Skælvende monopoler – og en sidebemærkning om Marianne Jelved

Det lyder ikke specielt sandsynligt at tingene ændres, men L&R og bogbranchen er begyndt at lufte tankerne om at få de faste bogpriser tilbage. Kulturministeren har sagt, at hun er villig til at lytte, efter Lars Boesgaard har skrevet et åbent brev til hende, hvor han siger, at

[man bliver] »formentlig« nødt til at »genoverveje modellen med frie bogpriser,« hvis de fysiske boghandlere skal bevares, hvis danske forfattere ud over bestsellere som Jussi Adler-Olsen fortsat skal have en fornuftig indtægt, og hvis forbrugere skal have adgang til andre bøger, end dem store udenlandske kæder tilbyder. [artikel i Berlingske]

Tre udsatte aktører: boghandlere, forfattere og bredde i udvalg. Og interessant er det, at forlaget behændigt undlader at omtale sin egen situation.

Boghandleren er en mellemhandler, et led i distributionen, der kan udskiftes med et andet og mere tidssvarende. Faste priser vil ikke redde dem fra at gå samme vej som f.eks. TP Musikmarked, Guf og Blockbuster.

Bredden har aldrig været større end i dag. Der udgives flere titler og færre eksemplarer af det enkelte værk. Det gør det sværere at være et rentabelt forlag, og kan give den enkelte forfatter en mindre indtægt. Men forbrugeren mangler ikke noget.

Jeg har svært ved at se forfatterens rolle i dette. Er flere eller færre solgte eksemplarer en virkelighed, der vækkes af ændrede bogpriser? Og hvem forventer, at forlagene vil kanalisere evt. højere indtægter pr bog tilbage til forfatteren?

Den sande trussel er ikke supermarkederne, som bogbranchen lige nu skyder på. [artikel i Berlingske] – Jeg tror, at det i virkeligheden handler om et ønske om at regulere Amazon og den nye virkelighed; at gamle monopoler skælver og styrtblødende gentager musikbranchens fejl for år tilbage.

 

Ok, en sidebemærkning – Jeg tænkte, at vi med Marianne Jelved fik en driftsikker politiker, der bl.a. skulle drive medieforliget hjem i forhold til den forældede fordelingsnøgle, hvor nyhedsmedier på nettet ikke får del i mediestøtten. Så var det, at jeg læste om hendes første par dage i sit nye embede:

Journalist: Hvilken hjemmeside besøger du oftest?

»Jeg er ikke så ferm til den slags og sidder ikke og cruiser rundt på nettet. Jeg bruger det kun, hvis jeg søger faktuelle oplysninger«.

– citat Marianne Jelved i Politiken

Reklamer

Eksempler på tidsskrifter, der har Internettet som platform

Linebreak http://linebreak.org/

Der er ikke mange litterære tidsskrifter i Danmark / Norden, der udnytter mediets muligheder ud fra et kunstnerisk perspektiv. Jeg synes, at Slagtryk skriver sig i den “pæne” eller simple løsning, hvor tidsskriftets layout er skrabet til det minimale. Det er gode argumenter for, herunder at vi ønsker at give teksten det maksimale fokus. Det gælder f.eks. også hos La Granada. Men nogle gange minder det mig lidt om et trykt tidsskrift på Internettet.
Linebreak går et skridt videre med deres ugentlige udgivelse af en tekst, der samtidig læses op. Men det er så det. I sommer blev jeg bekendt med fire andre tidsskrifter, som jeg har haft lyst til at skrive et par linjer om:

 

La Fovea http://www.lafovea.org/La_Fovea/la_fovea.html

Det smukke ved La Fovea er, at tidsskriftet ikke består af “numre”. Det udvides og vokser med tiden og til de enkelte “nervetråde” tilføjes nye bidrag. Navigationen er baseret på nysgerrigheden hos læseren. Det er mere som at være på opdagelse end egentlig at skulle være ‘tvunget’ igennem en lineær fortælling og en (konstrueret eller tilfældig) sammenhængen mellem bidrag. Basale ting som tidspunkt for publicering er undladt. Desværre. Måske skyldes det et ønske om en levende organisme, der alene er baseret på en træstrukturs “hierarki”?

 

InkNode http://www.inknode.com/

Lidt i samme stil som La Fovea er InkNode et system af tekster, der hænger sammen i tråde. Tidsskriftet tilbyder mulighed for ratings og kommentarer, (gratis) abonnement på den enkelte forfatter og tidsskriftets redaktion fungerer på et viralt princip ved at en publiceret forfatter inviterer en anden til at deltage. Jeg har dog endnu ikke fundet det interessant nok at logge ind for at få del i alle mulighederne og blive en del af communitiet. Det er muligvis min manglende interesse for det engelske sprog, der her er en barriere.

 

Born Magazine http://www.bornmagazine.org/

Born Magazine har eksisteret siden 1997 og de seneste års parringer mellem programmører og forfattere er noget jeg godt gad gøre i danske omgivelser. Enten i Slagtryk regi eller uden for. Konceptet er, at en forfatter parres med en “designer” og sammen laver de et stykke litteratur på nettet. Mulighederne er mange og behøver ikke være lige så “pæne”, som de oftest er hos Born Magazine (eller var(?) – tidsskriftet har ikke publiceret noget i 2012).
Jeg ved ikke om forfattere generelt mangler forståelse for digitale løsninger? Men der må være en del programmører derude, som mangler noget godt indhold / kunst, som de kan få lov til at udvikle på?

 

Contents http://contentsmagazine.com/

Contents handler om journalistik, publicering og emner inden for det område. Jeg er ret glad for den måde, som nummer #4 præsenterer sit indhold intuitivt og fleksibelt via links – det virker ret godt i forhold til hvad der måtte falde i min interesse som ny læser af tidsskriftet. Artiklerne er lange, men lækkert stillet op. Der er plads til læserkommentarer til slut, og de fremstår som en naturlig del af tidsskriftets artikler. Så enkelt og flot kan det gøres.

Rasmus Halling Nielsen: Mutilation Avenue + MA 90

Hvor går grænsen til Rasmus Halling Nielsen? Mutilation Avenue har kun eksisteret i par måneder, men der er efterhånden så mange PDF udgivelser at undersøge for nytilkomne, at der er læsning nok til et godt stykke ind i det nye år.

Dokumenterne er nummeret og flere enkeltdele er gentagelser i nye dokumenter, genplaceret i en anden kontekst eller genskrevet. På Mutilation avenue finder er det hele væltet sammen og præsenteret på ny. Biografiske noter og steder, artikler fra wikipedia, grafisk arbejde, prosa og poesi i alt fra få sider til samlinger af næsten 500 siders tekst.

Det er for omfattende at beskrive dette årsværk, og jeg anbefaler, at man selv tager sig til at læse rundt omkring og vende tilbage. Jeg blev f.eks. idag overrasket over at se en titel som “Skubber på luften som en fjer” – og så i hele to bidrag. Det er ikke en genudgivelse af mesterværket, men en skrift, der bevæger sig videre fra inspirationen fra Hans-Jørgen Nielsen til sit eget værk og videre ud i Mutilation Avenue:
VOL 82 MA Skubber på luften som en fjer • digte
 
 
Et af de steder jeg først blev hængende og læste videre var i Mutilation avenue VOL, 1 (river sun run), hvor man finder digte til
“i wanna be jim morrison and write in english US / Fresno State lettre á mon fils”

På en af de første sider lyder det således:

Det bål. Den ild. En vind der løber lungerne som iskold vin. Det
    er der vi hele tiden drukner

i alt for store sko. Natsværmeren i dagen virker forvirret, kære!
    Pis ad helvede til din dumme

skovl slubr æd den mudder, gummistøvler taler med i svup som
     om det kunne være begyndelse

på en romersk –––– nej pis det pis langt ind i helvede: Jeg sidder
     kun her med et had går i bad

klipper mine negle fordi de ender hvor din hud begynder, vil du
     tale om det hvad hedder det

når man vil ødelægge et andet menneske, og ikke bare dette ene
    menneske men hele / lad mig

starte forfra jeg elsker dig som søm hånd dine hænder ruster op i
     en bunke af misbrug

sneen har så mange farver når den lyses op af sit eget forfald fra
     højder det var ikke min mening

at stå menig soldat ved alt det internet hjernen lukker ud,
     nøgleordet er kontakt og den strøm

jeg føler gennem kroppen i mange volt er sat i gang af en fabrik
     med navnet min seng sover ikke

uden dig i den og det er museum hvor jeg lægger mig ørken hvor sand lægger
     sig på mig det er ikke til at sige

det er ikke til at tale sammen mit åndedræt vokser ind i dit som var du et
     rum af tyggede sårskorper

 
Idag modtog jeg et privattryk fra Mutilation Avenue med posten. Næsten blottet for tekst, men derimod grå sider med sort, grå print/ akryl/ blyant/ tusch.
 

Rasmus Halling Nielsen: Mutilation Avenue (2012).

Tredje note fra mit arbejdsbord

Jeg tøvede med at tage skridtet til at udgive disse tekster som bog, det var svært at modstå fristelsen til at lade dem gå tabt, ikke at lade dem blive, hvor de var trykt, på en enkelt dags papir, spredt i et antal aviser dømt til at blive smidt ud.
– citat fra Marguerite Duras i “Sommeren 80”

Da jeg tog hjem fra Hald Hovedgaard efter en uges skriveophold i april, havde jeg med “Matrix” genfundet min stemme. Jeg tog samtidig også hjem med følelsen af, at jeg ikke var færdig. Matrix var for mig en prototype på noget mere der skulle komme. Det var først, da jeg havde skrevet (endnu) en digtsamling i slutningen af oktober og forventede den antaget på et forlag, at jeg begyndte at overveje behovet for en kronologi.

Det har været skønt at kunne få den umiddelbare feedback, der findes på Facebook. Både af dem som blot ‘Liker’ en statusbesked, fordi de synes det er fedt at jeg gør det, og af dem som har læst og fundet det godt eller sjovt eller sandt. Jeg er glad for, at nogen har fundet det værdigt at dele, kommentere og sende emails ud omkring – altså både den feedback, som er kommet i kvantitet og kvalitet betyder noget.

Ok, udgivelsen gik ikke ligefrem viral eller flere led ud fra min egen omgangskreds. Men det var ok og jeg vil bare sige tak for opmærksomheden. For hvad jeg også finder skønt er, at to forfattere allerede har henvendt sig med forespørgsler vedrørende udgivelser på Weltscherz. Så det kunne godt se ud som om jeg skal søges støtte til en debutantudgivelse.

Udgivelse: Matrix, en digtsamling i lyd og tekst

Matrix er en digtsamling i tekst og lyd om virksomhedskultur, projektledelse og kollegaer i en moderne virksomhed. Læs og hør den her: http://weltscherz.dk/matrix/
 
 
Idag (selv)udgiver jeg Matrix på Weltscherz. Jeg har skrevet 10 tekster med titler som NETWORKING, DEN SVÆRE SAMTALE og FIX THE BASICS. Disse udspringer delvist af min hverdag på arbejdsmarkedet i større danske virksomheder og delvist af min interesse for poesien og dets rum.

Så på en måde er det den danske virksomhedskultur og kollegaer jeg har mødt eller hørt om, som er inspirationskilder, som jeg fortolker, når jeg skriver om den gyldne direktørraket eller den driftsikre diva. Til gengæld er sætninger som “det gælder at vælge sine kampe” eller “vi skal lige lande” talemåder, der er taget direkte fra en situation på en arbejdsplads i Danmark.

Til udgivelsen følger et remix lavet af Ulf Johannesson. Ulf var den første, der lavede en fortolkning af en meisels~scherz tekst, så jeg synes det var oplagt at spørge ham og han har i mine øjne lavet en herlig fortolkning.

Udgivelsens grundlag blev til på Hald Hovedgaard en uge i foråret 2012. Se processen fra dengang på flickr. På flickr kan du også se billeder fra processen med at lave det privattryk, der i lille oplag følger med den digitale udgivelse.

Anden note fra mit arbejdsbord

I søndags skrev jeg om min tvivl. Det var egentlig ikke så meget rettet mod mig selv og min skrift. Jeg gør mig ikke store forestillinger om mine evner som forfatter. Min tvivl er langt mere rettet mod udgivervirksomheden.

Litteraturen der findes på internettet er begrænset i volumen og format. Al magt til de forfattere, som har oprettet en blog og jævnligt til hyppigt publicerer tekster, I er min daglige læsning. Men der er et stykke fra at smide noter ind i en formular og trykke “send/post/udgiv” og så det at lade teksten fungere fri af gamle forestilling om formater og hvordan en tekst ser (firkantet) ud. Jeg tænker f.eks. på værkets enhed og ophav.

Men det er heller ikke andre forfatteres evner jeg har min tvivl omkring. Jeg har oplevet mange gode forfattere i år, sidste år og årene før disse. I tidsskrifter, bøger, til oplæsninger. Og jeg vil glædes, når det lykkes at hjælpe et værk ud til det læsende og oplevende publikum.

Det drejer sig mere om ambitionen om at gøde jorden, at inspirere andre til at gå samme vej – og om muligheden for at det hele går i sig selv igen, ikke bliver til mere alligevel. Det at påbegynde en udgivervirksomhed, at tro at jeg kan bringe noget (nyt) til torvet.

Nuvel. Hvis jeg kan komme med tre udgivelser om året af andre forfattere på Weltscherz.dk, så er mit første mål indfriet. Nu ligger selv jeg for på torsdag med en lidt simpel udgivelse, men så er det ellers meningen, at der skal være dans bagefter.

Første note fra mit arbejdsbord

Det er ikke fordi jeg har gået med overvejelserne specielt længe. Men jeg har denne nærende tvivl om at sætte noget nyt i gang. Som om det arbejde jeg har som redaktør for Slagtryk ikke kræver tid og opmærksomhed nok? Eller hvad hvis der ikke følger mere efter denne første nye start?

At lægge ud, at lægge kortene på bordet, vise sin hånd for andre. Dette er hvad jeg har med af ammunition. Dette er hvad jeg kan berige med.

Det kan måske benævnes blufærdighed? At jeg i mødet med andre mennesker, at jeg i nye situationer både kan virke afslappet og måske dominerende, men lige såvel kunne bære en generthed. Begge dele et ophav til det akavede (første) møde, det overgjorte eller det uforløste.

Jeg vælger at gøre forsøget i et håb om at potentialet findes, muligheden for at kunne være i bevægelse og derfor levende, skrivende.

Egentlig opstod denne lyst til publicering, fordi jeg har skrevet en anden digtsamling, som formentlig udkommer i første halvår af 2013. Hvilket så har givet et ønske om at skabe en kronologi.

Om få dage publicerer jeg “Matrix” på Weltscherz. En digtsamling i tekst og lyd.