11-1 JEG FØLER INGEN TRÆTHED

                                   DET ER NØDVENDIGT AT GLEMME
                                                FOR AT GIVE PLADS
                                                            11 til andre nej 
                                                                          personer
                                                                            du kender 
                                                           forvandles til spøgelser
                                         der lever videre inde i dig 10 
                                                            mørket bløder fra din ryg
                             9 VI HÆLDER VORES TØRKE I SPANDE
              FOR AT MÆTTE VORES NÆSTE 8
                                                           tag min hånd
                                                   mit hjerte min hjælp
                             jeg kender kvinder smukke som regn
               7 med det blødeste håndtryk skal vi møde verden 
  med den skarpeste tunge 
            skal vi flække vores tavshed
                             6 AT PRIKKE HUL PÅ FORVENTNINGEN 
                    ER AT ÅBNE EN DØR 
            IND TIL MØRKET 5 der er ikke noget
                                     det gør ikke noget
                   noget ikke noget
                      4 du er ikke død du er midlertidig
               3 mørket ligger under en sten
       2 JEG KAN VISE DIG HVAD MIT LYS ER LAVET AF
1 jeg føler ingen sult jeg føler ingen træthed
 
 

Midlertidig tale

ser du
jeg er ingen bog
og skriften er ikke min

er mine fingre græs
er din mave

&

se hvordan nakken slår
du er en kat som en hest

alene på marken
aldrig alene

&

hvis du vil vide hvem
vær et brev uden modtager

mine hænders furer er
skrift du trykker mod kind

&

se mig ikke som spøgelse
uden at kende de forrige besøg

vi under himlen
skilt som læber

Hjemløst

Min hoveddør er et digt, jeg ikke kan åbne. Hver gang du skriver, tegner du et omrids af mit spøgelse. Skriv det bag øret som en cigaret, der venter. Jeg har den koldeste skulder, må jeg være din trøje idag? Tirsdagen må være mit uholdbare svar på den årstid, hvor du bliver yngre. Hjemløse hånd, kast dig selv mod himlen og giv solen en høj femmer.

Du har sendt et brev i en flaske med floden under min drøm

hvad er du nu, en hvisken?

jeg trækker vejret med vilje
men hvordan kan jeg drømme
dine drømme,
når jeg trækker fisk i land?

vil du se spøgelser,
se spøgelser

når de slukker det sidste lys i havnen
er mørket det sidste sted jeg kan lægge til.