7. november

Egentlig havde jeg tænkt mig at publicere tekster jævnligt og skrive oftere, da jeg tilbage i december januar besluttede mig for at starte Re:citat. Og sådan var jeg nok også fortsat, hvis ikke det havde været fordi jeg for første gang i mere end fire år skal optræde flerstemmigt med mine gamle venner fra koordinat.

Jeg glæder mig ualmindeligt meget. Vores skriveproces og orkestrering kommer til at kræve al fokus og den tekst, der bliver produceret fra min hånd den næste måned, bliver skrevet i koordinats ånd. Og derfor havde jeg – da jeg startede på dette indlæg – tænkt mig, at der ikke ville komme et eneste indlæg på Re:citat i september måned.

Men nu har jeg ombesluttet mig. Så hurtigt kan det gå. Der kommer til at blive publiceret færre digte. Men jeg vil gerne dokumentere processen, komme med nogle af mine (eller vores) overvejelser og publicerer småbidder af råmaterialet fra en symfoni, der endnu ikke har en titel.

Og nu hvor jeg er i gang med at afsløre symfoniens tilblivelse, så kan jeg i samme åndedrag henlede din opmærksomhed på, at du kan sætte kryds i kalenderen eftermiddag/ aften eller hvornår det nu bliver den 7. november et sted i København. Du har ikke lyst til at gå glip af denne oplevelse.

Reklamer

Iagttagelse

Det er formålsløst at se på havet
som Jørgen Leth
det er vandet
der tæsker løs på strandkanten
ind over trussekanten
taktfaste slag
på det grå sand
og muslingerne
der ender dagene
i et glas på
en teenagers værelse

Hvad kommer det mig ved
eller departementschefen
skriften har altid
været den største løgner
den liderligste maskine
papiret er ikke altid hvidt
og kussesaften smager
ikke altid dens ejermand
men muslingerne i glasset
bliver ikke mere virkelige
af at vi kigger på dem

Konstantskrift (4)

I morgen afholder jeg den fjerde konstantskrift på bloggen http://hvisskriftenstandserhardenikkevaerether.wordpress.com/.

Jeg har inviteret Louise Rosengreen til at deltage. Og kort tid efter jeg havde gjort det, blev jeg opmærksom på, at hun også er med i Kronstorks ‘Antologi 2010’, som jeg selvfølgelig anbefaler på det varmeste. Af de tre konstantskrifter jeg henholdvis har afholdt og kommer til at afholde i år, så er Louise den jeg kender mindst. Yvonne Neseth Eriksen har frit efter Løgstrup fornyligt skrevet:

For mig er der en dyb sandhed i, at vi i samtalen holder en del af den
andens skæbne i hænderne, ved den måde vi møder den anden på.

Og således bliver det. Hun er stort set fremmed for mig i forhold til de andre deltagere, hvilket naturligvis er en del af udfordringen i morgen: Et halvt døgn kun kommunikerende gennem fiktionens automatiske maskinskrift.

Louise har valgt et citat, og jeg ser meget frem til hvad der mon kan komme ud af skriften, når først jeg for alvor sidder overfor citatet i morgen klokken 14:00. Kig forbi af og til eller konstant! Og læg en kommentar, hvis det falder dig ind.

Alderdrøm

Landskabet former sig
alt efter hvor
jeg bevæger mig hen.

På Island er de ligeglade
med kønnet,
barnet navngives som fortjent.

Eftertimernes sidste kald;
jeg lytter til egetræet,
der går tidligere i seng.

Der er ingen til at gøde din melankoli
der er ingen til at høste din sorg,

marken er sået med tvivl
koen tygger sin sidste kløver,

fra jorden stiger damp
som en skygge, der har revet sig løs.


* * *

Hvis jeg var et haiku
ville du være min andedam.

Hvis jeg kunne redde verden
ville jeg starte med din.

Graffiti

graffiti graffiti graffiti graffiti graffiti
graffiti graffiti graffiti graffiti graffiti
graffiti graffiti graffiti graffiti graffiti
graffiti graffiti graffiti graffiti graffiti
graffiti graffiti graffiti       graffiti
graffiti graffiti graffiti graffiti graffiti