Udgivelse: Matrix, en digtsamling i lyd og tekst

Matrix er en digtsamling i tekst og lyd om virksomhedskultur, projektledelse og kollegaer i en moderne virksomhed. Læs og hør den her: http://weltscherz.dk/matrix/
 
 
Idag (selv)udgiver jeg Matrix på Weltscherz. Jeg har skrevet 10 tekster med titler som NETWORKING, DEN SVÆRE SAMTALE og FIX THE BASICS. Disse udspringer delvist af min hverdag på arbejdsmarkedet i større danske virksomheder og delvist af min interesse for poesien og dets rum.

Så på en måde er det den danske virksomhedskultur og kollegaer jeg har mødt eller hørt om, som er inspirationskilder, som jeg fortolker, når jeg skriver om den gyldne direktørraket eller den driftsikre diva. Til gengæld er sætninger som “det gælder at vælge sine kampe” eller “vi skal lige lande” talemåder, der er taget direkte fra en situation på en arbejdsplads i Danmark.

Til udgivelsen følger et remix lavet af Ulf Johannesson. Ulf var den første, der lavede en fortolkning af en meisels~scherz tekst, så jeg synes det var oplagt at spørge ham og han har i mine øjne lavet en herlig fortolkning.

Udgivelsens grundlag blev til på Hald Hovedgaard en uge i foråret 2012. Se processen fra dengang på flickr. På flickr kan du også se billeder fra processen med at lave det privattryk, der i lille oplag følger med den digitale udgivelse.

Advertisements

Udgivet af

Scherz

Født 1978. Bor i København V, Danmark.

4 meninger om “Udgivelse: Matrix, en digtsamling i lyd og tekst”

  1. Det er virkelig en morsom samling. Første gang jeg fik bekendtskab med Jess Ørnsbo var en sommer for ca. 5-6 år siden med hans “Digte uden arbejde” (1977). Selv om I er forholdsvis langt fra hinanden, kom jeg alligevel til at tænke på ham og denne samling, og hvordan jeg dengang lo, da jeg læste din Matrix. Et eksempel (citat) fra Ørnsbo kunne være:

    Min nabo siger
    jeg arbejder ikke hvordan
    kan en stol også være arbejdsplads
    var digtet i det mindste
    en kriminel handling
    eller kunne det fortæres som
    en pølse på en blæsende
    skovtur

    Han kigger ind ad mit vindue
    som ville han se noget
    han ikke ville se

    Forskellen i jeres tilgang er indlysende, men synes humoren forbinder jer, som var der noget iboende humoristisk forbundet med arbejde/arbejdspladser/kontorer o.l. Man ser det måske også i tv-serier, et oplagt eksempel er The Office, hvor det kedelige kontorliv er perfekt til at skildre humor, netop fordi der ikke skal meget til før en lille brist bliver morsom. Det er i hvert fald hvad producenten til årets voksen-julekalender (Jul i kommunen) udtalte i en pressemeddelelse: “Kommunalpolitik er på mange måder et drømmemiljø til en comedy-serie. Det der umiddelbart lugter tungt, tørt og bureaukratisk, er jo i virkeligheden et satirisk tag-selv-bord”.

    Jeg ville egentlig bare sige, at jeg nød din samling af lyd og skrift.

    Venligst,
    Franz

    1. Tak for en den gode henvisning. Det er oplagt, at jeg også får læst “Digte uden arbejde”. Det er godt, at flere synes Matrix er sjov at læse. Det var den også at skrive.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s