Digt til Steve Roggenbuck

jeg er uden
grænser/ mit filter er
en si/ hvor jeg fosser igennem
som mælk/ i dine bryster ud i barnets
mund / der også er en
metafor / for min sprællende
kuglepen / der bare gerne vil skrive
“sov med mig indtil vi er fugle for enden af verden”
 
 
 

Til knæene

Hvordan jage et dødt dyr

           Hvordan 
                 mere sexet end kvinder der 
                                 deler en joint

               Drik mælk
          jeg steger i olie 
                               det flyder rundt i kroppen
                                    i blodbanerne
                               aflagres 
                                             langs leddenes 
                                                                         knæk 

                          (Hvad hvisker du på)

Stabl beviser
                alt hvad der sker
                                 er hønseringe 
                                             der rør hinanden 
                               flygtigt 
                                             og bytter stemmer

           Alle bliver gamle
                         selv biler
            to år efter er de ikke længere sig selv
                          eller netop sig selv
                                    et spejlbillede af deres herre
                                                                     som herre så hund

                           (Spejlet er altid et godt trick)

               Hvad har du lagt i jorden for nyligt
               hvad venter du på skal ske 
                                 med dine investeringer:
                                                             Digteren som gartner 
                                                    eller digteren som jæger

To skygger af samme sag

                   Dér 
           at sidde i vandet, der er stille
                      til knæene
 
 

København

i København trækkes skyer
af en traktor i Jylland

og fra bunden af maven
har en traktor snor
om dine lunger

ensomme nummer et

kast dine hænder i vejret
som balloner, lad dem forsvinde
i skyer

mælk dine hænder
som yver hænger over mark
og thelandskab

varme hænder under oktoberdyne
er rødder, der krydser landegrænser

aftenrødme og lungebetændelse

blodsbrødre i støvregn
mærk hove i himlen

over København trækkes dine lunger
som en traktor balloner i Jylland

Det at leve er at evne den man er

Trækker gardinet mod nordvest
med tomlen nedad og håndfladen
vendt den modsatte vej af
hvor pennen peger,

Laver et kryds under behåringen
på brystet der er sort
som mælken jeg har spildt på papiret
er hvid som fugl,

Himlen gemmer den evige flugtrute
for den der bærer vingerne udenpå
og drømmene indenfor
et par meters afstand,



* * *
Titlen er lånt fra Morten Søkildes ”Pan”