PUBLICERING: Online

INDLEDNING: Der er mange væsensforskelle ved at trykke Online eller Print. Den ene form er ikke partout bedre end den anden, men i forhold til respektive værker og kontekster, giver en publiceringsform mere mening end en anden.

DEFINITION: Jeg kalder det Online, når jeg tænker på ebøger, applikationer, internet og kalder det Print, når jeg tænker på et fysisk format.

PRÆMIS: Mit daglige arbejde er poesien, kortprosaen, den smalle litteratur, men nedenstående gælder også anden primær eller sekundær litteratur.

PERSPEKTIV: Min kontekst er Online, selvom Print ikke har været uden forandringer de seneste år. Nedenstående punkter burde måske også forklares i dybden med eksempler, men jeg har valgt oversigtsformen med den hensigt, at nå hele vejen rundt.

VÆRDI: Print udgivelser opfattes og værdisættes højere end Online, en udligning er måske undervejs.

ØKONOMI: Online publicering har potentielt lave omkostninger i forhold til produktion og distribution. Omvendt har det hidtil vist sig svært for de fleste at tjene på Online publiceringer.

DECENTRALICERING: Bevægelsen mod Online er også en frigørelse fra historiske institutioner. Nye monopoler er dog under opbygning.

VIRAL EFFEKT: Spredning kan være hurtig og massiv i volumen i Online medier. Men der findes ingen manual for hvordan det virale hit skabes.

AKTUEL: Ny information og viden kan erstatte gammel. Det kan føre til rettelser med det samme, men det kan også betyde, at dokumentation for tidligere opfattelser / udtalelser slettes.

ADGANG: Online åbner for en lettere adgang til publicering, hvilket medfører større konkurrence blandt de mange. Den manglende økonomisk barriere betyder skærpede behov for legitimering og anerkendelse i forhold til blivende opmærksomhed.

BEVARING: Der er større usikkerhed og manglende forståelse for bevaring af materiale, der ligger tilgængeligt Online.

HASTIGHED: Der er kortere fra deadline til publicering. Med det opskruede tempo udfordres begrebet om aktualitet. Hvornår er noget ikke længere nyt? Begrebet deadline udfordres, da publiceringen Online måske ikke er afhængig af ekstern distribution, produktion eller andre bidrag for at blive bragt.

GEOGRAFI: Online er i mindre grad indskrænket af geografisk tilhørsforhold. Adskillelsen af tid og rum har eksisteret med brevet, radio og TV, men aldrig så gennemgribende som Online.

TEKSTMÆSSIG BEGRÆSNING: Online er pr definition ikke begrænset af antal ord eller tegn. Dette kan både medføre større fleksibilitet og derved bedre udgivelser, såvel som dovenskab og mindre redigering, hvilket kan give en ufærdig sjusket publicering.

REDAKTION: Både Print og Online kræver redaktionel tid og faglighed. Den tekniske bistand er ligeledes i begge tilfælde påkrævet.

KONTROL: Forfatteren og udgiveren har potentielt mindre kontrol med læsningen af værket ved tekster publiceret Online som følge af teksten forskellige formatering i forskelligt udstyr (mobil, styresystem, browser) og metode (f.eks. RSS).

VÆRKBEGREB: Online tilbyder en ny ramme, der let kan udfordre værkbegreb i forhold til forfattere, enhed (hvornår er det afsluttet?). Denne rammer er ikke unik for Online, men nemmere at håndtere end i Print format.

INTERAKTION: Afstanden mellem læser og forfatter synes mindsket Online, hvilket f.eks. giver mulighed for direkte feedback. Kan læserens fortolkning af værket også betragtes som interaktion, inkluderes Print i forhold til interaktion – men afstanden minimeres ikke, tværtimod.

RELATIONER: Links binder bidrag, diskussioner med mere sammen. Den tertiære litteratur er gjort nemmere at holde opdateret.

SØGNING: Online publiceringer er på grund af teknik lettere at søge igennem på ord eller sætninger, ligeledes er definitioner og termer potentielt lettere tilgængelige ved opslag.

NAVIGATION: Print er stadig foretrukket i forhold til anvendelse, navigation og læseoplevelse opfattes i højere grad sværere online.

PERFORMANCE: Muligheder for adfærds- og anvendelsesanalyser via data er omfangsrige og tilgængelige når det kommer til Online.

MARKEDSFØRING: Når det ligger fremme/ sendes, er Print publiceringen en markedsføring i sig selv. Ved Online er der fordele i forhold til målrettet at nå den rette person.

LINEÆR FORSTÅELSE: Online udfordrer den lineære tankegang, som kendes fra Print.

KONCENTRATION: Online er der en tendens til at scanne tekst (og billeder) frem for at læse den. Er der Online også flere distraktioner såsom Facebook, email, etc.?

BOGMÆRKER: Det er muligt at lave bogmærker Online såvel som Print. Massedeling er mulig Online.

COPYRIGHT: Samme regler gælder Print og Online – og for anonyme publiceringer.

MELLEMREGNING: At publicere eller påstå andre publicerer Online på grund af økonomi er at misforstå kontekst, struktur og konsekvens.

If you think of the internet as a medium of distribution, you are 100% wrong. People are the medium of the internet, they are the ones who pass things along. The internet is infected with humanity.
– David Weinberger: The network of everything.

Advertisements

Udgivet af

Scherz

Født 1978. Bor i København V, Danmark.

5 meninger om “PUBLICERING: Online”

  1. Har kun skimmet, men studsede over dette: “Der er større usikkerhed og forståelse for bevaring af materiale der ligger Online.” Hvad mener du med forståelse?

    Jeg studser også over citatet nederst, for der er jo ingen modsætning mellem et distributionsmedie og mennesker. Mennesker er et distributionsmedie, sandsynligvis det mest effektive.

    Helt essentielt, hvorfor foretrækker du online frem for print? Jeg tænker at det måske har at gøre med, at online er tættere knyttet til dagligdagen, mindre perfektioneret og kunstiggjort? Jeg tænker dette i forhold til at du også har eksperimenteret med en digtoplæsning hvor det spontane ‘snakkeri’ glider over i oplæsning af en færdig tekst og tilbage igen.

    1. Hej Cecilie – tak for din kommentar, selvom du kun har skimmet, jeg uddyber gerne 🙂

      FORSTÅELSE: det er har jeg formuleret upræcist. Jeg forsøger at dække over både det at “folk” ikke overvejer bevaringen i samme grad som ved Print og det at “folk” ikke har kendskab til bevaringen generelt, når det kommer til Online.

      CITATET: Enig. Det er dog min opfattelse, at når der tales om distribution i forhold til Print, så er distribution er en vare, man køber sig til, en lineær (kommunikations)kanal, som man bare åbner op for. F.eks. i form af abonnementer eller synlighed i boghandlere [på gaden og på nettet]. Den opfattelse af distribution kan også tillægges Online. Men hvis man vil udnytte internettets potentiale, så er mennesket (som medie), en styrke, der ikke har været mulig før. Det er ikke distribution med internettet som kanal, som vi kender kanaler i Print.
      Jeg er muligvis inspireret af tanken om “Earned, Payed og Own media” [se tabel i oversigt fra Forrester eller f.eks. denne artikel i Mashable]

      Desuden: jeg har bevidst skrevet MELLEMREGNING, så jeg indikerer, at jeg ikke er lavet en konklusion. Citatet kunne evt. pege frem mod mere?

      HELT ESSENTIELT: Jeg foretrækker ikke i alle tilfælde Online fremfor Print. Men jeg synes, 1) at der helt overordnet er nogle interessante perspektiver, 2) at mediet tilbyder et andet, mere facetteret udtryk for forfatteren, og 3) at den gamle model for det litterære kredsløb er udfordret, hvilket må påvirke struktur og resultat på godt og ondt.

      Hvordan synes du, at Online er mere knyttet til dagligdagen? Hvad mener du med, at Online er mindre perfektioneret? Og hvorfor synes du, at Online er mindre kunstiggjort?

      1. (Undskyld lang svartid.)

        Ok, så du mente at der er større usikkerhed og MINDRE forståelse for bevaring af materiale der ligger online?

        Ja ok, jeg kan godt følge tanken ifht citatet, at mennesker i højere grad er en del af distributionen online (selv om print også er afhængigt af f.eks. anmeldelser, lektørudtalelser o. lign. anerkendelser fra (andre) mennesker for at nå et større publikum). Det er også til dels derfor, jeg skriver at online er mere knyttet til dagligdagen – fordi man finder ting mere pr. hearsay (=venner der linker eller liker på facebook, linksamlinger på de blogs og hjemmesider man følger osv.)

        Når jeg kalder online mere knyttet til dagligdagen, er det også fordi man online nemmere kan distraheres til noget andet eller måske laver noget andet samtidig – hvis man læser en bog, sidder man selvfølgelig i et rum med en masse ting omkring sig, der evt. kan give én lyst til at give sig i kast med dem i stedet, men de er dog ikke direkte på bogsiden, i det læsende synsfelt. Dét er hele resten af internettet, hvis man læser fx en blog – alt er blot et faneblad eller en googlesøgning væk. Dermed bliver teksten på skærmen mere intimt vævet sammen med overspringshandlinger, research, arbejde og det sociale rum på fx facebook.
        Man vil heller ikke bruge teksten som overspringshandling i samme grad, hvis den er i en bog, fordi bogen er et klart fysisk udtryk for distraktion – man sætter sig ikke til at læse en digtsamling på kontoret – men det er anderledes ‘usynligt’ og umærkeligt lige hurtigt at smutte forbi Slagtryk og læse det seneste par tekster imellem to arbejdsopgaver, man alligevel udfører på samme computer.

        Jeg tænker bøger som mere perfektioneret end online, fordi online, som du nævner, har mulighed for øjeblikkelig rettelse af fejl. Mit indtryk er, at det gør at man er mere omhyggelig med at give en bog en meget final kvalitet – man er bevidst om, at fejl vil blive stående i ulideligt lang tid, måske endda til evig tid, hvis bogen ikke bliver genoptrykt (og selv da er fejlene jo stadig i det allerede trykte).

        Ordet ‘kunstiggjort’ bruger jeg nok mest, fordi online med muligheden for kommentarfelt og links er tættere knyttet til tertiær litteratur (=mere eller mindre tilfældige folks reaktioner på teksten). Det gør sammen med den manglende mulighed for ændringer, at den trykte bog har en mere lukket, ‘færdigt værk’-agtig kvalitet – den er ‘død’ som en udstoppet hare. Og den finalitet skaber mere ærefrygt og fremmedgørelse hos mig overfor bogen. Jeg føler ikke, at jeg i samme grad som ved online har mulighed for at gribe ind i, ‘pille ved’, værket. Jeg kan skrive notater i det, men så er bogen ikke længere i mint condition. Begrebet mint condition findes ikke online – værket kan ikke ‘besudles’ eller bruges op af læseren.

        For mig er online som begreb et sted mellem et trykt værk og en liveoptræden. Det har den mulighed for øjeblikkelig feedback fra publikum til forfatter (og måske tilbage igen), som liveoptrædener giver, men det er stadig skrevet sprog og bliver dermed stående – det er ikke så flygtigt i tid (hvilket giver mulighed for et større publikum end live – det er sværere at komme for sent til, eller skulle være et andet sted end, online, fordi det som regel ikke bare foregår kl. 20-22 torsdag d. 14. og så er væk igen).
        Men live vækker en ærefrygt og fremmedgørelse i mig, der minder om hvad bogen gør – jeg føler ikke, at jeg har ‘ret til’ at gribe ind gennem tilråb eller anden deltagelse, med mindre jeg bliver inviteret af performeren. Og det tror jeg er en generel dansk mentalitet – som publikum forholder man sig i ro, så performeren kan fremføre værket, som det er tænkt og forberedt, uden irrelevante afbrydelser. Den ærefrygt findes (stort set) ikke online, fordi man ikke i samme grad risikerer at forstyrre et flow ved at afbryde eller råbe hen over forfatteren. Igen vender vi tilbage til, hvorfor jeg ville kalde online mere dagligdags – fordi man ikke på ritualistisk vis lader én person føre en monolog (=tekst) uden selv at bidrage, som det er tilfældet med Værket.

        Jeg opfatter dit forfatterskab (i mangel af bedre ord) som mere rettet mod det dynamiske, ikke-statiske værk, og dialogen med læseren eller andre forfattere, end det er tilfældet for de fleste skrivende. Og disse kvaliteter er nemmere at nå ved at publicere online end ved print.

        1. tak for at give dig tid til at uddybe. Vi har siden (privat) talt om sammenhængen mellem “hverdag” og “online” og jeg tænker, at flere af eksemplerne skyldes et online forhold – og at din hverdag er inficeret af “online”. 😉

          Til gengæld synes jeg, at du griber flere af mine pointer og erklærer dig enig i det jeg har benævnt “Koncentration”, “relation”, “interaktion” og “tekstmæssig begrænsning”. Og så udvider du feltet med begreber som

          INTIMITET: at grænserne er lettere at overskride Online. Jeg læser det som at du tillægger det tid [flow] såvel som fysisk [at råbe over forfatteren]. Uanset, så er jeg enig i intimitetens nye rolle i forhold til Online. At det er nemmere og måske endda nødvendigt at være tæt med folk/ at åbne sig op for at kunne møde den anden. På den ene side har vi aldrig været på opmærksomme på vores PRIVATLIV og forsigtige med at oplyse vores persondata. På den anden side sker der en gensidig overskridelse af intimsfærer mellem den enkelte og tilfældige fremmede langt hurtigere på nettet end hvad der ville være sket i den fysiske – men ikke mere virkelige – verden.

          MINT CONDITION: Jeg havde ikke overvejet begrebet ‘mint condition’, selvom jeg har set ændringer i e-værker med f.eks. signatur. Jeg er dog ikke enig i at det ikke kan besudles – der er blot forskelle som ved f.eks. det at lave “bogmærker”. Kindle er f.eks. så langt, at den i en ebog kan fremhæve passager, hvor flest folk har lavet highlights / markeringer. På den måde kunne en hel studieklasse dele deres noter omkring e-værker. [se afsnittet ‘Popular highlights‘ hos Amazon]

          1. Jeg ville ikke sige at grænserne er lettere at overskride online – men at de alt efter kontekst enten går andre steder eller ikke eksisterer online. Men disse anderledes grænser er måske en grund til, at nogle er skeptiske overfor at være sociale på nettet, eller slet ikke indser at man kan være det – qua den gamle traver om at vi bliver dybt asociale af at sidde og glo ind i skærme i stedet for rent fysisk at vende os mod hinanden: Fordi nettet ikke har så stramme intimsfærer, kan det virke blottende at træde ud i det de første gange, eller man opdager måske slet ikke, at der foregår en masse dybt socialt, fordi det ikke tager de former man er vant til. Eksempelvis er der nok flere af mine bekendte der ville sige, at en af mine bedste venner umuligt kan være min bedste ven – fordi jeg kun har kommunikeret med ham over nettet og aldrig set ham ‘i virkeligheden’.

            Mht. mint condition: Popular highlights kan slås fra og vil dermed ikke efterlade noget permanent spor som i en fysisk bog – så det vil jeg ikke kalde besudling. Indgriben, sure, why not, men ikke besudling.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s