Tredje note fra mit arbejdsbord

Jeg tøvede med at tage skridtet til at udgive disse tekster som bog, det var svært at modstå fristelsen til at lade dem gå tabt, ikke at lade dem blive, hvor de var trykt, på en enkelt dags papir, spredt i et antal aviser dømt til at blive smidt ud.
– citat fra Marguerite Duras i “Sommeren 80”

Da jeg tog hjem fra Hald Hovedgaard efter en uges skriveophold i april, havde jeg med “Matrix” genfundet min stemme. Jeg tog samtidig også hjem med følelsen af, at jeg ikke var færdig. Matrix var for mig en prototype på noget mere der skulle komme. Det var først, da jeg havde skrevet (endnu) en digtsamling i slutningen af oktober og forventede den antaget på et forlag, at jeg begyndte at overveje behovet for en kronologi.

Det har været skønt at kunne få den umiddelbare feedback, der findes på Facebook. Både af dem som blot ‘Liker’ en statusbesked, fordi de synes det er fedt at jeg gør det, og af dem som har læst og fundet det godt eller sjovt eller sandt. Jeg er glad for, at nogen har fundet det værdigt at dele, kommentere og sende emails ud omkring – altså både den feedback, som er kommet i kvantitet og kvalitet betyder noget.

Ok, udgivelsen gik ikke ligefrem viral eller flere led ud fra min egen omgangskreds. Men det var ok og jeg vil bare sige tak for opmærksomheden. For hvad jeg også finder skønt er, at to forfattere allerede har henvendt sig med forespørgsler vedrørende udgivelser på Weltscherz. Så det kunne godt se ud som om jeg skal søges støtte til en debutantudgivelse.

Kill Your Concept på Hald Hovedgaard

I denne uge har jeg været på Hald Hovedgaard. Der er ingenting sket, jeg har intet at berette hjem om – altså ud over, at jeg har skrevet og at arbejdsopholdet har været godt for min produktivitet. Allerede ved aftentid på ankomstdagen begyndte de første ting at sprøjte ud.

Egentlig var det meningen at skrive færdigt på et værk, som jeg er i gang med. Men tirsdagens noter om management og markedsføring blev onsdag forvandlet til ti simultane partier skak. Om torsdagen blev det til et par traditionelle kladder, der strittede i alle retninger, som så om fredagen blev sat i spil og pludselig sad jeg med en lille pamflet i hånden.

Der er ti tekster, der har deres formmæssige udspring i meisels~scherz symfonierne og sender samtidig en hilsen ud til både Hans-Jørgen Nielsen (for digtet “Jonas”) og Ursula Andkjær Olsen (“Havet er en scene”).

Der er flere billeder fra processen på Flickr.