Rasmus Halling Nielsen: Mutilation Avenue + MA 90

Hvor går grænsen til Rasmus Halling Nielsen? Mutilation Avenue har kun eksisteret i par måneder, men der er efterhånden så mange PDF udgivelser at undersøge for nytilkomne, at der er læsning nok til et godt stykke ind i det nye år.

Dokumenterne er nummeret og flere enkeltdele er gentagelser i nye dokumenter, genplaceret i en anden kontekst eller genskrevet. På Mutilation avenue finder er det hele væltet sammen og præsenteret på ny. Biografiske noter og steder, artikler fra wikipedia, grafisk arbejde, prosa og poesi i alt fra få sider til samlinger af næsten 500 siders tekst.

Det er for omfattende at beskrive dette årsværk, og jeg anbefaler, at man selv tager sig til at læse rundt omkring og vende tilbage. Jeg blev f.eks. idag overrasket over at se en titel som “Skubber på luften som en fjer” – og så i hele to bidrag. Det er ikke en genudgivelse af mesterværket, men en skrift, der bevæger sig videre fra inspirationen fra Hans-Jørgen Nielsen til sit eget værk og videre ud i Mutilation Avenue:
VOL 82 MA Skubber på luften som en fjer • digte
 
 
Et af de steder jeg først blev hængende og læste videre var i Mutilation avenue VOL, 1 (river sun run), hvor man finder digte til
“i wanna be jim morrison and write in english US / Fresno State lettre á mon fils”

På en af de første sider lyder det således:

Det bål. Den ild. En vind der løber lungerne som iskold vin. Det
    er der vi hele tiden drukner

i alt for store sko. Natsværmeren i dagen virker forvirret, kære!
    Pis ad helvede til din dumme

skovl slubr æd den mudder, gummistøvler taler med i svup som
     om det kunne være begyndelse

på en romersk –––– nej pis det pis langt ind i helvede: Jeg sidder
     kun her med et had går i bad

klipper mine negle fordi de ender hvor din hud begynder, vil du
     tale om det hvad hedder det

når man vil ødelægge et andet menneske, og ikke bare dette ene
    menneske men hele / lad mig

starte forfra jeg elsker dig som søm hånd dine hænder ruster op i
     en bunke af misbrug

sneen har så mange farver når den lyses op af sit eget forfald fra
     højder det var ikke min mening

at stå menig soldat ved alt det internet hjernen lukker ud,
     nøgleordet er kontakt og den strøm

jeg føler gennem kroppen i mange volt er sat i gang af en fabrik
     med navnet min seng sover ikke

uden dig i den og det er museum hvor jeg lægger mig ørken hvor sand lægger
     sig på mig det er ikke til at sige

det er ikke til at tale sammen mit åndedræt vokser ind i dit som var du et
     rum af tyggede sårskorper

 
Idag modtog jeg et privattryk fra Mutilation Avenue med posten. Næsten blottet for tekst, men derimod grå sider med sort, grå print/ akryl/ blyant/ tusch.
 

Rasmus Halling Nielsen: Mutilation Avenue (2012).

Advertisements

Udgivet af

Scherz

Født 1978. Bor i København V, Danmark.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s