For Fulde Kaniner blev udgivet for snart 11 måneder siden. Af de tre eksemplarer blev to sendt i omløb – og de to blev til et, da et gik tabt i posten ved afsendelse fra min adresse (ohno!) og senere lavede jeg et ekstra eksemplar så der alligevel var lidt mere i omløb.
Interessen har været fin og tilbagemeldingerne gavmilde. Hvert eksemplar har været hos 8-10 “læsere” indtil videre og listen af tilbageværende ser ud til at holde dem igang indtil marts/april.
Thorbjørn Aksel Nielsen har skrevet en anmeldelse i det norske tidsskrift ‘Prosopopeia’. Hvilket er spændende fordi han selv modificerer værket og derved også anmelder sig selv. Han refererer til andre værker, der udfordrer forfatter/ læser relationen og henviser til andre bogobjekter fra Weltscherz. Mest interessant – synes jeg – er hans vinkel på opgøret med vanelæsningen. Sådan var det egentlig ikke tænkt. Men absolut fair at vurdere. Min ide er mindst lige så meget forfattervinklen:
Hvem er forfatter
– f.eks. hvad med den modtager, som tilføjer flere linjer og river en side ud og gemmer den, og ellers sender bogen videre uden at tilføje sit navn i kolofonen.
– og hvad med den modtager, som skriver sit navn i kolofonen og ellers ikke tilføjer noget?
Hvem ejer rettighederne til værket
– ret beset har jeg sendt værket ud i verden uden viden om det kommer hele vejen rundt og tilbage igen. Og ingen kommer til at vide hvem der har tilføjet hvad (gættes kan der altid og et par opdateringer på Instagram afslører også lidt, måske). Overgår værket til en kollektiv identitet og hvilke beføjelser har jeg som grundlægger af værket – f.eks. kan jeg ændre præmisserne og gøre den kommerciel efterfølgende uden gevinst for andre end jeg selv?
Hvornår er en bog færdig?
– En læser skrev for nyligt tilbage om sin frustration over at alt var skrevet til og at der ikke var plads til at skrive nyt. Men hvilken forfatter lægger x antal sider foran sig og skriver til de er udfyldt? Har læseren overset redigeringsmulighederne, at slette hvad der er skrevet, tilføje flere sider – ikke nødvendigvis papir, at tilføje et link til en lydfil på nettet, rive alle siderne ud og ordne dem på ny?
Thorbjørn Aksel Nielsen skrev i sin før omtalte anmeldelse, at jeg brød med vanelæsningen. Måske. Måske ikke. Bogen er stadig en bog, som læserne bladrer igennem og der tilføjes inden for de givne rammer. Bogen er inkluderende, alle kan være med. Men det er stadig forfatteren (læseren) selv, der skal bryde ud af sin vanetænkning, det kan jeg ikke gøre for dem, om jeg så kommer for fulde kaniner!
(update: en læser skrev til mig, at vedkommende havde redigeret en hel side ud, ved at placere sit materiale ovenpå den eksisterende tekst; så det er ikke alle der føler sig begrænset)
Re:citat 