Sex er en metafor for politik: en hovedløs basken med vingerne, som en flyvemaskine, der ikke vil lande i det kolde hav. Han står og taler med to fingre i munden og et vrikkende underliv, der nærmer sig kysten som en ubåd. Der er marimba i luften, og en tunge så skarp, at den kløver en befolkning, der hvor det kilder allermest. Der er flere fisk i havet, og pengene skifter hænder, som andre skifter undertøj. Han står som skudt ud af en kanon. Det ryger fra den lille kanin, der har kneppet talerstolen, som han spiser en gulerod. Fuck, nu spytter han mig i munden. Men jeg er ingen bække små, her er tale om et opslag i den lille røde, og så en invitation med hjem. Han kan godt glemme alt om at tale frækt, selvom det bliver småt med ord. Jeg vil se en mand gå ned med lår om ørerne, og hviske den lange vej, så der kan vokse en hest ud af hovedet på rytteren. Ingen ærlige håndtryk mimer en doggy style. At stille op til kampvalg, er at gøre natten til en skygge, og skære en hånd ud af en hånd. Det er sådan han er skåret ud af ansigtet på en præsident af en pornoproducent.
Tag: stemmer
Flydende kufferter (Under the sky over the sea)
Din stemme
ikke som vinden
men sand gennem
ørerne
Her ligger kufferter uden indhold
han bærer skjorten
iturevet ved ærmet
skulderen og brystet
som skibet ligger hen
i vandkanten
ædt op af salt
og bølger og salt og sol
Kufferten er klappet sammen
uden at være lukket
stoffet blødgjort
og tørret og revnet og blødgjort
Skibene er efterladte
ved deres seneste ankomst
for lang tid siden
og klagesangen gentaget
for sidste gang
Du vil så gerne forestille dig
det hele
levende
Fuglene
der holder af de rustne
hvaler i bugten
Og rebet
der løfter og sænker sig
som et bevis
for en vejrtrækning
der slet ikke er mere
Hvorfor vil du skrive
havet langt op ad stranden
på et tidspunkt bliver
der tørt
Din stemme er
ikke som sand
men vind gennem
ørknen
* * *
Video med introduktion og oplæsning kan ses på YouTube.
Spektakel / Stemmesluger
Jeg har tidligere skrevet lidt om Koordinats 2. symfoni ALL BLACK DOLLAR DOLLARS (ABDD) på Re:citat og i den forbindelse publicerede nogle kortere tekststykker. Det er ikke fordi de få digte yder den originale opførsel nogen særlig retfærdighed, men for mig fungerer det som en slags dokumentation.
Dette er min stemme
Jeg taler med én tunge
Den 3. symfoni blev opført en enkelt aften på Literaturhaus engang i 2006. Jeg har uploadet et par billeder til Flickr taget af dygtige Lærke B. Posselt.
I skrivefasen kaldte vi oprindeligt stykket for ”Stemmesluger”. Det var under henvisning til både en bogstavelig betydning ”en person der sluger andres stemmer” og så den betydning, vi kender fra den politiske jargon. Men da vi senere valgte at tage imod en invitation fra brugere af ”Spektakel 14” uropførte vi en tidlig udgave på Nyropsgade og tilføjede stedet til titlen.
får der vogter får der vogter får der vogter får der vogter får der vogter får der
For mig personligt fremstod ”Stemmersluger” efterfølgende ikke nær så stærk i kvalitet som ABDD. Men retrospektivt set skyldes det nok, at koordinat eller konceptet ikke flyttede sig så meget i forhold til skriveprocesser og mål, som vi/ jeg oplevede ved de forrige symfonier. Koordinat havde efterhånden fundet sig til rette i en form og i hinanden. For når jeg læser eller genhører lydsporet til ”Stemmesluger” idag, så kan jeg overraskes over flere af de gode, subtile passager undervejs.
nationen er en konstruktion af nationen er en konstruktion af nationen er en konstruktion af nationen er en konstruktion af nationen er en konstruktion af nationen er en konstruktion af nationen
En af de usædvanlige og mere vanvittige passager var ”Æg”, hvor vi improviserede over forskellige småstykker af tekst. Der ligger et filmklip fra netop dette stykke på Koordinats hjemmeside: koordinat.dk/dokumentation.html – der er fart på, men lyt eventuelt til stykket flere gange.
Følg med de næste fire dage, hvor jeg publicerer gamle tekststykker fra ”Spektakel/ Stemmesluger”.
Nat og Dag
Lys og mørke bytter plads
vågner fra uskarpe billeder
til tavse stemmer
skiftevis dør vi, elsker vi
Bag øjnene slår smerten rod
Det er sidste gang jeg skriver
mens jeg tænker på dig,
skriver med det sidste af farven
fra din grønne regnbuehinde
Noget holder lungerne tilbage indefra
Hvor mange gange undlod jeg ikke
at skrive til dig i går,
papiret, det hvide
i alle elskerindernes øjne
Kødet ligger tungt på musklerne
Dagen stiller spørgsmål ved
nattens hændelser,
bytter hukommelsen ud
med den blinde plet.