Er alt er intet

noget for noget
noget er noget
noget er intet
alt er noget

intet er alt
alt er alt
alt er intet

er intet intet
alt alt er alt alt
er alt er intet
for noget for intet

er noget alt er noget intet
er noget for alle er noget for ingen
for noget for alle er alle for alle
for intet for ingen er alle alt for alle

Laterne Rouge

I
McEwan så ofte blandt de første og så alligevel
blev han så ofte set flirte med den røde lygte

II
Hvem ville ikke gerne være først i Paris
og sidste mand til at forlade festen

Sådan er de, bjergene
de umenneskelige.
Det ved de, rytterne
de overlevende.

Det skallede bjerg

Det skallede bjerg er ikke med i år,
men det er Morzine,
Col de la Columbière, Col de la Madeleine,
Port de Pailhères, AX 3 Domaines, Port de Balès,
Col de Peyresourde, Col d’Aspin, Col d’Aubisque,
Col du Tourmalet
Col du Tourmalet

El Pistolo

Hans navn er en helt værdig,
men i dag gik det op for mig
at han er en forbryder af natur

Han er den bedste i løbet
har det bedste hold omkring sig,
og jo flere år han vinder
desto lettere bliver det at huske ham

Men idag gik det op for mig
at El Pistolo ikke følger løbets uskrevne regler.