Jacob Rosendal: Individ møder samfund og adfærdsregulering opstår

Jorinde & Joringel har udgivet deres sjette serie af hæfter og velkendte navne som Eske K Mathiesen, Asger Schnack og Louis Jensen udgives side om side med mindre kendte navne. Af dem har et par stykker været trykt i Slagtryk: Stine Vinther Larsen, Mogens Bynkou Nielsen, Mikkel Fossmo og Jacob Rosendal.

Sidstnævnte har skrevet en samling med digte og kortprosatekster og noget er mere vellykket end andet.
Teksterne kredser om et bureaukratisk / samfundsstrukturelt tema. Lidt for ofte er indignationen for utvetydig og satiren uinteressant. Eller det vil sige: for ofte er den sidste sætning konkluderende og lukker teksten. Og det er lidt synd, fordi der ellers er gode ting at glæde sig over. Rosendal er bedst, når han er simpel og fokuserer på et billede/ situation. Et billede af en færge, der pløjer igennem en kantine med en medarbejder klar til at udnytte situationen karrierefremmende. En strømlining af arbejdsprocesser og fokusering ved at rulletrappen benyttes med “håndenlimetfast”. Sjove, lidt bizarre situationer, der griller tilværelsen på arbejdspladsen på en lidt tør og humoristisk måde. Hvilket jeg synes bedre om, end når teksterne slår ud i platheder som f.eks.: forkortelsen MBA, der foldes ud som Mæslinge Befængt Agurk eller “succes måles i antallet af overlevende ved projektafslutning”.

 
Digtet jeg nok er gladest for, er hyldesten til F.P. Jac:

F.P. Jac som statsminister

Han ville det umulige fordi det mulige
ikke kunne lade sig gøre
han var ikke til dagsordner
til natten, ikke til orden
han var en beruset baby
og hvad skal vi da også med Rationalismen?

Provinsen verdner videre uden ham
unfair som lykkelig kærlighed
vi kan alle lære intet af ham
alt for meget og for sent
derfor Jac, tak.

hvor verdner nærmest er et Jac’sk udtryk og at “vi kan alle lære intet” og “alt for meget” er et (måske lidt binært?) mulighedsrum, hvor vi som læser kan danne os vores egen mening om det, som vi kunne lære nu også kunne bruges?

Prisstrukturen for at købe Jorinde&Joringels hæfter er gode, hvis du vil have dem alle, men ringe, hvis du kun vil have én. Seriens forsider er under al kritik, men der findes hvert år enkelte blandt udgivelserne, som er værd at stifte bekendtskab med, så prøv dig frem.

Jacob Rosendal: Individ møder samfund og adfærdsregulering opstår. Jorinde & Joringel (2014).

Skrev: Popup boghandel på Københavngata

Fra i dag og 9 dage frem er “Skrev” åben. Det er en Popup boghandel i Oslo, der vil sætte fokus på små, uafhængige forlag i Skandinavien.

I den forbindelse er alle Weltscherz udgivelser tilgængelige i boghandlen (fysiske og digitale) og frem til den 29. kan du og alle andre downloade Noa Kjærsgaard Hansens ‘Jeg bliver hurtigt træt af at sidde her i hjørnet og føle ting forsvinde’ som PDF nemt og gratis: http://weltscherz.dk/noakjaersgaardhansen/skrev.pdf

Skrev er åben i perioden 20.-29. juni 2014

Demons mouth
Københavngata 4
Oslo, Norge
https://www.facebook.com/events/227127154165256/

Bjørn Themsen: Hippokonder

Jeg var for nylig i Møllegades Boghandel for at gøre et spontant køb. Og valgte Hippokonder af Bjørn Themsen, fordi et par digte, der tidligere på året var publiceret i Slagtryk, findes på de sidste sider i udgivelsen. Titlen er vel mere fjollet end god og siger som sådan ikke så meget om samlingen. De tre kapitler indledes med et citat fra forskellige digtere om en flodhest og det er sådan cirka det jeg får ud af det.

Digtsamlingen falder i tre dele. Hvis man kigger på delene hver for sig, synes jeg ikke, at den er så spredt, som Bjørn giver udtryk for på sidste side, hvor han takker diverse personer for læsebistand.

Alle tre dele er formæssigt stringente i struktur (og forløb). Første del består af 25 kortprosa tekster, der primært kredser om par- og kærlighedsforholdet set fra mandens synspunkt og med hans undren og overvejelser.

Anden del består af tre spor: korte tekster, en række billeder i sort hvid eller farve og en sætning, der bevæger sig fortløbende over de 31 sider. Teksterne har et poetisk snit og opsætningen giver en melodisk læserytme. De gør brug af metapoesi og kredser blandt andet om billeder og film, men forekommer mig stadig udadvendte. I en tekst ligger et Mærsk skib som en indskudt sætning i horisonten, i en anden er vinterskoven en stregkode, der ikke kan scannes. Dét er meget fint.

I den tredje del står teksterne i to spalter. Det fungerer fint i deres tostemmighed og det er i de mest politisk-samfundsvendte tekster, hvor der sættes mest på spil tekstmæssigt. Det er fra disse enkelte har været trykt i Slagtryk og noget jeg gerne anbefaler.

Bjørn Themsen: Hippokonder. Fuglekøjen (2014).