Det handler om at vinde

I morgen har koordinat og jeg endnu en skrivedag til tekstsymfonien i Nikolaj Kirkes udstillingsbygning til November. Indtil videre har det fungeret sådan, at vi har siddet omkring et større spisebord med hver vores computer. Her har vi delt hvad vi har skrevet med hinanden for at fodre inspiration med inspiration. Jeg tror – lige nu – den største force er kreativiteten: at vi får omsat ideer mere eller mindre vellykket fra tanke til første kladde.

I morgen tager jeg en linje med mig, som jeg vil skrive videre på. Den lyder

Det handler om at vinde: At have været med giver ingen anden pokal end en gravsten.

Nogen gode ideer til at fortsætte herfra? Eller hvordan jeg er kommet dertil?