Det er nemmere at bære en andens hemmelighed

Lille dreng, du

en lampe af lysende hænder

natten er et orkester
i trapezer
fra himlen, der falder
 
 
som en guirlande af overskrifter

til tørre i kinden

kraniet er et bjerg på en ø
på vej hen til filosoffen i halsen

det hele er så underordnet
at det ikke længere er underordnet
 
 
 
DET ER NEMMERE AT BÆRE EN ANDENS HEMMELIGHED
 
 
 
træk, gudinde

gennem floden; gennem orgasmen
og giv et navn for hver sandhed
der brænder i munden

det store seksuelt frustrerede sammenstød
og alle de løse tænder

Hej du er sød farver ordene

og yderligere et par tyske filosoffer uden navn
ligger i et pitabrød i Nordvest:
 
 
Servietterne er foldet.
 
 

Reklamer

32-23 SØVNENS AFSTAND

SE MIG SÅ DYBT I ØJNENE 
                  AT VORES LÆBER MØDES
     32 jeg sidder her og lytter til bilens motor
                det kunne have været havets brusen 
                         under din bluse        31 MED EN UDSIGT
                                                     TIL SPANDE
                                      MED BLOD 
                             OG SØLV
         DER BLANDER 
SIG 30 sig mig, er alle GUDER vågne i mørket?
                     ja, 29 I MØRKET ER ALLE GUDER VÅGNE
                                       det er som at gå i seng
                                                   med en myg på værelset 28
                                                                      jeg kom for at
                                                      tilbageholde natten
                                                   27 
                   mørket er kun en skygge af sig selv
                   et ekko
                   fra et ekko 
26 JEG KOM FOR AT TILBAGEHOLDE HVAD DER ER AT TILBAGEHOLDE 25
                 af mørket
                         at mørkne, tætsluttende
                                  omsorgsaltædende
                 AT STÅ UDEN FOR DRØMMEN 24
FORSKELLEN på at være afsender og modtager 
                                er de drømme der hjemløst
                                        tilbagelægger
                    søvnens afstand 23
 
 

22-12 NATTEN ER EN FORHINDRING

VANDKNUST AF MØRKET
tung af sorg og fornægtelse 22
                                en hær at overbevise
                                                       er en hær til at 
                                                    overbevise 21 VI SKAL 
                                                                     HOLDE SØVNEN 
                                                                                  TILBAGE MED SØVN
                                                     VI SKAL FORTRÆNGE 
                                                                         SAVNET MED SAVN
                                      20 Kender du ikke mit navn,
                       ved du ikke hvem jeg er 19 natten natten 18 
                          NATTEN ER EN FORHINDRING JEG TILBAGELÆGGER
17 jeg kom for at slås 
              mod myg i mørke
      jeg kom fordi jeg ikke 
                            kunne tage afsted 16 jeg kender
                                 de smukkeste kvinder
           jeg kender de stærkest 
                    troende I GUDS ØJE 15 GUDS STORE ØJE
                                    er et billede på 
                             den linse vi kigger
                 ud i verdensaltet med 14
                                                 med håbløse hjertekunster kunstnere
                                    der danner et lille grimt 
13 på hovedet der vender 
                     som en klokke 
                                  der ringer en gang 
                                            for lidt 12
 
 

Du kom for at skære rebet over

Drømmene kaster mig tilbage som et ekko
og jeg må starte forfra,

væggene er en trøje
jeg har haft på i flere dage
som en omfavnelse, der bliver ved.

Natten er røg, der siver ind i værelset
sådan bliver verden mindre og mindre

For enden af dagen er der et anker
der trækker os opad,
du kom for at skære rebet over
til i morgen.

Jeg beskytter mig selv ved at skjule mit ansigt i mine hænder

Hvad du kaster i ilden bliver ikke til ild
havet lugter ikke af fisk
kroppen er konstitueret

Med brændende fingre
går jeg gennem natten
og forvandler dit spørgsmål
til en sort svane

Alle gemmesteder i mine ord
kan graves ud med et komma

Stik mig i ryggen
for anden gang
så knivene kan være vinger
der løfter mig op
 
 
 
* * *

I en upubliceret tekst fra 2005 skriver Rasmus Halling Nielsen sig ind på billedet en kniv som en vinge. Jeg har desværre ikke originalen længere.

Jeg finder natteravnen frem

Natteravnen rrhhuu rrhuu
raderer tiden med sit næb
Natteravnen altdrømmende
fjern fra mennesker i reder
Natteravnen fra blæk til blik
fritager ingen fugl for slæb
Natteravnen hvid som Rusland
krråårk kråårk stille gader