Ann Cotten & Kerstin Cmelka: I, Coleoptile

Ved den halvsløve kunstpublikationsmesse på Institut for Samtidskunst på Overgaden i maj købte jeg to værker. Den ene var den halvfjollede “100000000000000 stykker smørrebrød” af Matthias Kokholm og Lasse Krog Møller.

Den anden var fra en irer, der sludrer lidt med os, mens vi bladrede i de interessante og mindre interessante udgivelser. Jeg faldt for et ustyrligt sprog i Ann Cottens “I, Coleoptile”. Ustyrligt i den forstand, at det flere steder semantisk forekommer mig så fremmed og forkert og alligevel så tiltrækkende, smukt og nyt. Forlæggeren fortalte, at Ann er østriger, hvilket måske forklarer lidt af den anarkistiske tilgang til det engelske sprog, men ikke det hele.

Bogen er delt i syv dele, som hver især består af tre spor, der løber igennem bogen. Et spor med digte / prosa, et om Enzo og et med fotografier af Kerstin Cmelka. Der er endvidere tekster placeret på bogens flapper og en joke på bagsiden af bogen, hvilket er helt i tråd med at udgivelsen er en sammensat størrelse.

Det er de digte og den prosaen, der mest ligner almindelige digte og prosa i formen, men så i indholdet/ ordvalget træder i karakter, som jeg falder mest for og som er årsag til, at jeg vil anbefale andre til at stifte bekendtskab med denne udgivelse. Jeg citerer her den første tekst i sin fulde længde:

The fucking green steam is full. A large depression has spread
from one end of the sky to the other. Walls wall the road,
behind lies smoky cow hell. Dirty munching just behind the thin hedge. This all is covered by a dim and shallow lid of cloud-covered sky.
All this “coming up to say hello”, fuckin plants, bad green, bad
idea. I am beginning to understand the ranting and raging
going on all around. The sheer enthusiasm just leaking out
into the universe like oil from a hole
Photosynthesis is damp
                             deluded
                             diluted
                             coarse
                             and as dangerous as digital reproduction.
The plants move like I move as a photo model: my feet, immo-
bilised by my determination for gravity, grace and production,
bind me to two sole chosen places on the ground. Chronically
premature ambush of love and marriage. House and cows.

(Zarathustra says, two want to become one further. – Where?)

I am yearning and striving and goofing around, I am posing and feeling, but my feeling doesn’t go anywhere.

Ann Cotten & Kerstin Cmelka: I, Coleoptile. Broken Dimanche Press (2010) http://www.brokendimanche.eu/

Videoteaser for kommende udgivelse af Mette Norrie (ellevte note fra mit arbejdsbord)

Til august udkommer Mette Norries “12 minutter før formørkelsen – en undergangssuite” på Weltscherz. Mette Norrie er den produktive kraft bag de to imponerende værker in progress 1000 korte tekster og 1000 tegninger af træer/ 1000 drawing of trees og arbejder både inden for billedkunst og litteratur og i feltet imellem.

Jeg har kendt Mette et stykke tid og har på afstand betragtet de særegne og til tider minimalistiske værker (hun bidrog med illustrationer til Rasmus Halling Nielsens “Amireka“). For mig har Mette en evne til at tegne og skrive om noget specifikt, hvorefter det i mit hoved breder sig og bliver mere omfattende og omsiggribende. Jeg er glæder mig til udgive hendes værk.

“12 minutter før formørkelsen” udkommer både digitalt, på tryk og tegningerne udstilles samtidig. Her er en lille reklame for udgivelsen lavet af Mette:

weltscherz.dk + mettenorrie.dk

Tiende note fra mit arbejdsbord (Manuskripter til Weltscherz)

Sommeren er ankommet med største naturlighed som var det hele tiden planlagt. Og det var det vel. Jeg har for nyligt været i London for første gang og set et par gode udstillinger (Tate, Saatchi, Wellcome), besøgt velassorterede boghandlere/ kunstboghandlere og hvad man nu ellers gør i London på få, få dage.

Den by får meget andet til at blegne, lille Danmark, men så kommer jeg hjem til Bue P Peitersens It’s og så giver det hele meget god mening igen [se evt. min omtale]. Så nu tænker jeg, at den næste (som ikke er venner med mig på facebook), der sender et manuskript til Weltscherz med henblik på udgivelse får et eksemplar af Bue P Peitersens It’s tilsendt med posten. Mine facebookvenner fik chancen for nyligt og Sophie Le Fragas ‘I RL, YOU RL’ er allerede afsendt.

Jeg er interesseret i at starte en ny serie af udgivelser, der skal komme som eBøger via Weltscherz. Det sker som følge af at det rygtes, at Amazon midt juni åbner op for salg af Kindles i Danmark og danske udgivelser kan udkomme på Amazon. Og så er markedet pludseligt lidt større og interessant.

Weltscherz modtager manuskripter uopfordret pr email / dropbox, som bevæger sig inden for digte, kortere prosa, malerier / tegninger (!) og krydsninger mellem genrer og formater.

http://weltscherz.dk

Bue P Peitersen: It’s

Bue P Peitersens “It’s” er et eksempel på hvordan forfatter og forlægger smelter perfekt sammen. Udgivelsen kommer i en blåstribet papirpose, digtsamlingen inden i består mestendels af tekster, men indeholder også billeder, to sider er af kalkerpapir, en tag-ud plakat, en ekstra digtsamling ligger i lommen på sidste side og som læser støder man også på anden ‘monteret’ tekst.

Bue P Peitersen excellerer i konkretistisk / systemiske digte. Der optræder massere af dyr (ved siden af dyrene i digtet “Dyr fundet i Facebookopdateringer”), herunder en ugle på et transportbånd, som er lige ned ad min gade.

Og ellers er der flere besyngelser, hvor Bue fortsætter sin naturlige stil med at blande det engelske ind i teksterne med coolness og sødme. Der er hjerter der siger bump, og sarte billeder som “hænder så små som på mus”.
Lad mig afslutte med at citerer sidste tekst i den indlagte (ekstra) samling, der i den grad fungerer med sine fine poetismer og dialog mellem Chewbz og Bue:

Og en fin tåge siver
som en sky
fra en douchet
spray can.

Det er en høj og lækker verden,
bølgende på ryggen
af en skumdelfin.

Bue P Peitersen: It’s. peitersen.blogspot.com (2013)