Noter til ‘gode råd når du starter et mikroforlag’

Forlaget Harpyie deltog i Kulturen på P1 i mandags i anledningen af deres offentliggjørelse at de lukker ved udgangen af året og her kom de med vigtige punkter, det ville være godt at være bevidst om, når man kaster sig ud i mikroforlæggerbranchen. Her er mine noter til disse råd:

1) Gå ind i forlæggeriet med en stor pose guld:
Harpyie sagde: “Det koster penge at lave penge

Helt sikkert. Og selvom bogbranchen kan være en lukket fest, så er det også en åben scene, hvor du ikke behøver særlig meget startkapital for at komme igang.
Det koster ikke noget, at få 10 (eller efterfølgende 100) ISBN numre fra Dansk ISBN-kontor.
Du skal have en plan med trykkeri. Du kan skele til OVBIDAT, der printer og syer deres hæfter, men også har bøger, der sendes til trykkeri. Kronstork bruger Toptryk, der er i den billige ende af skalaen. Hvordan skal dine bøger se ud?
Og så skal du overveje om de bøger du udgiver er kommercielle og derfor skal kunne købes hos alle landets boghandlere eller om du laver småtryk, der skal sælges i udvalgte boghandlere og ved events / evt. egen hjemmeside. Småtryk kræver dit eget fodarbejde og du kommer næppe til at tjene mange penge. Førstnævnte kræver en adgang til Bogportalen og i den forbindelse ville jeg anbefale, at dit lager findes hos enten DBK eller Dafolo og derfor en kontrakt med en af dem.

2) Begræns din forlagspraksis eller kast dig helt ud i det:
Harpyie sagde: “at de både har haft fuldtidsjobs ved siden af og satset på flere ting i deres liv samtidigt“.

Hvis du vil kaste dig helt ud i det, så overvej hvor lidt du kan leve for og hvilke typer freelance-jobs du kan lave den første tid, indtil forlaget giver tilstrækkelig med overskud til at du kan aflønnes. Til den tid vil du ikke længere være et mikroforlag. 🙂 Begrænsninger kan også være et fokus. Den ene ide kan hurtigt afføde den næste. Men hvorfor har du i første omgang startet forlaget og hvor meget kan du bære? At kende sin begrænsning er også at værne om det du laver og styrke den bæredygtighed.

3) Invester ikke på professionalisme hvis du driver forlaget i de sene nattetimer.
Harpyie sagde: “at de nok har manglet at fortælle samarbejdspartnere at de arbejdede i ydertimer (…) og havde andre arbejder ud over forlæggeriet.”

Really? Jeg tænker det er tilstrækkeligt at gøre sine forfattere/ nærmeste kontakter opmærksom på det. Resten af verden behøver ikke vide det, for de behøver ikke AF DEN GRUND underkende eller undervurdere forlaget, dets forfattere og deres bøger. Forlæggerne bag Harpiye besidder de bedste evner til at finde og udvikle bøger. Og jeg ser sådan set også en hel del andre mikroforlagsforlæggere arbejde professionelt – altså som mere end en hobby også selvom det ikke er deres fuldtidsarbejde / -indtægt.

4) Udgiv bøger når du ikke kan lade være
Harpyie sagde: “at de fortryder intet og ville gøre det igen.

Yes. Eller start et tidsskrift.

I radioudsendelsen sagde Harpiyerne også en række andre ting, herunder at der også følger bøvl og bureaukrati i forhold til at drive en virksomhed. Det skal du nok også være opmærksom på – og om virksomhedsformen skal være enkeltmandsvirksomhed, ApS eller måske en forening?

Advertisement

Udgivet af

Scherz

Født 1978. Bor mellem Hillerød og Allerød, Danmark.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s