Brændemørket

at gøre det hele
langsomt
at lade
dagen bestemme sit eget
tempo
for så at fortælle det
hele på et enkelt minut
 
 
at indhente stilheden
som at samle svampe
eller at ringe til sine venner

skyggerne flytter sig
og jeg trækker
antennerne
til mig som
var det
mine
vinger

hvordan kunne dagene
blive så fjerlette
at der kunne køre et cirkus
gennem mine knogler
 
 
JEG DANSER BRÆNDEMØRKET
 
 
at tænde små lys i stuen
og slå mod glasset
med en sølvske
som spiller jeg
klokker i en
sømandskirke
 
 
at bevæge sig som en krabbe
af tændstikker
eller bygge bro
og hænge kæderne på sine venner

skyggerne flytter sig
og jeg tænker
sidelæns
gennem ilden
sneen
i fjernsynet

hvordan
kan jeg få den håndskrift
kun du kan læse
 
 
 

Reklamer

Knitr

Tindre, hjerteknugende
sneen knitrer som hud
under dine læber
lysende, håbefuldt forgabt
givende du landskabsåbner
gennemflettede fingre og tæer
der stritter af blod og sommerfugle
der basker hårdt med vinger
indtil de eksploderer i stjerner og
fyrværkeri over små gårde
beboet af funklende kinder
berøringer blussende under
skjorten, hvor jeg har en seng
der gynger af vejrtrækning og ild.
 
 

Koldt igen

Det er blevet koldt igen. Jeg
fryser om mine fingre.
Jeg tænker
jeg må skrive
for ikke at fryse.

Ikke i bogstaveligste forstand.


det her sted
er der ikke nogen
der maser mig sammen
til sne.