To mand over bord
over et bræt
kongen holder hestene
er klar til rokade
Kødet hænger i korte gardiner
over overkroppene
fra halsene
kinderne
over øjnene
Hudslet
det hele!
Kategori: Digte
Digt til minde om et digt
Bladrer du med løstsiddende lussinger
så bygger du bro
hvergang du ser to sider.
1-2
veninderne sidder på flæsket
eller omvendt
hvordan ellers forklare kiloprisen
for en prins
med hænderne mærket efter kindheste
Kongen derimod
gik fra forvandling til forhandling.
1-1
Med kongen til bords
holder ryggen fri
men forklaringerne
hænger i trevler fra hvalens gavflab
havde det bare været undskyldninger
broderet på en dug
ikke et lagn hvor gerning skulle dækkes
Sikke en middag!
Sikke en løgn!
Hvem har lovet dig nætter
og hærgen som på Oslofærgen.
Første oktav
Hvad er der at forstå
digtet i hånden
som en blomst slår nye rødder
bladene i sol som bobler i champagne
læser og læser
Skjult skelen
Inden jeg fik en operation for skjult skelen i sidste uge, skrev jeg et lille digt:
med en søsyg gæst bag øjnene
synes synet trukket fra skægget
bag tanken den ufrivillige helikopterpilot
snart surret skråfast til horisonten