Carsten René Nielsen: Enogfyrredyr

For et par dage siden fik jeg “enogfyrre dyr” af Carsten René Nielsen foræret af Cecilie Lolk Hjort. Hvilket satte prosadigtsamlingen i perspektiv, fordi hun har udgivet Noahs Ark, der blandt andet har 29 prosatekster om dyr.

Carsten René Nielsens tekster er mere surrealistiske, indeholder indholdsmæssige kvantespring og jeg har det som om de ofte kunne være taget ud af en drøm.

“Elefanten på kalkmaleriet i Birkerød Kirke er særdeles usædvanlig. Den har ingen snabel, men i stedet en snude af form som en højtalertragt på en gammel grammofon. Den er spinkel som en væddeløbshest og har en kraftig hale, der deler sig i tre. I stedet for de hovlignende negle på fødderne har den fire stærkt krummede klør af elfenben. Til gengæld har den ingen stødtænder, og dens hals er forsynet med store savtakkede skæl, som på en krokodille. Mest af alt elsker jeg dens hvide, kuglerunde øjne med hver deres store, sorte pupil, som giver den et på samme tid sørgmodigt og absolut forundret udtryk. Som om den ved, at den er malet helt forkert.”

 
 
Elefanten lader til at være til god inspiration. I november og december har Slagtryk trykt en tekst af henholdsvis Cecilie Lolk Hjort og Emil Thorning Kamph med titlen Elefant. Også Carsten René Nielsen har, 7 år før han udgav “Enogfyrre dyr”, udgivet en tekst med samme titel. Det er trykt på et postkort, som jeg fik i julegave i forgårs.

“Når en elefant bliver forladt af sin elskede, graver den sig ned i jorden, indtil kun det yderste stykke af snablen er synligt. I ét bestemt område af Tanzania, hvor elefanthunnerne er usædvanligt smukke, finder man særligt mange elefanter med knuste hjerter. Her synes snabler at vokse op af savannen.”

 
 
Digtsamlingen Enogfyrredyr kan, som de fleste andre af hans udgivelser, købes af forfatteren for 50 DKK på hans hjemmeside.

Carsten René Nielsen: Enogfyrredyr. Borgen, 2005.

Reklamer

Rasmus Halling Nielsen: Det lille robotøje siger

Mikroforlaget Organiseret vold begået imod den almindelige tale har for et par dage siden trykt deres anden udgivelse. Det er Rasmus Halling Nielsen, der er forfatteren bag. Han er en af mine yndlingsdigtere og der er bestemt gode sager i hans prosa. Vi er i Lillerød, Allerød, Nørrebrogade og på vejene i USA. Hovedpersonen er på flugt fra zombier, hele menneskeheden er smittet og kun interesseret i at æde andres hjerner.
 
 

“Vi kom gående ned af Sunset Strip – bilerne stod rodede og forladte de rødder hænderne kan være på rattet og fødderne på speederen var blevet revet op, her skal der ikke mere gro noget, ingen fart skal gro ud af de vækster, ingen fart, men engang havde det været fart engang havde nogen stået på det der gadehjørne”

 
 
Bogen er ikke forsynet med sidenumre, hvilket giver ok mening, fordi – synes jeg – teksterne egentlig kan læses i en anden rækkefølge end den de fremstår i. Flugten fra zombierne er ikke bundet til et endeligt plot, hvor helten gennem prøvelser når frem til en slutning på udfordringen. Til gengæld er enkelte sider dateret og det hele starter den 6.12.10.
Datoerne er placeret nederst på siden som en datering, og det synes jeg er forstyrrende, når sætningen alligevel fortsætter videre på næste side. Enkelte tastefejl, såvel som inkonsistent brug af tegnsætning ved tale, skæmmer lidt i den samlede oplevelse – også selvom det skulle være en del af den punkede skrift.

Grammatikken er ligeledes fuckup af og til. Men det på den fede måde. Og sætningernes flow sker med et vilter, rablende sprog. Det fungerer og holder 100%, når jeg læser bogen højt for mig selv. Enkelte steder indleder Rasmus Halling Nielsen den ene afsnit efter det andet med den samme linje, f.eks. “romanen begyndte med rob og sue de gik deres egne veje vi kan ik”. Teksterne står lettere forskudt på siden og giver derfor en fornemmelse af fragmenter af en historie. Men det er nemt at følge med og der findes små, gode stykker, som f.eks.:
 
 

“Jeg skriver dette og: Der er gået lang tid med at glemme dit ansigt, man glemmer ikke noget så rustent blussende som kinder på højt blus tævet frem af frostens nåle i kinderne.”

 
 
Det er værd at bemærke, at bogen er pænt hjemmesyet, omslaget hjemmeskåret og unikt illustreret. Bogen er en anelse skrøbelig, hvilket et eller andet sted er rigtig fint, fordi du skal passe på denne udgivelse, der kun kommer i få, få eksemplarer.

Bogen slutter med fyrværkeri, hvor datoen står som fire raketter mod himlen. Morale: Litteraturen er en fantastisk slagmark, og konkretismen vinder altid til sidst!
 
 
Rasmus Halling Nielsen: Det lille robotøje siger. Organiseret vold begået mod den almindelige tale, 2011.

Skåret ud i Dompap

Jeg krager, fordi jeg lytter til
undulatter og parakitter.
Det er total papegøjet,
at alle drømme kolibrister,
alt solsortner,
når jeg er i albatros.
Jeg ved, at jeg pelikan,
nøjagtig som du kanelan.
For ingen er så nattergale,
at de ikke er flamingo nok.
Steppevåget? Nej, kom dværgand.
Jeg skal tegne blåskader,
så intet pip kan spurves.
Lærkefalk? Jeg er en kongeørn
til at markpibe og løvsynge
hættemågen ind.

Frugtlig

Jeg æbler, jeg æblede
eller æblo?
Æblende, æbl!
Du bananer, du bananede.
Gå banananas. Da-do Sharonron,
da-do Sharon. Figen
eller figen igen.
Han jordbær ikke,
at jordbære, ok han jordbar,
han har jordbåret hele året
rundt. Ay Papay!ay!ay!a,
syg jordbærvidsthed.
Appelsin og appelhans,
hvis Clementintin og hvem Kiwinni.
Her er ingen rips raps rups.
Vi blommer, forblommede det måske,
total blommet.

Igen:
Jeg hindbær,
du hindbær,
han og hundbær,
—————————–
vibær,
værdibær,
alle hinddubær.

Til knæene

Hvordan jage et dødt dyr

           Hvordan 
                 mere sexet end kvinder der 
                                 deler en joint

               Drik mælk
          jeg steger i olie 
                               det flyder rundt i kroppen
                                    i blodbanerne
                               aflagres 
                                             langs leddenes 
                                                                         knæk 

                          (Hvad hvisker du på)

Stabl beviser
                alt hvad der sker
                                 er hønseringe 
                                             der rør hinanden 
                               flygtigt 
                                             og bytter stemmer

           Alle bliver gamle
                         selv biler
            to år efter er de ikke længere sig selv
                          eller netop sig selv
                                    et spejlbillede af deres herre
                                                                     som herre så hund

                           (Spejlet er altid et godt trick)

               Hvad har du lagt i jorden for nyligt
               hvad venter du på skal ske 
                                 med dine investeringer:
                                                             Digteren som gartner 
                                                    eller digteren som jæger

To skygger af samme sag

                   Dér 
           at sidde i vandet, der er stille
                      til knæene