Fireogtyvende note fra mit arbejdsbord

Ohh, som redaktør at redigere og derved omstøde en titel fra være sammensat, konstrueret til at folde energien i digtsamlingen ud. Den nye titel er:

Forvandl mel til heste, lad dem vokse vildt i vores maver, lad dem tordne vores træthed ud gennem alle landskaber.

Der er to nye udgivelser på vej på Weltscherz. Den ene tager livtag om sorgen, skriver til den med patos og præcision. Den anden tilbyder sig gennem en kaotisk skrift, ofte jegløs og i en blanding af bløde og hårde billeder og udtryk.

Redigeringen har fundet sted hen over sommeren og der lægges sidste hånd på cover og korrektur. De bliver en del af den ebogs-serie jeg oprindeligt ville lave med Noa Kjærsgaard Hansens “jeg bliver hurtig træt af at sidder her i hjørnet og føle ting forsvinde”, men som aldrig blev fulgt op af flere udgivelser. Jeg så ellers gerne, at udgivelser, der ikke matcher Weltscherz formmæssige profil (DYI + digitale værker), men med gode tekster kunne udkomme nemt og hurtigt. Men omvendt skal bøger ikke ud, hvis de ikke er færdige eller (jeg ikke synes) har det i sig.

Jeg er blevet overtalt til at ændre prisen på ‘serien’. Det er ellers en svær størrelse; hvad er det værd (og hvad skal det pengemæssigt give udtryk for at være værd) vs. hvornår bliver salgsprisen en barriere for anskaffelse. Det er en lille ting. Det er en lidt større ting, at jeg fremover får trykt en håndfuld, så serien også udkommer i et begrænset, lidt simpelt, fysisk format.

Det er længe siden jeg har givet mig tid til at opdatere min blog – eller er det min selektive litteraturdagbog? Jeg kan ellers godt lide at bladre tilbage i tid og se forskellen eller blive mindet om ideerne.
Og jeg ville egentlig gerne skrive lidt mere om andre udgivelser, bøger jeg har læst for nyligt. Så det gode værk ikke bare ender som et billede på instagram.

Hen over sommeren har jeg iøvrigt læst op fra “Det er os der ejer universet”. Her finder du blandt andet en enkelt videooptagelse fra den sidste oplæsning til Jazzfest på Mayhem. Teksten er skrevet af Per Højholt og vores performance er mere monoton end andre tekster Blæhr~scherz ellers har optrådte med. Vi håber, at vi kommer mere ud til næste år.