Fem år med Slagtryk – nyt design og stor konkurrence

Hey! Vi har en stor konkurrence kørende på slagtryk.dk. Den slutter i morgen og chancerne for at vinde præmier (alle udgivelser fra Kronstork) er rimelig stor. Send os et par ord om det bidrag du synes har været det bedste på Slagtryk de sidste fem år (du skal ikke læse alt igennem, blot give os din personlige favorit). skriv til sendind@slagtryk.dk

For ja, vi startede Slagtryk for fem år siden og tingene har udviklet sig undervejs. Derfor har vi også ændret lidt på designet. Der er stadig fokus på den publicerede tekst. Prosateksterne står nu lidt skarpere. Videoer er blevet en integreret del. Der er lidt længere vej ind til kommentarerne, der var mindre benyttet. Navigationen er forbedret. Og fremover kommer vi til at lave temaer. Et af vores mål i år er at aktivere vores store bagkatalog, der består af så mange gode sager.

Læs mere om konkurrencen på Slagtryk.dk og klik dig rundt i det nye design.
 
 

Scherz skubber Halling Nielsen på luften

I november (22. oktober til 19. november 2015) blev Rasmus Halling Nielsens forfatterskab udstillet og formidlet på Albertslund Bibliotek. Et hav af udgivelser i montre, privattryk i stor variation, forstørrede tryk som plakater, video og lydfiler til aflytning, alt muligt var tilgængeliggjort og nyt endda fabrikeret til dagene. Et stort åbningsarrangement satte scenen, som Halling fan et must see.

Jeg bidrog med et kommentarspor om Skubber på luften som en fjer – hvilket den anden RHN-beundrer Asger Schnack ligeledes gjorde.

albertslund_bibliotek