Læs opslaget på Slagtryk.dk og søg inden den 18. marts
Måned: marts 2015
Lille Bogdag i april 2015
Sammen med fem andre har jeg engageret mig i et nyt tiltag, der ser dagens lys weekenden 18.-19. april. Vi har kaldt det Lille Bogdag og det er en mulighed for publikum at stifte nærmere bekendtskab med de mange, gode danske forlag, som ikke er under en koncerns vinger.
I disse år drives mange forlag af få eller ingen aflønnede personer. De er fulde af passion og viden om god litteratur. Et forlag som Korridor dyrker bøgernes potentielle former; et forlag som Vild Maskine har kastet sig ud i markedet for oversat, ny udenlandsk skønlitteratur, hvor Arena fortsat også bidrager med tilgængeliggørelsen af væsentlig litteratur. Kronstork, som jeg selv er en del af, vil som alle andre gerne udgive, hvad vi synes er relevant, vigtigt.
Landets største forlag har stadig pr automatik en spalteplads, men den kan de vist ikke vide sig alt for sikker på meget længere. Gladiator er et eksempel på et forlag, der har fået og fastholdt mediernes bevågenhed. Og det er min opfattelse, at redaktører og anmeldere har fået øjne for et mere nuanceret litterært kredsløb og gerne vil give det mere spalteplads.
Til Lille Bogdag kan der købes bøger af forlagene, forfattere læser op, vi håber på solskin ved havnevandkanten og ellers er domen en lukket kuppel. Hold øje med facebook begivenheden og hjemmesiden, for arrangørerne har også andre interessante ting i støbeskeen og flere navne end Krogsbøll, Espedal, Wiinblad og Sander på programmet.
Facebook: https://www.facebook.com/events/1544047619197648
Hjemmeside: http://lillebogdag.dk/