Forfatterens død?

Jeg blev opmærksom på Ewan Morrisons tale på Edinburghs Bogfestival i Weekendavisens altid gode citatspalte. Her stod:

“[the future] will contain millions of would-be-writers who will labour under the delusion that they can be successful in the way writers were before, in the age of the mainstream and the paper book.”

Det bekymrer nok ikke Ewan Morrison, at der vil være millioner af wannabe forfattere, der aldrig lykkes. Problemet er, at ingen forfattere vil kunne nå samme succes som dengang den fysiske udgivelse var eneste publiceringsmulighed. Og selvom det i mine øjne er en forkert konklusion – der vil komme globale digitale succeser – så er den også rigtig; Og det er her frygten hos Leif Davidsen og Jussi Adler Olsen kunne ligge begravet: At monopolet brydes, at vejene til udbredelse bliver mangfoldige, at gamle magtstrukturer bliver irrelevante.
 
 

“The economic framework that supports artists is as important as the art itself; if you remove one from the other then things fall apart.”

Ovenstående citat er også fra selvsamme tale, og det fik mig til at tænke videre. For de gamle institutioners forfald og magtstrukturernes porøsitet er et problem. De understøtter kunstneren enten i form af aflønning eller belønning. Sidstnævnte kræver dog oftest en fysisk bogudgivelse på et anerkendt forlag. Og hvis relationen mellem forfattere og forlæggere svækkes eller fjernes, så har vi i Danmark et generelt problem i forhold til kunststøtten, som vil være ligedele strukturel ligedele ideologisk.

Jeg anerkender, at kvalitetsmæssige forhold skal gøre sig gældende i forbindelse med uddeling af kunststøtte. Men jeg har svært ved at anerkende et forældet syn på publiceringsformer, værkbegrebet, måske endda forfatterrollen.

I The Guardian kan man læse flere gode pointer med forkerte konklusioner fra Ewan Morrisons tale

32-23 SØVNENS AFSTAND

SE MIG SÅ DYBT I ØJNENE 
                  AT VORES LÆBER MØDES
     32 jeg sidder her og lytter til bilens motor
                det kunne have været havets brusen 
                         under din bluse        31 MED EN UDSIGT
                                                     TIL SPANDE
                                      MED BLOD 
                             OG SØLV
         DER BLANDER 
SIG 30 sig mig, er alle GUDER vågne i mørket?
                     ja, 29 I MØRKET ER ALLE GUDER VÅGNE
                                       det er som at gå i seng
                                                   med en myg på værelset 28
                                                                      jeg kom for at
                                                      tilbageholde natten
                                                   27 
                   mørket er kun en skygge af sig selv
                   et ekko
                   fra et ekko 
26 JEG KOM FOR AT TILBAGEHOLDE HVAD DER ER AT TILBAGEHOLDE 25
                 af mørket
                         at mørkne, tætsluttende
                                  omsorgsaltædende
                 AT STÅ UDEN FOR DRØMMEN 24
FORSKELLEN på at være afsender og modtager 
                                er de drømme der hjemløst
                                        tilbagelægger
                    søvnens afstand 23
 
 

22-12 NATTEN ER EN FORHINDRING

VANDKNUST AF MØRKET
tung af sorg og fornægtelse 22
                                en hær at overbevise
                                                       er en hær til at 
                                                    overbevise 21 VI SKAL 
                                                                     HOLDE SØVNEN 
                                                                                  TILBAGE MED SØVN
                                                     VI SKAL FORTRÆNGE 
                                                                         SAVNET MED SAVN
                                      20 Kender du ikke mit navn,
                       ved du ikke hvem jeg er 19 natten natten 18 
                          NATTEN ER EN FORHINDRING JEG TILBAGELÆGGER
17 jeg kom for at slås 
              mod myg i mørke
      jeg kom fordi jeg ikke 
                            kunne tage afsted 16 jeg kender
                                 de smukkeste kvinder
           jeg kender de stærkest 
                    troende I GUDS ØJE 15 GUDS STORE ØJE
                                    er et billede på 
                             den linse vi kigger
                 ud i verdensaltet med 14
                                                 med håbløse hjertekunster kunstnere
                                    der danner et lille grimt 
13 på hovedet der vender 
                     som en klokke 
                                  der ringer en gang 
                                            for lidt 12
 
 

11-1 JEG FØLER INGEN TRÆTHED

                                   DET ER NØDVENDIGT AT GLEMME
                                                FOR AT GIVE PLADS
                                                            11 til andre nej 
                                                                          personer
                                                                            du kender 
                                                           forvandles til spøgelser
                                         der lever videre inde i dig 10 
                                                            mørket bløder fra din ryg
                             9 VI HÆLDER VORES TØRKE I SPANDE
              FOR AT MÆTTE VORES NÆSTE 8
                                                           tag min hånd
                                                   mit hjerte min hjælp
                             jeg kender kvinder smukke som regn
               7 med det blødeste håndtryk skal vi møde verden 
  med den skarpeste tunge 
            skal vi flække vores tavshed
                             6 AT PRIKKE HUL PÅ FORVENTNINGEN 
                    ER AT ÅBNE EN DØR 
            IND TIL MØRKET 5 der er ikke noget
                                     det gør ikke noget
                   noget ikke noget
                      4 du er ikke død du er midlertidig
               3 mørket ligger under en sten
       2 JEG KAN VISE DIG HVAD MIT LYS ER LAVET AF
1 jeg føler ingen sult jeg føler ingen træthed
 
 

Selvudgivelse inden for litteraturen

INDLEDNING

Klaus Rothstein skriver i Weekendavisen, Bøger, uge 30:

“at udgive sig selv er ikke vejen til litterær anerkendelse”.

Ugen efter tager Christina Matthiesen til genmæle, da påstanden falder i forbindelse med anmeldelse af hendes (selv)udgivelse.

Christina Matthiesens svar er et eksempel på, at de institutioner, der engang var monopolet i det litterære kredsløb ikke uden videre accepteres. Hun skriver, at der ved selvudgivelsen kræves 1) lyst hos den selvudgivende, 2) en redaktion og 3) købmandskab. De to sidste ting kan hun skaffe / oplære. Herved skaber hun sit eget lille maskinrum, der til forveksling ligner et forlag. Så derfor spørger jeg: Hvorfor skulle forfatteren afvente et andet forlags engagement og interesse i sit forfatterskab?

 

FORLAGETS EKSPERTISE

Forlaget har en professionalisme og ekspertise inden for sit felt: at udgive værker, at distribuere disse samt at varetage forfatterens interesser.

Det er ikke alle forfattere, der evner eller gider udføre det redaktionelle arbejde. At få hjælp til manuskriptlæsning og korrektur kan med fordel overlades til professionelle. Opsætning af bogen, typografi, sats, etc. kan ligeledes drage fordel af professionelles input og eksekvering.

Distributionsnetværket er dobbeltsidet. En ting er boghandleres katalog og bestillingskanaler, noget andet er det ressourcemæssige aspekt for en forfatter at bruge tid på administration.

I forhold til forfatterens interesser tænker jeg på traditionelle forhold som markedsføring, copyright, honorering.

Jeg har f.eks. bemærket, at forfattere har svært ved at værdifastsætte deres arbejde. Det gælder i situationer, hvor andre ønsker at trykke deres tekster, hvis de skal deltage i en event eller udføre en opgave som de er blevet hyret til i kraft af deres forfatterskab. Et forlag er ikke helt uvildig, da de også har deres egen forretning at passe. Men hverken naivitet eller paranoia hjælper nogen i denne situation. Uden forfatteren er forlaget dødt/ i dvale.
Havde jeg ikke været modstander af fagforeningers forældede tankegang ville en henvisning til den ene eller anden forfatterforening måske være på sin plads. Men hvorfor så ikke bare selv tage kontakt til en agent og få råd og vejledning om dette?

 

DET LITTERÆRE KREDSLØB

Grundlaget for forlag og boghandlere er under beskydning og både teknologi og mentalitet er med til at forandre det litterære kredsløb.

Hvad hvis forlagets ekspertise ikke længere adskiller sig synderligt fra lægmandens? Hvad hvis branchen er i gang med at spænde ben for sig selv, fordi tidligere tiders storhed krampagtigt fastholdes i stedet for at omfavne nye tider? Hvad hvis forfatteren ser anderledes på f.eks. copyright og markedsføring, og vender den administrative distributionsopgave til sin egen fordel?

Andre aktører har meldt sig på scenen. Selvstændige agenter, nye forlag og internetboghandlere lider ikke under en historik, men er klar til at støde de gamle mastodonter af tronen. Og denne omvæltning vil for den gamle elite vurderes til at være dårligere og af den nye til at være forløsende. Derfor har begge også en interesse i at tale forbi hinanden i et forsøg på at opretholde deres historie, deres agenda og deres fremtid.

 

LITTERÆR ANERKENDELSE

Christina Matthiesen skriver, at “litterær anerkendelse […] kræver at man faktisk kan skrive og dertil har noget at fortælle.” Hvis vi ser bort fra, at ‘faktisk’ altså ikke er et argument, så påpeger hun med sin formulering, at det efter hendes opfattelse er talent og evne, der skaber litterær anerkendelse. Det er Klaus Rothstein slet ikke uenig i. Han fremhæver netop det strukturelle aspekt i forlaget som filter for at skille skidt fra kanel.

Men hvor Klaus Rothstein anbefaler forfatteren at acceptere et afslag og lære af det, vil jeg heller replicere, at ønsker forfatteren at udgive sit eget værk, så er det muligt at erstatte det professionelle forlagsapparat med en anden professionel råstyrke. Men det kan ikke skæres væk uden videre.

Jeg har brugt Christina Matthiesens debatindlæg som afsæt, og det er ikke min hensigt at vurdere sandheden i Klaus Rothsteins værdidom over bogen. Men når min oplevelse ligner Klaus Rothsteins hvad angår selvudgivelser og deres manglende kvalitet, skyldes det, at udgivelser ofte sker ud fra et amatørvirke hos f.eks. de læsere, der agerer redaktion for forfatteren, designere bag bogen, markedsføringen eller hos forfatteren selv. At dem der er trådt i stedet for forlaget ikke har haft kompetencerne.

 

INGEN FORSKELSBEHANDLING

Til gengæld oplever jeg aviser, tidsskrifter, litteraturblogs, “den litterære offentlighed”, i højere grad tager udgivelser fra små og evt. ukendte forlag alvorligt. Men de [vi?] må forvente en bedømmelse og omtale på linje med andet der udgives.
 

I dag lukker folketinget kort efter middagstid.

I dag lukker folketinget kort efter middagstid.

Manglen på højtbelagt og små skarpe har sendt journalisterne ud til voldene efter frokost. Her støder de for første gang på rygter om at stemmesedlerne ikke er mere værd end det papir, de er trykt på. Politikere fortsætter med at drive hvileløst rundt på gangene, mens deres assistenter skriver pressemeddelelser om skolereformer, nedlæggelse af regionerne og nye toldsatser.

Politikerne har altid kunne købes for penge, nøjagtig som alle borgere har solgt sig selv hver eneste dag. Selv de arbejdsløse har fået penge for ikke at lave noget. Om aftenen går statsministeren på TV og siger, at hvis vi ikke har flere penge, så må de arbejdsløse få noget andet. TV værterne foreslår pisk før de kender alvoren i deres spøg.

I dag lukker valutaveksleren en time efter den er åbnet.

I dag lukker valutaveksleren en time efter den er åbnet.

Selv hvis valutaveksleren havde haft sorte bananer i stedet for de farverige pengesedler, ville forretningen være gået bedre end de seneste dages stilstand. Valutaveksleren er det sidste sted, hvor borgeren kan få udbetalt penge. Men at få stukket ny valuta i hånden, er som at få nøgler til en dør, der ikke findes.

Pengene skal nu pakkes i kasser og sendes hjem. Der er spekulanter, der tror pengene kommer i omløb igen. Andre svarer, at borgerne ikke vil kunne kende en seddel fra en anden, på samme måde som ingen skelner dråber i et hav. Det er tid til at lære at fiske, og det sker ikke ved at få en fisk i hånden.