Logerende i egen krop

hvad er
muligheden for at forlade et sted uden
at efterlade sig selv eller noget af
værdi

at plante hegnspæle
er at forvente en høst
af knogler i en tørlagt krop

at hive dem op
er at prygle sine børn
som sin egen medicin

mellem mig og der hvor jeg står nu
findes en afstand, der kun kan dækkes af et tab

Jeg går mod døden

Jeg går mod døden
med ryggen til mine forældre
min bror, min søster

jeg bærer ingen børn
jeg kender min forpligtelse
jeg venter ikke min fremtid

det går for langsomt,
der er for få der taler
der er for mange der taler
i munden på hinanden
kom hjem

til den hvide mand
jeg er den sidste hvide mand
med hatten i hånden

jeg står ved, står side om side
med tiden som jeg ser den

i Europa sætter vi tiden frem
og tilbage år efter år
og de undrer sig i Amerika
tænker, at vi gør det
for at opretholde murene omkring fortet

i Europa ansætter vi Indere
til at gøre det manuelle arbejde
og de undrer sig i Asien

Jesus var Guds kød og blod, vil vi
da hellere være den varme luft fra
Kong Fuzis bløde hat

i Europa
er den hvide mand begyndt at gå med hat
den skal han snart lægge foran sig
på fortovet ved siden af sin skygge

det kommer ikke til at regne med penge,
det bliver tørt som i Afrika
sulten bliver en sandstorm
der får håret til at falde af

der er ingen førstfødte
jeg er den sidstfødte

det er de mange stemmer
der holder lyset igang
mens mørket nærmer sig
som en skygge
der klæber til mine fødder
som den kiste jeg en dag
bliver begravet i

jeg står sider om sider.

Jeg gør det af kærlighed

Stop gensidig forståelse
og tolerance
– giv tilbage

Stop med at lytte
mine ører er store nok til os begge

Stop den respektfulde
dialog
vend tilbage til den klassiske nævekamp

Stop

Jeg gør det af kærlighed

Jeg gør det af kærlighed
til tidligere generationer

mine bedsteforældre
mine urgrand tiptop
oldefjolde forældre

men jeg gør det ikke af
kærlighed til mig selv

jeg gør det af angst
for at mislykkes

angsten for at forsvinde
for ikke at slå til
igennem
den mur af forventninger
og forvandlinger

jeg gør det af kærlighed
til mine børn
og deres børn

jeg gør det af kærlighed
til frihed

hvert valg er
et modargument
jeg gør det af kærlighed
til broderskab

hvert menneske er
en billet hjem
jeg gør det af kærlighed
til kapitalisme

hver mønt er en
bombe i turbanen
jeg gør det af kærlighed
til hastighed

hver håndsrækning er
en afstand for meget
jeg gør det af kærlighed
og retten til at være bedst

hver sejr er en
befrielse fra håbet
jeg gør det af kærlighed
til skovene

hvert træ er et
råb mod skyerne
jeg gør det af kærlighed
til byerne

hvert hus er et
træ uden rødder
jeg gør det af kærlighed
til himlen

hver sky er et signal
til dig
jeg gør det af kærlighed

Fralandsvind

hår fra pande
fralandsvind
og skib under

arm

børn skridter
hav af
med hænder
strakt mod overflade
alle de små

bølger

drikker af havet
af hele mit hjerte
synker og synger
kom hjem
på bunden
en rød krabbe og

arme

når børnene stiger op
er det i sky
du vil finde

bølger

Søvnsluppet

Du slipper en børnehave løs
hen over mit bryst
de løber i hver deres retning
dine fingre i skoven
og kinden mod jorden.

Det er i vejrtrækningen
jeg kan måle afstanden
mellem hvert skridt børnene
forsvinder længere væk
i Guds lille søvnlandskab.