Sekstende note fra mit arbejdsbord (1 år med Weltscherz)

Det er et år siden, at jeg udgav Matrix på Weltscherz og dermed stod med et forlag i hånden. Jeg har selv skrevet alt for lidt poesi siden da, men min interesse for andres skrift har overskygget min egen skrivepraksis og jeg har hellere ville anbefale folk at læse, hvad jeg udgiver via Weltscherz (og Slagtryk! – tjek f.eks. april i 13)

Mens forfatterrollen er under forandring (ok, det er et andet blogindlæg), så er udgiverrollen ligeledes. Selvfølgelig er der forskel på at være en kurator, som linker til blogindlæg eller afholder oplæsninger, og at være forlægger, der indgår i et redaktionelt samarbejde med henblik på formgivning og udgivelse. Men en kurator med mange følgere, har nogle stærke muligheder for at præge det litterære miljø ved at linke til forfatteres (selvudgivne) værker og derved påtage sig en autoritativ filtrering som forlægger og anmelder tidligere har udgjort i fællesskab.

Jeg har nok haft mere travlt end hvad der er nødvendigt, især i perioden august til oktober, hvor jeg knap lavede andet end at gå på arbejde, lave Slagtryk, Weltscherz og festival.

Men det har samtidig været interessant og jeg har nok placeret mig selv i en rolle, som jeg ikke havde tænkt. F.eks. “Hvad betyder det, at jeg er udgiver og samtidig skriver anmeldelser / omtaler på min blog af andres udgivelser”? “Hvordan skelner jeg mellem Slagtryks og Weltscherz virke, retning og mål” og “gør andre”?
 
 
2013 har budt på syv udgivelser på Weltscherz i denne kronologiske rækkefølge:

Med forfatterne Sixten Austerlitz (tidl. Elia) [februar], Thomas Boston [marts] og Victor Boy Lindholm [april] lagde jeg ud med web-udgivelser. Tre meget forskellige værker, der med hver sin charme afspejler noget i tiden.
Så udgav jeg Mette Norrie [august] i bogform (og som udstilling og direkte på nettet). Og med Simon Holm Pedersen [september] startede en blogudgivelse op som vi havde været i dialog omkring i mere end et halvt år. Med Noa Kjærsgaard Hansen [oktober] introducerede jeg ebogsudgivelsen på Weltscherz og med Cecilie Lolk Hjort [november] dyrkede jeg bogobjektet (med en digital del).
Og med de fire værker fortsatte jeg en retning, hvor det ikke er formatet, men litteraturen som sådan, der er den vigtige. Og med udgivelserne dermed også sagt, at formgivningen ikke behøver at være givet på forhånd [bog med ryg/ livrem og seler], men en forlængelse af værkets natur.

Tak for at følge med, læse udgivelserne, dele links, kommentere, lave omtaler på blogs, (re)tweets, anmeldelser på sites, interviews i dagblade – og til forfatterne for at skrive.

Trettende note fra mit arbejdsbord (pga en omtale)

Lars Bukdahl skriver i denne uge i Weekendavisen og gentager på sin blog, at det står sløjt til med netpoesi og nedsabler i den forbindelse Weltscherz udgivelserne. Tak for omtalen.

Det ærgrer mig som redaktør og med tanke på forfatterne, at Bukdahl skærer så forskellige udgivelser over en kam. Selvfølgelig er hans holdning kun en blandt flere. Og jeg accepterer præmissen, at det er vigtigt at prominente personer peger på områder, hvor der sker eller kunne ske noget, uanset kvalifikationer eller grundighed.

For hvis flere interesserer sig for og aktivt gør en indsats omkring poesien på nettet, så er det min opfattelse, at det vil være til gavn for litteraturen på nettet, på tryk og i levende oplæsning; altså for forfattere, publikum og litteraturen i sig selv. Når flere mødes omkring projekter, hjælper hinanden ud i verden med nye udgivelser, interesserer sig for hvad skriften kan i nye processer og hvad udgivelser kan i nye klæder, så vil mangfoldigheden, kvaliteten og eksperimenterne blomstre ved siden af den øgede kvantitet.

Og med den øgede nysgerrighed, bevidstgørelse og viden, så vil det ikke være uklart i Bukdahls kommentar, hvornår han taler om poesi på nettet (Olivia Nordenhoff) og om netpoesi (Afsnit P), således at Slagtryk i højere grad blev placeret i den første boldgade (poesi på nettet) og udgivelser på Weltscherz til dags dato i højere grad i den anden (netpoesi).

Med Slagtryk har redaktionen valgt en sikker og solid tilgang. Med Weltscherz har jeg valgt en legende tilgang for at prøve ting af: ting sker ikke af sig selv. At bevæge sig på nyt land vil resultere i fejlskud i nogens øjne. Men jeg tror, at vi sammen langsomt flytter os. Vi oplever ikke, at vi er så få, som Lars Bukdahl får det til at fremstå i WA. Og samtidig vil jeg understrege en nødvendighed af, at netpoesi bliver anmeldt og fortolket ud fra et udvidet litteratursyn eller større vidensfelt, hvor nettets og f.eks. sociale mediers karakteristika og derved følgende betydningsdannelser tages med i kontekstualiseringen og forståelsen af poesien. Læs f.eks. Simon Biggs “Remediating the Social”. Uden faglig viden om internettet kan det blive konservativt og fejlbehæftet at anmelde og bedømme værker.

Det forklarer måske Anne Marie Mais nøgterne beskrivelse af litteraturen på nettet (herunder blogs) i Hvor litteraturen finder sted, og det skyldes givetvis også en professionel ydmyghed i forhold det for hende nye felt.

Jeg har en vision om, at vi ved siden af flere værker og den øgede forfattertilstede- og nærværelse, via en lidt mere positiv attitude også ville få nogen til at programmere en brugerskabt litteraturkalender til at holde os opdateret om de mange arrangementer der findes (især i København) og nogle ville måske gå sammen om at lave en dynamisk litteraturside, der går ud over LitteraturNus fokus udelukkende på anmeldelser.

No hard feelings – igår aftes skrev jeg til Lars Bukdahl og Caspar Eric, at jeg gerne tilbyder min assistance til at installere et plugin til deres “alle de blogs vi har“, således at den ikke bliver en statisk linksamling a la 1999, men et levende og brugervenligt site – hvor vi kan se, hvilke blogs der har nye indlæg og hvilke der ikke har – og derved øge andelen af læsere og fordybelsen i netop disse blogs.

Måske er det ikke lige det de har brug for hjælp til, måske kommer der noget andet i stand. Jeg vil ligeledes opfordre andre til at hjælpe hinanden med at komme ud over rampen. I har alle en unik mulighed til at forme og skabe en fremtid.

Rasmus Halling Nielsen: Mutilation Avenue + MA 90

Hvor går grænsen til Rasmus Halling Nielsen? Mutilation Avenue har kun eksisteret i par måneder, men der er efterhånden så mange PDF udgivelser at undersøge for nytilkomne, at der er læsning nok til et godt stykke ind i det nye år.

Dokumenterne er nummeret og flere enkeltdele er gentagelser i nye dokumenter, genplaceret i en anden kontekst eller genskrevet. På Mutilation avenue finder er det hele væltet sammen og præsenteret på ny. Biografiske noter og steder, artikler fra wikipedia, grafisk arbejde, prosa og poesi i alt fra få sider til samlinger af næsten 500 siders tekst.

Det er for omfattende at beskrive dette årsværk, og jeg anbefaler, at man selv tager sig til at læse rundt omkring og vende tilbage. Jeg blev f.eks. idag overrasket over at se en titel som “Skubber på luften som en fjer” – og så i hele to bidrag. Det er ikke en genudgivelse af mesterværket, men en skrift, der bevæger sig videre fra inspirationen fra Hans-Jørgen Nielsen til sit eget værk og videre ud i Mutilation Avenue:
VOL 82 MA Skubber på luften som en fjer • digte
 
 
Et af de steder jeg først blev hængende og læste videre var i Mutilation avenue VOL, 1 (river sun run), hvor man finder digte til
“i wanna be jim morrison and write in english US / Fresno State lettre á mon fils”

På en af de første sider lyder det således:

Det bål. Den ild. En vind der løber lungerne som iskold vin. Det
    er der vi hele tiden drukner

i alt for store sko. Natsværmeren i dagen virker forvirret, kære!
    Pis ad helvede til din dumme

skovl slubr æd den mudder, gummistøvler taler med i svup som
     om det kunne være begyndelse

på en romersk –––– nej pis det pis langt ind i helvede: Jeg sidder
     kun her med et had går i bad

klipper mine negle fordi de ender hvor din hud begynder, vil du
     tale om det hvad hedder det

når man vil ødelægge et andet menneske, og ikke bare dette ene
    menneske men hele / lad mig

starte forfra jeg elsker dig som søm hånd dine hænder ruster op i
     en bunke af misbrug

sneen har så mange farver når den lyses op af sit eget forfald fra
     højder det var ikke min mening

at stå menig soldat ved alt det internet hjernen lukker ud,
     nøgleordet er kontakt og den strøm

jeg føler gennem kroppen i mange volt er sat i gang af en fabrik
     med navnet min seng sover ikke

uden dig i den og det er museum hvor jeg lægger mig ørken hvor sand lægger
     sig på mig det er ikke til at sige

det er ikke til at tale sammen mit åndedræt vokser ind i dit som var du et
     rum af tyggede sårskorper

 
Idag modtog jeg et privattryk fra Mutilation Avenue med posten. Næsten blottet for tekst, men derimod grå sider med sort, grå print/ akryl/ blyant/ tusch.
 

Rasmus Halling Nielsen: Mutilation Avenue (2012).

Tredje note fra mit arbejdsbord

Jeg tøvede med at tage skridtet til at udgive disse tekster som bog, det var svært at modstå fristelsen til at lade dem gå tabt, ikke at lade dem blive, hvor de var trykt, på en enkelt dags papir, spredt i et antal aviser dømt til at blive smidt ud.
– citat fra Marguerite Duras i “Sommeren 80”

Da jeg tog hjem fra Hald Hovedgaard efter en uges skriveophold i april, havde jeg med “Matrix” genfundet min stemme. Jeg tog samtidig også hjem med følelsen af, at jeg ikke var færdig. Matrix var for mig en prototype på noget mere der skulle komme. Det var først, da jeg havde skrevet (endnu) en digtsamling i slutningen af oktober og forventede den antaget på et forlag, at jeg begyndte at overveje behovet for en kronologi.

Det har været skønt at kunne få den umiddelbare feedback, der findes på Facebook. Både af dem som blot ‘Liker’ en statusbesked, fordi de synes det er fedt at jeg gør det, og af dem som har læst og fundet det godt eller sjovt eller sandt. Jeg er glad for, at nogen har fundet det værdigt at dele, kommentere og sende emails ud omkring – altså både den feedback, som er kommet i kvantitet og kvalitet betyder noget.

Ok, udgivelsen gik ikke ligefrem viral eller flere led ud fra min egen omgangskreds. Men det var ok og jeg vil bare sige tak for opmærksomheden. For hvad jeg også finder skønt er, at to forfattere allerede har henvendt sig med forespørgsler vedrørende udgivelser på Weltscherz. Så det kunne godt se ud som om jeg skal søges støtte til en debutantudgivelse.

Anden note fra mit arbejdsbord

I søndags skrev jeg om min tvivl. Det var egentlig ikke så meget rettet mod mig selv og min skrift. Jeg gør mig ikke store forestillinger om mine evner som forfatter. Min tvivl er langt mere rettet mod udgivervirksomheden.

Litteraturen der findes på internettet er begrænset i volumen og format. Al magt til de forfattere, som har oprettet en blog og jævnligt til hyppigt publicerer tekster, I er min daglige læsning. Men der er et stykke fra at smide noter ind i en formular og trykke “send/post/udgiv” og så det at lade teksten fungere fri af gamle forestilling om formater og hvordan en tekst ser (firkantet) ud. Jeg tænker f.eks. på værkets enhed og ophav.

Men det er heller ikke andre forfatteres evner jeg har min tvivl omkring. Jeg har oplevet mange gode forfattere i år, sidste år og årene før disse. I tidsskrifter, bøger, til oplæsninger. Og jeg vil glædes, når det lykkes at hjælpe et værk ud til det læsende og oplevende publikum.

Det drejer sig mere om ambitionen om at gøde jorden, at inspirere andre til at gå samme vej – og om muligheden for at det hele går i sig selv igen, ikke bliver til mere alligevel. Det at påbegynde en udgivervirksomhed, at tro at jeg kan bringe noget (nyt) til torvet.

Nuvel. Hvis jeg kan komme med tre udgivelser om året af andre forfattere på Weltscherz.dk, så er mit første mål indfriet. Nu ligger selv jeg for på torsdag med en lidt simpel udgivelse, men så er det ellers meningen, at der skal være dans bagefter.