Alt det som himlen ved og vi andre ikke finder ud af

I morgen downloader jeg en trial version af InDesign. Indtil videre har jeg altid arbejdet i et almindeligt worddokument og brugt Courier new og mellemrumstasten for at skabe den rette opsætning af de flerstemmige tekster. Et til dels håbløst arbejde, dels meditativt og kreativt arbejde.

bloggen har teksterne den seneste tid udviklet sig i en mere polyfonisk retning. Og jeg glæder mig til at se, om stykkerne vil multiplicere sig selv, når jeg først sidder med strukturen. Der er ikke nogen tvivl om at redskaberne påvirker min (og måske din) skrift. Lyden fra en skrivemaskine. Hvis du drejer A4 arket eller skriver på et A3. Der er flere faktorer der kan spille ind. Hvis ellers teksterne får lov til at folde sig ud.

En af de ting jeg/ vi ikke rigtig har anvendt endnu, er en Eschersk teknik, hvor sætningerne bidder sig selv uendeligt i halen. Men nogle omkvæd er ved at være på plads. F.eks.

“Alt det som himlen ved
og vi andre ikke finder ud af”

Advertisements

Udgivet af

Scherz

Født 1978. Bor i København V, Danmark.

2 meninger om “Alt det som himlen ved og vi andre ikke finder ud af”

  1. “Alt det som himlen ved/ og vi andre ikke finder ud af”. Det minder sjovt meget om noget, jeg selv – godt hjulpet på vej af mangt og meget andet – har tænkt på: “papiret er inspiration, lagenet afsjæling/ himlen ved vi intet om”. Man kan sige at begge rummer en slags træerne-vokser-ikke-ind-i-himlen erkendelse. Når vi taler om en slags begrænsning i omfanget af hvad vi beskriver, erkender, prøver at forstå, så tydeliggører det samtidig noget endeligt, hvorfor jeg måske har svært ved at se det “bidde sig uendeligt i halen”. Det virker måske nærmere som et forsøg på, på lyrikkens vegne, at fremelske, eller fremskrive det, der netop kun kan (be)skrives lyrisk – fordi det ellers forbliver ubeskriveligt. Jeg er ikke i tvivl om, at lyrikken har sin form, netop også fordi den kan noget, som enhver anden form ikke kan og vice versa.

    Det er svært at tale rationelt om noget så ofte (bevidst) irrationelt, som lyrik er (og ikke ment her negativt i betydningen uforståeligt og deslige). Måske har jeg bare svært ved at se lige her, at disse to sætninger på den måde bidder hinanden i halen. Det er sjovt, at man altid ser cirklen som symbol for det evigt foranderlige, noget uendeligt, da den fra omvendte synsvinkel mindst kan betragtes lige så altid sluttet, altid endelig. Det betyder vel blot, at meget afhænger af hvordan man ser/læser, og derfor især, hvad man gerne vil se/læse.

    Alt godt,
    Franz

    1. Hej Franz, tak for gode overvejelser. Konnotationen til træer der ikke vokser ind i himlen kan jeg godt gå med til, men jeg kan afsløre, at omkvædet kommer fra “alt det som ingen ser/ det har ingen ondt af…”

      Omkvædet “Alt det som himlen ved / og vi andre ikke finder ud af” bidder heller ikke sig selv i halen, men jeg kan godt se, at min formulering var lidt upræcis. Det jeg mente var, at vi endnu ikke havde gjort meget brug af den teknik, hvor linjerne bidder sig selv i halen. Et eksempel på det kunne f.eks. være “Det ene udelukker det andet udelukker det ene udelukker det andet udelukker…”

      Hvis jeg skal komme med en kort kommentar til din bemærkning om cirklen, så vil jeg mene, at det matematisk er muligt at gå i ring, men på grund af at tiden forskyder os, så kan vi, når vi er det samme sted, som vi var før, ikke være det samme sted, fordi stedet er afhængig af tid. “Sekundet efter” er stedet “et nyt sted”. For hvis det ikke er et nyt sted sekundet efter, hvordan kan det så være et nyt sted minuttet, timen, dagen eller året efter? Det starter i det små.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s