra tekster som den lyder idag. Må der komme flere digte i radioen i fremtiden. Opmærksomheden i Information og Radio24syv har måske handler om Slagtryk (og Weltscherz) i kraft af sine digitale muligheder, men i mine øjne er det er først og fremmest i kraft af forfatternes tekster, at Slagtryk er interessant og derfor, at deres fortjeneste hver eneste gang Slagtryk får omtale.

8 #dklit pionerer inden for digital litteratur / litteratur på internettet

• Anders Riis: Digte.dk.
  – Website fra 1999-2009.
• Afsnit P ved Christian Yde Frostholm m.fl.
  – Portal fra 1999 til 2009.
• Martin Larsen: Udpost på http://zonet.blogspot.dk/.
  – Blog fra 2003 og frem.
• LitLive ved Martin Glaz Serup og Pablo Llambias.
  – Kalender og anmeldelser fra 2003 til 2009 (?)
• Thomas Tøfner: Altings A.
  – Computerpoesi. Udgivet 2004.
• Christian Yde Frostholm: Turbo.
  – Fortolkning. Udstillet første gang i 2004.
• Brødrene Woetmann af Danmark.
  – Konstantskrift på http://woetmann.blogspot.dk/ i 2004.
• Mette Moestrup: Kollektivt, anonymt.
  – Udgivelse fra 2008.

Til forsvar for redaktøren

Johanne Mygind har en god kommentar på bagsiden af Bøger i Weekendavisen fra denne uge (14). Hun har en god anekdote om hvilken rolle teknikere ved Danmarks Radio havde for hendes radioproduktioner. Køb avisen og læs. Og så tillader jeg mig at citere slutningen af kommentaren:

Og det er det, som alt for mange af de selvudgivne bøger, har manglet. En indpisker og en fødselshjælper. Et menneske, som kan se de lag i historien, som forfatteren måske nok fornemmede, men alligevel ikke havde ord for. Et menneske, som ikke er beundrende ven eller en kærlig mor, men har som sin eneste opgave, at bogen skal blive så god som overhovedet muligt. Og som derfor får forfatteren til at tage en runde mere, dræbe en darling eller simpelthen smide hele bunden i papirkurven og begynde forfra. Måske har litteraturen ikke længere brug for et forlag for at leve og blomstre, men den har stadig brug for en redaktør, som kan luge ud og binde op. Man kan undre sig over, at det ofte er redaktørerne, som først ruger, når forlagene skærer ned. Det er deres arbejde, læserne ikke kan undvære.

Ottende note fra mit arbejdsbord

Jeg er blevet interviewet til Information idag og taler lidt om det jeg kan tale om i evigheder: Slagtryk og Weltscherz. Læs med her: “Teknologien bringer litteraturen til næste niveau“, Information 06.04.2013

Jeg blev spurgt om hvordan litteraturen ser ud i fremtiden og valgte “bare” at tale om nutiden. Det er jo ikke vigtigt for mig, at litteraturen kommer i bogform. Og jeg tror de største bestsellerforfattere idag er gået over til filmen og skriver manuskripter her. Og sådan tror jeg, at forfattere spreder deres skrift og virke – det er ikke et enten-eller at udkomme i bogform: men et både-og til mange formater og udtryk.

Et par forklaringer til artiklen: Caspar Eric er den sponsorerede blogger; journalisten forsøgte at give mig et af sine nye visitkort, hvilket jeg så måske-ikke-så-pænt afviste; og så mangler afsnittet om Kronstork følgende bemærkning, som jeg ikke lige forstår er smuttet i korrekturen:

“Til gengæld for autoriteten får forlaget Kronstork omtale gennem Slagtryk”. Og den vekselvirkning gennem at vi begge opdyrker litteraturen fra to forskellige sider/ steder er med til at hæve og smitte af på hinanden: at Slagtryk og Kronstork er en mulighed og alternativ. [07.04. Det er rettet nu.]

Morten Remmers kommentar til sidst i artiklen er håbløs – 90erne har ringet og vil have ordet “multimedieproduktion” tilbage. Hans svar er ud fra en kommerciel vinkel og det lyder som om at han, hvis efterspørgslen er det, ville lægge underlægningsmusik til Camilla Läckberg. Men hvad kommer først – udbud eller efterspørgsel. Jeg arbejder med udbuddet og glæder mig til at se flere forfattere vise vejen. Selvfølgelig kan man fordybe sig i en digital udgivelse – hvordan vi agerer med vores redskaber er et spørgsmål om tilvænning og rutine. Jeg er sikker på at ypperstepræsterne advarede mod samme løsslupne læsning, da Gutenberg kom med bogen og folk i større grad selv lærte at læse.