LIVE FÆLLESSKRIFT – DEL 3: To nedslag i en teksts forvandling under en liveskrift.

Indledning
Jeg ser det ikke rigtig som min opgave at lave en tekstanalyse eller –gennemgang af hvad der litterært skete under LIVE fællesskrifterne i Slagtryk-regi i juli. Men jeg vil gerne fremhæve et par steder i teksten, hvor dynamikken kommer til udtryk, for at give eksempler på hvad LIVE fællesskriften er, således at disse tre indlæg ikke kun handler om de formelle rammer og teoretiske overvejelser rundt omkring.

Der er mange passager og linjer, der redigeres en enkelt gang. De to følgende eksempler er afsnit, hvor forfatterne er vendt tilbage igen og igen.
Tidspunktsangivelserne er hvornår jeg læser afsnittet og ikke hvornår det er redigeret.

Eksempel 1 fra LIVE skriften ”kontrol”:

Tekststykket findes i midten af den endelige version. Der lægges for med semi-rytmiske digtlinjer i trokæ og daktyl, hvor solophugget nærmest står som titel og korngul lyder som et punktum i en jeg-løs tekst:

20:22
solophugget

filmer grusgraven der blomstrer
malm i de gode år
tidsler i tiden i mellem

korngul

Nye linjer er kommet til en halv time senere og rytmen brydes stedvist. Nye ord er blevet tilføjet – blandt andet et jeg – ingen eksisterende ord er ændret:

21:06
solophugget

filmer grusgraven der blomstrer
malm i de gode år
tidsler i tiden i mellem
trykker mønstre i hinandens hænder

korngul, jeg lægeløfter kåben
peger: solpinte kind

kaskade sluger savsmuld, skinner svælget lyseblåt
jeg indpoder ørkenen grøn

dykker ind i denne himmels stræklagen
med åbne øjne mod de brune plamager

En time senere er teksten skrevet sammen med det foregående og titlen er derved blevet opslugt i teksten. De fleste linjer har fået tilføjet flere ord – en sheriff introduceres ud af det blå – og teksten bliver mere talesprog eller udsagn fra en person (jeg):

22:10
og så: at bruse: den jeg-bevægelse når vand indrammer krop: de overtoner
af solophugget

film i grusgraven vild vild der blomstrer
i de gode år som wild wild west
jeg er så meget sheriff
sporer og tidsler imellem tiden
trykker mønstre i hinandens hænder

well, håbet er korngult og jeg lægeløfter kåben,
peger: solpinte kinder. hyggelige penge. wellskabte solnedgange. daser om af flora

når jeg sluger savsmuld, skinner svælget lyseblåt
eller, det burde det gøre
jeg poder ørkenen på kindens inderside: grøn i det fag, typecastet

dykker ind i denne himmels stræklagen
med åbne øjne mod de brune plamager

Ved afslutning af fællesskriften er der ændret få ting, men de sidste linjer når aldrig helt at få samme talesprog som de forrige og fremstår derfor mere lyriske:

22:59
og så: at bruse: den jeg-bevægelse når vand indrammer krop: de overtoner
af solophugget krydsfinér

film i grusgraven vild vild der blomstrer
i de gode år som wild wild west
jeg er så meget sheriff
sporer og tidsler imellem tænderne
trykker mønstre ind i hinanden
molto allegro
 
 
well, håbet er korngult indtil det har ligget for længe og for fugtigt og aldrig er blevet tørret ordentligt, og jeg lægeløfter kåben,
peger: solpinte kinder. hyggelige penge. wellskabte hænder langt oppe i solnedgangene. de finder et sted at ligge og daser i faunaen

når jeg sluger savsmuld, skinner svælget
det burde gøre mig grøn i det fag, typecastet
jeg poder ørkenen på kindens inderside:
dykker ind i himmelens stræklagen
med åbne øjne mod de brune plamager

Eksempel 2 fra LIVE skriften ”huller”:

Teksten starter fri og frisk, hvor det f.eks. er særpræget, at ”regnen er ekstra topping på havets overflade og det koster ikke 5 kr”. De tre første linjer står urørt fra start til slut. Hvilket jeg som redaktør fortryder jeg ikke påpegede. ”Smertens katedral” er alt for meget patos til min smag.

20:15
smertens katedral er Sverige
en skov i Sverige, forvent kærlighed, grene knækker bladfald sol
den højeste beliggenhed for en hovedstad er 3600 meter over havets overflade
sådan rækker vi ufrivilligt ud mod himlen, sådan står vi ufrivilligt på vores minder
regnen er ekstra topping på havets overflade og det koster ikke 5 kr
regnen leger tagfat mod asfalten, den sluges totalt, det her vejr er fuld af potente lommer, så mange steder talen kan stikkes ind
den her smerte er fuld af potentiale, lydene er højere end de plejer
menneskene er højere end de plejer
smerten en åndssvag form for overforbrug
stiger

Den interessante påstand om ”smerten en åndsvag form for overforbrug” er redigeret væk sammen med andet, til gengæld står der nu følgende gode metalinje ”sådan nogen dumme metaforer landskabet fores med”

20:45
~ smertens katedral er Sverige
en skov i Sverige forventer kærlighed, grene knækker, bladfald, sol
den højeste beliggenhed for en hovedstad er 3600 meter over havets overflade
sådan rækker vi ufrivilligt ud mod himlen, sådan står vi ufrivilligt på vores minder
regnen er ekstra topping på havets overflade, det koster ikke 5 kr, men pizzaen er jo også gratis, havet altså; sådan nogen dumme metaforer landskabet fores med. Ku man holde varmen her om vinteren, ku man bo ind i havets hvide

Teksten deles i to, anden del sættes lidt anderledes op og småredigeres.

21:45
~ smertens katedral er Sverige, her er gratis at komme ind, men
en skov i Nordeuropa forventer kærlighed, knækkende grene, bladfald, sol
den højeste beliggenhed for en hovedstad er 3600 meter over havets overflade
sådan rækker vi ufrivilligt ud mod himlen, sådan står vi ufrivilligt på vores minder

regnen er ekstra topping på havets overflade, havet altså, sådan nogle dumme metaforer landskabets tomme fores med
ku man holde varmen her om vinteren
ku man folde sig ind i havets hvide

I forrige stykke var pizzaen væk, mens toppingen var tilbage som en metafor-rest. Og det forsvinder så også i den endelige udgave. En af de lidt kedeligere tendenser i den trejde fællesskrift var, at flere tekststykker blev normaliseret, måske i forsøget på at skabe en fælles tone og forståelse at samles om. Men det handler også om afstemning af forventninger og ideer, hvor jeg i den redaktionelle rolle ser et stort potentiale.

23:00
~ smertens katedral er Sverige. En spændende pakkerejse, står der. Det er gratis, men
en skov i Nordeuropa forventer kærlighed, knækkende grene, bladfald, sol
den højeste beliggenhed for en hovedstad er 3600 meter over havets overflade
højderne kunne være vigtige, er: En slags ufrivillige rækværk mod himlen? minderne står ufrivilligt og hænger ud i baren, lægger et par kabaler. Der findes primtal, der findes regnestykker, der går op.

Afslutning:
Jeg overvejede også at udpege de bedste steder i teksten, for at fremhæve resultaterne i denne tredelte opsamling på juli måneds fællesskrift. F.eks. er dette fra tredje fællesskrift en af de stærkeste billeder:

pegefinger, tommel-
samles som en menneskehob
om en grusgrav

Men tilbagemeldinger og det samlede resultat in mente, synes jeg det var mere interessante og sigende at fokusere på proces og organisation. Senere i dag mødes jeg med Cecilie Lolk Hjort som vil skrive videre om sin og andres erfaring på sin blog. – Og så vender jeg tilbage om et par dage med læseoplevelser af udgivelser kommet de seneste uger.
 

LIVE FÆLLESSKRIFT – Del 2: overvejelser om forberedelse, rammer og forløb

Indledning
Fællesskriften er på ingen måde udtømt som koncept og der er mange muligheder i forhold til at lave en setup, hvor den kan udfolde sig.
Denne følgende del henvender sig til forfattere eller redaktører, som vil eller allerede udfører LIVE fællesskrift og som har ønsker eller input til dele af processen. Nedenstående er mine egne synspunkter og oplevelser på baggrund af den erfaring jeg har gjort mig gennem flere fællesskrifter som enten redaktør eller forfatter.

Valg af forfattere
Forfatteren skal være klar til fællesskabet og det fælles mål. Har forfatteren tidligere skrevet sammen med andre eller arbejdet med redigering af andres tekster, vil denne lettere kunne indgå i samarbejdet.
Det betyder noget om forfatterne er ens i stil, temperament og tempo. Jo større forskel, desto større risiko for konflikter i form af misforståelser, fremmedgørelse og mindre sammenhæng, men omvendt kan den større udfordring om at tilpasse sig åbne form, tone og indhold. Lyrikere kan godt skrive med prosaister, men jeg vil anbefale, at man vælger nogle fælles forfattertræk for at give et meningsfyldt udgangspunkt.

Valg af rammer og tid
Rammerne omkring fællesskriften skal afklares på forhånd. Hvad er formålet med skriften? Hvordan skal det forløbe? Er der spilleregler? Hvem deltager som forfattere og hvem er publikum?
Efter fællesskriften på txt.ville syntes flere forfattere, at tre timer var alt for lang tid at skrive i. Jeg tror det skyldes den absurde mængde tekst (56 sider), der blev skabt på meget kort tid (tre timer) og en mangel på struktur, redigering og andre elementer i fællesskriften. Jeg har skrevet i 12 timer flere gange og den del kan opøves. Brdr. Woetmann gjorde det i 24 timer.
Det tager tid at skabe en fællesskrift, der er interessant for både forfatter og læser. Forskellen fra den første til den tredje Slagtryk fællesskrift i juli er til at se i både proces, form og indhold. Forfatterne skrev mere sammen, der skete en ensretning i det formmæssige udtryk i større dele af dokumentet og indholdet bliver skarpere og mere forståeligt og sammenhængende.
Tid er derfor både et spørgsmål om at opbygge en erfaring og familiaritet med fællesskrift. Og det handler om det nu, hvor skriften pågår.

Valg af tema og benspænd
Temaet kan være et udgangspunkt og danner ramme for fællesskriften. Efter den første fællesskrift i juli mente flere forfattere, at det var okay, at temaet ikke blev fulgt. Det skyldes dels, at de anså processen og det at skrive som det vigtigste og mest interessant. Hvad kunne der ske, hvis man bare gav slip?
Omvendt resulterede det i en mindre sammenhænge tekst og for publikum var det svært at afkode hvad man sad overfor. Der var måske for meget inde i forfatterens hoved og for lidt på skrift?
Afhængig af formål med fællesskriften anbefaler jeg, at der arbejdes med konkrete (frem for abstrakte) temaer. Men det kan for så vidt sagtens kombineres og i begge tilfælde vil præciseringer og fokus hjælpe til at skabe et fælles fodslag og sammenhæng i tekst.
Benspænd er en måde at give nogle retningslinjer, der både udfordrer kreativiteten (hvis alt er tilladt, hvor skal man så starte?). Og benspænd kan også fungere som det kit, der gør at forfatterne finder et fælles fodslag og genkender hinanden i.

Redaktørens rolle
Jo flere forfattere, der involveres, des vigtigere er redaktørens rolle. Det handler på den ene side om at sikre kommunikation på tværs om hvad der sker, hvornår og hvordan. Og på den anden side at bistå med råd og vejledning i en hektisk situation, hvor ordene flyver om ørerne på forfatterne.
Som redaktør giver det mening både at være indpisker og opmuntre forfattere undervejs. Den umiddelbare feedback giver forfatteren mulighed for at redigere, mens passagerne er i frisk erindring. Men redaktør må også være sig bevidst, at jo større indgriben, desto mere bliver man som redaktør ophav til teksten.

Fysiske rammer og kommunikation
Ved fællesskrifterne i juli sad alle forfattere ved hver deres computer i hver deres hjem et sted i Danmark. Dette giver en usikker situation om hvad de andre laver og hvordan de har det undervejs i processen. Den spænding kan skabe en dynamik, fordi eneste redskab til kommunikation går gennem den skrevne tekst. Det øger intensiteten, men det skaber ikke nødvendigvis bedre arbejdsbetingelser.
Forfattere kan også sætte sig sammen og på den måde, at de kan se hinanden. Det kunne være online gennem Google Hangout eller Skype. Det kunne også være fysisk i samme rum. At sidde i samme rum giver bedre mulighed for at skabe de intime relationer, der kan øge tryghed, tillid og respekten for hinanden. Det lyder måske fjollet, men der er studier, der viser, at folk opfører sig forskelligt om de ser på et individ eller ser på en hvid skærm.
Hvis jeg skal give et godt råd, så er det, at det er vigtigt, at en påtager sig rollen med at kommunikere rammer, formål, tema, tid, etc. Det kunne også være mere inddragende, således at der blev kommunikeret indbyrdes mellem forfatterne, og så var rollen at facilitere dette og sikre, at alle blev inddraget i rette omfang og holdt sig i rette kontekst.

Redigering af tekst
I processen er det vigtigt at have fokus på redigering. Når forfattere skriver alene vil det i sjældne tilfælde være første udkast af en tekst, der sidder lige i skabet. At redigere er i sig selv at skrive. Jeg taler ikke om korrekturlæsning og ændring af et enkelt ord. For mig handler det om at de enkelte linjer og længere passager kan få en gennemskrivning eller splittes op for at blive udvidet. Redigeringen bør være en integreret del af skriveprocessen for det optimale resultat i både proces og tekstprodukt.
For at sikre dette i fællesskriften kan det være nødvendigt at lægge benspænd eller på anden vis sikre tid til og fokus på redigering. Man kan f.eks. sætte en stram begrænsning på tekstvolumen, eller begrænse idéfasen tidsmæssigt. Det er min umiddelbare oplevelse, at jo mere erfarne og fortrolige forfattere er med fællesskriften, desto mindre regulering bliver nødvendigt her.

En måske ikke så overraskende erfaring jeg har gjort mig er, at kommentarer undervejs fra redaktøren kan synliggøre redigeringsbehov (detaljer såvel som helhed) og i slutningen er det måske mere oplagt at redigere og rette til end i starten, hvor der mere er behov for fremdrift og dannelse af en retning/ indhold/ ide.

Produktivitet
En LIVE fællesskrift behøver ikke betyde en konstant produktion, det er det konstante fokus og koncentration, der er væsentlig. At skrive giver en synlig proces og noget at blive inspireret af og køre videre på, og jeg vil også anbefale, at der skrives med henblik på, at der er plads til redigering senere, snarere end at der skrives med henblik på, at teksten er færdig.
På baggrund af valg af forfattere vil det opleves, at der er en iboende konflikt imellem skrivestile, hvilket indeholder et potentiale. I skriften må der altså nogle gange tales og andre gange lyttes; det er en del af udfordringen og produktiviteten.

Kommentarer
Under fællesskriften i juli efterspørger enkelte forfattere flere kommentarer. Enkelte gav udtryk for, at det er rart at der var nogen, der forholdt sig til det skrevne, hvilket øgede anstrengelserne for at skrive noget godt. Og enkelte andre gav udtryk for at de savnede en mere klar definition af den redaktionelle rolle: hvis den er vurderende, så vil skriften blive påvirket mens den skrives; eller om den blot skal sikre kohærens og pege på muligheder.
Min holdning er klar: Redaktøren giver sit input (vurderende, spørgende, inspirerende, etc), og forfatteren afgør om inputtet er relevant. Det skal være frit for forfatteren (til det pågældende tekststykke) at afvise kommentaren efter den er læst uden videre behandling. Forfatteren kan også lade kommentaren stå til (inspiration for) andre. Og forfatteren kan redigere på baggrund af kommentaren og så enten fjerne eller lade kommentaren blive stående.
Det skal ligeledes være op til den enkelte forfatter om vedkommende vil deltage i kommentarerne. Men det er ikke det rette sted at diskutere. Kommentarfelter skal være et redskab for kommunikation om tekstens skabelse og diskussioner om ret og vrang hører i mindre grad til i den skabende fase.

Arbejdsdeling?
Efter fællesskriften spurgte jeg til, hvorvidt en arbejdsdeling ville have givet noget. De fleste forfattere afviste det som en god idé. Og det giver god mening. Ved at dele arbejdet er der en mulighed for, at man i endnu højere grad mister overblikket over det færdige produkt, og at man derved ikke har ansvar for andet end netop det man laver (klassisk fremmedgørelsesteori i kritikken af industrialiseringens specialisering på fabrikken). Men det bør stadig komme an på en prøve: i et band spiller medlemmerne også forskellige roller.

Forfatterens skrivesituation
Jeg har lyst til at skrive en kort bemærkning om forfatterens skrivesituation. Alene bag skærmen isoleret fra andet input er forfatteren i en udsat position. Der er forventning til skrift i volumen og kvalitet, hvilket kan virke motiverende for at komme i gang, men også skræmmende, såfremt det ikke glider.
At skrive så længe kan for nogen være drænende. En af de gode ting ved at være flere er, at man er hinandens inspiration som følge af den tekst, der produceres i det samme nu.
Forfatteren vil tidligt miste overblikket over den samlede tekst. Og efter et par timer kan forfatteren komme i et (skrive)delerium, hvor forfatteren måske end ikke har begreb om hvad vedkommende skriver. Hvilket kan give nogle interessante møder mellem forfatter og tekst dagen efter.
Forfattere kan generelt være forfængelige og følsomme om deres værk. Ingen ønsker sig dårlige anmeldelser og nogle er bedre til at håndtere det end andre. Forfattere er ikke en ensartet masse. De har forskellige værdisæt og synspunkter på det litterære. Man kan altså med fordel være ydmyg i sin tilgang til tekst i fællesskriften.

Afslutning
Fællesskrift er ikke et nyt fænomen, men det er nyt, at det så let kan tilgås og samarbejdet udføres så nemt. Ovenstående råd og vejledninger er måske en anelse tørt formuleret i forhold til hvor skelsættende det kan være at opleve for redaktør, forfatter og publikum. Perspektivet om at skrive sammen og opleve skrift blive til, er fantastisk. På baggrund af den feedback jeg har fået fra deltagende forfattere, der fortæller om at de har fået et nyt syn på deres egen skrift eller har lyst til at deltage igen, fordi samarbejdet omkring tekst er en produktiv og positiv overraskelse, så er jeg ikke i tvivl om potentialet i at iværksætte flere fællesskrifter.

LIVE FÆLLESSKRIFT – Del 1: et par overvejelse om proces og værk

Indledning

”Det er som om mulighederne er uendelige” ~Dea Sofie Kudsk

”jeg er sikker på at det [liveskriften] vil skabe litteraturhistorie, hvis vi bliver ved med at udforske det”. ~Cecilie Lolk Hjort

Ovenstående er citater fra korrespondancer jeg har haft med forfattere, der deltog i Slagtryks LIVE fællesskrift i juli måned (fremover for nemhedens skyld omtalt som fællesskrift). Fællesskriften er stadig i et tidligt stadie som koncept, i udlandet er der kun få eksempler og oftest har de ”blot” været baseret på et princip om at tilføje næste linje til teksten (hvor forrige linje har været kendt, indtil man har tilføjet sin linje og så får præsenteret hele teksten) eller næste tekst i rækken. Andre gode eksempler er Fikssions kollektive skrift på http://piratepad.net/fanfikssion. ”Mette Moestrups” ”Kollektivt, Anonymt” er også et resultat af fællesskrift og udvikles LIVE (om end mindre intenst og heller ikke med det redigerende aspekt af eksisterende tekst). Og så er der kun meget lidt tilbage af HelpDeskProxy, hvoraf perspektivet om kun at blive i et skærmbillede både er tiltalende og ikke.

Baggrund
Efter tre omgange med fællesskrift i juli måned som redaktør i Slagtryk regi – samt en enkelt på txt.ville og tidligere selv som deltager i fællesskrift på Hvis skriften standser har den ikke været her har jeg lyst til at dele en række overvejelser, som jeg har med den fællesskrift, der sker online og er til skue for et publikum i det øjeblik den bliver til.
Nedenstående er også en form for opsamling på den korrespondance, som jeg har haft med de involverede forfattere i juli måned.

Hvad er LIVE fællesskrift?
For den udenforstående vil jeg kort afgrænse, hvilket fænomen jeg i det følgende taler om. LIVE fællesskrift er en skriveproces, hvor det fælles består i at det sker mellem to eller flere forfattere eventuelt med redaktionel støtte, og hvor LIVE-elementet er når processen kan følges af et publikum, mens tilblivelsen sker. Fællesskriften har i nedenstående foldet sig ud på web, i et delt Google-dokument, men kunne også ske i et fysisk format.

Er LIVE fællesskrift et eksperiment?
Når man gør noget for første gang, eller når man ikke ved hvad der kommer til at ske eller hvad det slutter med, så vil der helt naturligt opstå elementer af eksperiment. Det behøver ikke at være ude af kontrol ved en fællesskrift, men det kræver en indsats i forhold til at opstille klare rammer, basere processen på erfaringer og følge op undervejs.
I arbejdet med fællesskriften kan man vælge at omfavne usikkerheden og udnytte fordele i det eksperimenterende. Både i forhold til at gå ydmygt til opgaven, være mindre prætentiøs i sin tilgang og følge med flowet uden tanke på sit eget “forfatterskab”.

Fællesskrift er proces
Også når fællesskriften er færdig fylder den proces, som forfattere (og læsere) har været igennem utrolig meget. Flere forfattere i Slagtryk-regi har givet udtryk for, at den tekst, der skrives undervejs, men som ikke findes, når dokumentet lukkes ved afslutning, også er en del af værket.
Det udsagn kan man være enig eller uenig i. Men jeg vil tale for, når der er et LIVE perspektiv tilknyttet. Når det for publikum er muligt at følge med undervejs, så er den tid, hvor skriften pågår, en del af den kunstneriske oplevelse. Gennem versionsstyring i dokumenter er der videre mulighed for at ”genopleve” processen som den skete tidsmæssigt. Dette understøttes f.eks. af Google Docs, men kunne også programmeres/ dokumenteres efterfølgende i en dynamisk udgivelse. Denne opfattelse af processen lægger sig op af f.eks. happenings, hvor noget der fandt sted på et givet tidspunkt og gennem dokumentation (og omtale) er blevet manifesteret i historien.

Fællesskrift og publikum
Særligt LIVE elementet og dokumentets foranderlige karakter giver et perspektiv til publikums tilstedeværelse og oplevelse.
Under festivalen txtville var LIVE skriften projekteret op på væggen og publikum kunne sideløbende med Slagtryks workshop følge med i dokumentet, hvor én forfatter var. Sidder publikum ved sin egen computer eller smartphone giver det individuel mulighed for at scrolle rundt i dokumentet. I begge tilfælde bliver det tydeligt, at det er svært at være alle steder, hvor teksten skrives og redigeres.
Det er ikke afprøvet, men det ville være interessant at lade projekteringen få mere fokus, således at publikum, mens skriften pågår, kan tale og diskutere værket. Og som redaktørerne ved de tre fællesskrifter i juli anvendte kommentarfeltet, så kunne det ligeledes åbnes op for det anonyme publikum, der enten var til stede ved projekteringen eller helt generelt.

Fællesskrift og værket
Værkbegrebet udfordres af fællesskriften. Hvem har ejerskab til værket? Hvornår er værket slut? Findes der flere versioner? Skal værket læses fra top til bund eller tidsligt fra start til slut? Er bidragydere kendte for publikum og hvordan registreres de til dokumentet?

Fællesskrift og forfatteren
Opfattelsen af forfatteren er ligeledes sat i spil. Hvem er ophav til de enkelte linjer? Er der tale om flere forfatteres stemmer eller er det en fælles stemme? I hvilken grad er der tale om et forfatterfællesskab?
Jeg tror det er vigtigt, at forfatterne går ind i det med deres egne værdier og som i et samfund tror jeg, at det kan lykkes (og mislykkes) for kollektivet at anvende de enkeltes forskelligheder. I den sammenhæng er det derfor også vigtigt at tænke på gruppedynamik, sociale relationer og at den enkeltes velbefindende i gruppen, kan være afgørende for fællesskriftens succes.
Efter fællesskriften fremhævede enkelte det positive ved det anonyme element. At man delvist ikke stod frem med navn til det frembragte. Og at fællesskriften står i modsætning til persondyrkelsen. Maja Schwaner pegede i en emailudveksling på forfatterpersonens erfaringer (krop, sex, race og køn), der i den kollektive skrift kunne være ophævet og dermed øge fokus på teksten foran en og ikke personen bag teksten. Derved peger Maja også på, at de eksisterende magtstrukturer bliver mudret sammen, hvilket vel både kan betyde, at de bliver sat ud af spil, sløres eller helt omvendt kan løftes af et fællesskabs samlede ansigtsløse magtpotentiale?

Delkonklusion
Fællesskriften er i mine øjne både en proces og metode, såvel som en genre og stilart for sig selv.
I det næste indlæg vil jeg gå i detaljer med hvordan fællesskriften organiseres og pege på nogle af de overvejelser, som redaktionen i Slagtryk havde gjort sig forud for de tre LIVE fællesskrifter i juli.

Konstantskrift med Cecilie Lolk Hjort

Godmorgen Internet. Jeg vil resten af dagen siddende på min stol bidrage til den store strøm af information. Jeg er bevæbnet med grøn te, nektariner og kiks. Jeg har prøvet det før og du har måske set det ske på Hvisskriftenstandser(…). Cecilie Lolk Hjort har inviteret mig til konstantskrift på sin blog, hvor vi fra kl 10:00 skriver op imod et citat og hinandens nyskrevne tekster.

Konstantskriften anser jeg som værende udtømt som happening. Det er krævende, men det er ikke umuligt. I morgen vil mit hoved være fyldt med stemmen fra idag, kværnende, trættende. Men hvis konstantskriften skulle rykke ved grænser, så kunne fysikken f.eks. udfordres ved at man undlod at spise og drikke i de 12 timer, at man var bundet til stolen eller at varigheden blev udvidet til 48 timer.

Og med det in mente, så er det vist bare med at komme igang – konstantskriften er en særlig stærk metode til at få noget ned på papiret » http://cecilielolkhjort.wordpress.com/

Konstantskrift den 12. november

Egentlig ville jeg kun have afholdt konstantskrift i 2010. Men Thomas Boston er en omvandrende tekstmaskine, som jeg ville finde det udfordrende at skrive op imod og med. Så nu tager vi 12 timer i streg i næste weekend. Lørdag fra kl 14 og frem.

Thomas Boston er i år blevet publiceret i ØKs baroknummer (og fik et digt gengivet på bagsiden af Weekendavisen) og han har også været i Slagtryk i det første nummer.
Jeg forventer god te og mon ikke han sniger en absint indenbords. Og så rablende poesi. Vi har ikke fundet et citat endnu at skrive op imod, men der er mange muligheder.

Håber I vil følge med på http://hvisskriftenstandserhardenikkevaerether.wordpress.com/ og kommentere undervejs.

Konstantskrift (7)

I dag skriver jeg konstantskrift i 12 timer for 7. ende gang i år. Så mange bliver det ikke til næste år, hvis overhovedet. Hvorvidt de forrige seks og nu denne syvende skal gennem en redigering har jeg ikke besluttet mig for. Der findes helt sikkert nogle perler imellem, men på den anden side er der noget over nuet. Det produktive element og tilstedeværelsen mens det sker. Det er et tog der kører, og når det er nået i mål, er der ikke så meget ved at stige ombord.

I dag er alle inviteret til at deltage i konstantskriften. Og jeg håber jeg bliver skrevet ned, at der er så stor produktivitet at mine bidrag forsvinder. Jeg kan kun håbe. Og ellers må jeg sidde og svede for mig selv. Bliver det et elfenbenstårn eller en polyfonisk tekst?

Kig forbi fra klokken 14:00. Vi skriver til citatet “Videnskaben kender ikke sin gæld til fantasien” og de tekster, der bliver lagt op undervejs.
http://hvisskriftenstandserhardenikkevaerether.wordpress.com/