Jeg skriver om mine læsesteder i denne måneds redaktionelt i Slagtryk. Den afsluttende passage endte jeg med at klippe ud, dels fordi den ville noget andet og for meget andet til at kunne blive stående, dels fordi Martin Glaz Serup nok reflekterer, men ikke bagudskuende konkluderer i sin Læsesteder.
Her er den så alligevel bevaret som en note-to-self:
“Jeg tænker, at mine læseoplevelser [som redaktør for Slagtryk] har det til fælles – at selvom skærmen er skiftet ud undervejs (stationær til bærbar computer, senere mobiltelefonerne) – så er skærmen jeg læser med.
Og det er så den samme skærm som har vist den nye skønlitteratur, arbejdsemails på ydre tidspunkter af døgnet, private emails, bankforhold og nemid, fodboldresultater og videoklip, andre nyheder, musik, opslag på søgemaskine, og så videre. Pointen kunne være blevet, at skriften / skriftformerne smelter sammen, men det tror jeg egentlig ikke den har gjort. Det er stadig med et forskelligt mindset jeg sætter mig ned ved skærmen, det er stadig et særligt ritual, hvor jeg giver mig selv et rum for læsning af Slagtryk bidrag uden andre direkte forstyrrelser.”