Appendix 1+2+3 til DET ER OS DER EJER UNIVERSET

Appendix 1: INSPIRATION OG REFERENCER

Digtene i DET ER OS DER EJER UNIVERSET er mesterdels skrevet på få uger i 2012.

For det første vendte jeg tilbage til det udgangspunkt, som jeg havde i duoen meisels~scherz, hvor teksternes opsætning var lavet ud fra arkitektoniske og designmæssige linjer. Der er linjer fra to-tre af vores uudgivne digte fra dengang, som har sneget sig med.

For det andet har jeg anvendt en håndfuld materiale fra tidligere koordinat-symfonier, der var en fuldvoksen efterfølger til meisels~scherz flerstemmige oplæsning. Der er enkelt tekststykker fra vores oplæsninger på Roskilde Festival, samt fra stykkerne “ALL BLACK DOLLAR DOLLARS” (det lille teater) og “spektakel/stemmesluger” (Literaturhaus). Koordinat skrev altid til en fælles tekstmasse, de linjer jeg har taget med er egen produktion – med undtagelse af et enkelt citat, der vist nok er af Rolf Gjedsted (?) som i sin tid blev fundet/ omskrevet og inkorporeret i den første symfoni af en af de andre koordinater.

Koordinaterne og deres skrift (særligt Rasmus, Lars-Emil, Julie og Christian) har været en stor påvirkning og inspirationskilde. De har præget min skrift gennem mange år og derfor også DET ER OS DER EJER UNIVERSET.

Enkelte af tekststykkerne er blevet til under “konstantskrifter” i 2012, der er synlige spor til den første jeg skrev med Peter-Clement Woetmann. Digte skrevet i 2011/2012 har ligeledes været udgangspunkt for enkelte tekster.

Der er hentet inspiration direkte eller indirekte hos Bonnie ‘Prince’ Billy, Colleen, Tom Yorke og Simon Grotrian. Og der har også sneget sig et par linjer ind fra Anonymous.
 
 
Appendix 2: DEN DIGITALE VERSION INDEHOLDER SEKS EKSTRA TEKSTER

Der er seks videoer med ekstra tekster i DET ER OS DER EJER UNIVERSET, som findes i den digitale version, og som ikke er en del af den trykte version. Ved klik på himlen vil videoen komme frem i de respektive digte.

De seks videoer indeholder hver sin tekst, som læser op af forskellige forfattere. Jeg er taknemlig for at have fået lov til at låne en stemme af Ursula Andkjær Olsen, Rasmus Halling Nielsen, Lars-Emil Woetmann Nielsen, samt på Weltscherz tidligere udgivet Victor Boy Lindholm, Mette Norrie og Sixten Austerlitz. Sidstnævnte improviserede over min invitation ved at tage Ejler Nyhavn med.

Som tillægsnote kan nævnes, at teksten som Rasmus Halling Nielsen læser højt, indeholder en reference til den tekst, hvor linket/ himlen til videoen findes, som har et citat af Tom Yorke/Radiohead. Rasmus minder mig om Radiohead. Og Radiohead minder mig om Rasmus.
 
 
Appendix 3: JEG HAR SYET OG FOLDET VÆRKET I HÅNDEN

Omslaget er 200g hvidt kalkerpapir. Efter trykket er tørret, er omslaget foldet i hånden, tilskåret og lukket med dobbeltklæbende tape.

Digtene er trykt på 160g papir i knækket hvid. Hvert ark foldes først på midten. Herefter skæres fem millimeter af den ene ende, således at der er plads til syning, når den anden ende foldes ind mod midten og over den første foldning. Når de 12 ark er foldet, samles de og hullerne præpareres ved håndkraft med en symaskine. Derefter syr jeg arkene sammen i hånden. Og til slut folder jeg den ene ende ind under den anden ende.

Der er lavet 30 eksemplarer af 1. udgave, som er ledsaget af en satellit (tegnet af Lea Fløe), der er nummeret og signeret. Satellitten bærer mine initialer, der er sammenfaldende med The European Space Agency.
 
 
DET ER OS DER EJER UNIVERSET udkommer på Weltscherz den 26. november.

 
 

Reklamer

Toogtyvende note fra mit arbejdsbord (+digt)

I slutningen af måneden udgiver jeg ”Det er os der ejer universet” [se billeder på Facebook / link til Weltscherz]. Den kommer både i en trykt og håndfoldet/syet udgave og i en digital version. Den fysiske udgave har en æstetisk og skulpturel dimension og det vil jeg vende tilbage til i en anden blogpost.

Og så kommer værket i en digital udgave, sådan at udgivelsen ikke kun spredes til den lille skare, der får fingrene i første oplag. Den digitale udgave mangler det taktile element, men jeg har peppet den op med seks digte, der er læst op af andre forfattere. Digtene er enten nye eller omskrevet over gamle digte fra de seneste to års tid.
 

hvor mange himle går der på en nat

hvad skal vi gøre
når himlen bliver træt

hvis natten slår hånden af mørket
hvem danser stjernerne så for

hvor skal jeg efterlade en notits
til når jeg ikke er her længere
 
 
stjernerne genkender søvnen
på dens altædende hukommelse

der er så mange munde at flette
før jeg går i himlene

hvad vil du spørge om
før det er for sent

 
Det er Rasmus Halling Nielsen, der har været så venlig at lægge stemme til. Resultater er en flerstemmig tekst, hvor der også indgår en linje (“lyset har så meget at sige”) fra Marianne Larsens anden digtsamling “21 digte”. Jeg glæder mig til at vise det hele frem!
 
 
 

Enogtyvende note fra mit arbejdsbord

Og så har Marie Melchiorsen skrevet en bog og brugt tid på at fremstille den (i dette tilfælde gjort klar til at andre selv kunne fremstille den). Og hvad så bagefter. Stilheden. Efter flere måneders arbejde med et værk (der kan have antaget mange former undervejs) og så den intense periode op til udgivelsen. Og derefter ingenting? Handler det om tålmodighed? Handler det om at give slip? Jeg vil råde forfatteren til at skrive videre, mens jeg som forlægge vil råde mig selv til at kontakte steder, hvor værket kunne leve videre.

Eva Obelitz Rode læste op til Gaza-indsamlingen, på ØK og i AK24syv og fik derved spredt kendskabet til Den seksogtyvende sommer.

Marie Melchiorsen læste Basalt op ved udgivelsen. Hør oplæsningen her (med publikum i baggrunden):

Lea Fløe citeres i Berlingske for at sige følgende om fremstillingen:

Til receptionen kunne man købe den færdig, men man kunne også lave den selv. Man kunne sætte sig og klippe hver sætning ud og klistre den ind i bogen. Det gjorde jeg. Jeg havde læst den på forhånd og tænkt, at det var noget svær lyrik. Men så satte vi os der og klippe-klistrede. Og så pludselig syntes jeg faktisk, at der var noget, der var helt vildt godt. Fordi man dvælede ved det.
[Berlingske: 04.11.2014]

Samme artikel nævner Cecilie Lolk Hjorts Paranoiadigt og mange andre udgivelser, der efterhånden har et til to år på bagen. Det er fantastisk, at Berlingske til det bogtillæg, som også ville blive spredt på Bogforum tog netop de håndlavede værker, de små hæfter og de bøger, som skiller sig ud fra andre gennem deres fremtræden (indbinding, papir, etc).

Jeg tænker, at Marie og jeg skal lave en ny seance, hvor folk igen kan komme og samle Basalt? 240 kroner er jo mere end en håndfuld mønter. Men også en prisstrategi, der netop skal lokke folk til selv at samle den (gratis), fordi det er en del af læsningen af værket.