Nyt blod

Da det begyndte at bløde fra fingerspidsen
placerede jeg mine læber om fingeren
og suttede blodet i mig

da det ikke hjalp
pressede jeg hjørnetænderne mod hinanden
og spyttede derefter stumpen ud
så den kunne ligge på jorden
og pege i en hvilken som helst retning

da blodet fortsatte fra sit nye udspring
gnavede jeg hånden af

kort tid efter stoppede blødningen
hvor fingeren før havde siddet
men en ny blødning sprang nu fra håndledets rod

da jeg efterhånden har hugget et stykke af armen
igen og igen
handlet i god tro
om at stoppe blødningen fra dets synlige udspring
er jeg ved den konklusion
at jeg vil ruste ved skulderens halve kors
når jeg ikke kan skære flere stykker af

så bliver det tid til at vædde udspringet med friskt nyt blod
fra min anden hånd

med mindre du har noget at bidrage med

Det sker bare ikke

i en fortløbende serie af afbrydelser
ventetiden lige før
stævnemødet ved papirets sidste kant,
og så springet ud i tomheden
løfte fødderne
ikke længere røre
eller efterlade sig et vidnesbyrd.

skriv fordi skriften findes

jeg springer ud i tomheden
med hånden løftet i en gestus
til alle der tidligere har givet slip,
for et øjeblik at glemme sammenhængen
og med hånden sænket
at gøre en signatur.

det sker bare ikke

Det sker bare

og når jeg igen lægger endnu en dag
til afstanden
til det forrige digt,
så glemmer jeg nok ordene
men aldrig mit løfte
om at holde dig i live.

det sker bare

og når jeg vender tilbage med krøllede beskeder
med nødråb
med lasten fra dagen der er sket,
så bliver min vejrtrækning nok tungere
men jeg holder af løftet
om at holde dig i live.

jeg vil skrive som om det ikke sker

fri af hvad jeg tidligere har skrevet
hvad andre tidligere har skrevet
i går, i år, lade altid være aldrig
og glemme de mange brugte kombinationer
starte forfra og bygge et nyt hjem,
genfinde det sted i hjertet
hvorfra jeg taler.

jeg vil elske som om du ikke er her

fri af hvad der sker
trukket ind af det du er
erstatte svaret med det sande spørgsmål,
lade papiret brænde
under nedfældningen af ord
med forgængeligheden som det eneste tilbage.

sådan er det

skriften findes ikke
jeg vil ikke
forklæde den som genkendelse,
der er ingen overraskelse i genforening
der er ingen visdom i gentagelsen
der er intet at.

det sker bare.

Del indlægget:

Lad mig være

ny som sne

Spytslikker

Ansigtet trækker sig sammen,
åbner og lukker sig i en stille smasken
i et forsøg på at lade bevægelsen
være uden for tid.

Med munden i munden
skummer spytbølger af
tilgivelse i stedet for retfærdighed
ind over kødets forrådnelse.

Munden fyldes som en kirke;
du har smagt det før,
men det er ikke det samme
for gentagelsen findes ikke.

Der er intet græs

Kødet strammer om nervøse knogler

Jeg gisper efter
vejret giver sig
mig lidt mere tid

Kraftløse anstrengelser
slæber mig
som skyggen
er jeg efter vand

Havet er den klippe
jeg lægger mit ansigt mod

Lægger en redningsvest
om henvendelsen
for et kort sekund at tro
at vi aldrig kommer
på vingerne igen

Jeg lover dig
at himlen er det
næstsidste sted
du ønsker at være

Der er intet græs på den anden side