Sideløbende med jævnlige opdateringer af sin blog jegkiggerpaamaanenogsigervadsaa.dk med længere digte, andres kritik og bidrag finder Victor Boy Lindholms tekster vej ud i andre kontekster. Drone er udkommet på AFV press og senest har jeg læst Victor Boy Lindholms bidrag i Nick #5 fra Kronstork.
Victors bidrag er på fire digte, der på hver deres måde udtrykker en desperation og energi. Den cocktail giver store udladninger og udsving, som blandt andet kommer til udtryk gennem hurtige associationer. I første tekst går vi på få linjer fra mountain dew via depression til bomber og kreditkort. Her et uddrag:
(…) hvor jeg helt kampklædt i nylonjakker render gennemblødt
helt gennemblødende igennem regnen
der ligesom ligner et ønske
om at himlen ville regne med mountain dew
at himlen ville gøre som månen siger
og regne med den depression
jeg ved lever inde i mig
den bor derinde indkapslet i en mountain dew flaske (…)
I de næste tekster introduceres “voldtægt”, som – vil jeg mene – også skal forstås symbolsk. At der både refererer til den seksuelle voldtægt, men også at ordet fungerer som slang for dominans. Det er grimt og jeg-et oplever isolation/ at frastøde sine venner. Men teksten tonser hensynsløst derudaf, ikke på en avantgardisk ud-af-syntaks-smadret-måde, men bare med associationer som “inde i mig bor schopenhauer” og “Hegel din lille bitch” mellem sandstrande og paraplydrinks.
I Nick #5 er der også bidrag af Ursula Andkjær Olsen (“LYT! DET er noget som NÅR HELT OM PÅ HJERTETS BAGSID SOM ELLERS ALTID LIGGER I SKYGGE”), Thomas Boberg, Lars-Emil Woetmann Nielsen, Tor Ulven (oversat af Mads Eslund), Jenny Tunedal (oversat af Julie Sten-Knudsen) og polemiske anmeldelser af de seneste udgivelser af Mikkel Thykier, Glenn Christian og Theis Ørntoft.
Næste Nick-oplæsning er søndag den 21. september.
Disclaimer: Jeg er affileret med Kronstork via Slagtryk og har tidligere udgivet Victor Boy Lindholm på Weltscherz.