Generationsskiftet er en realitet

For ti år siden grundlagde jeg Slagtryk med Lasse Skjold Bertelsen, der blandt andet fandt på et vidunderligt navn til tidsskriftet og Mia Kistine Voss, der lagde en anden dimension af læsning på Lasses og min ujævne akse fra SUT til Højholt. Vi lavede altid alting selv, og måske skulle vi have spurgt lidt mere om hjælp undervejs. Og vi prøvede ting af, fordi vi så potentiale her og der. Det virkede aldrig med et lukket onlineforum for forfattere, til gengæld ville alle gerne have at vi gentog Slagtryk Festival igen og igen, vi lavede LIVE fællesskrift med forfattere der aldrig mødte hinanden, videopræsentationer af ukendte digtere, og der var også en masse ideer der aldrig blev til noget. De seneste år har på grund af diverse omstændigheder mest handlet om at holde fokus på kernen i det Slagtryk gør bedst: de seks til otte bidrag udgivet hver måned og hvad der hører til omkring lige netop teksterne.

Og til årsskiftet takker jeg af som redaktør med mere. Jeg skal videre og det skal Slagtryk også. I år er fem nye, initiativrige, dygtige redaktører blevet den redaktion, der skal bære ansvaret videre, så der fortsat findes et tidsskrift for digte og kortprosa, som er frit tilgængeligt, som bliver ved med at have tusindvis af månedlige læsere, og som modtager og udgiver bidrag fra forfattere med eller uden portefølje. For et år siden var gennemsnitsalderen for en redaktør i Slagtryk tæt på de 40, nu er den midt i 20erne. Generationsskiftet er en realitet. TAK for opbakningen og al den goodwill der har været undervejs.