Transmission

værelset er et ekko
af pladsen i mit hoved

transmissionen
mellem værelse og hoved
er bølger, der kostes
ind over mit ansigt
og efterlader mit hår
i små sandbanker
med tang, muslinger og
store sten
så det skratter
for hver udtale

for hver udtale
sender jeg sproget
i kredsløb om mig selv

samtalen er en refleks
af hastigheden i mine øjne

jeg bevæger mig i cirkler:

der står skabet
der er døren
der står skabet
der er døren

Du kom for at skære rebet over

Drømmene kaster mig tilbage som et ekko
og jeg må starte forfra,

væggene er en trøje
jeg har haft på i flere dage
som en omfavnelse, der bliver ved.

Natten er røg, der siver ind i værelset
sådan bliver verden mindre og mindre

For enden af dagen er der et anker
der trækker os opad,
du kom for at skære rebet over
til i morgen.

At trække tiden efter sig

Insekter febervilde
om deres nyfundne solgud,

fra loftet hærger lampen
                    trækker tiden efter sig
          i en sidste retssag
med den sidste domsafsigelse
                    for ikke at tale om 
den sidste henrettelse.

Jeg er træt og rummet pletvis,
røgen siver ind under døren som en anakonda.

Logerende i egen krop

hvad er
muligheden for at forlade et sted uden
at efterlade sig selv eller noget af
værdi

at plante hegnspæle
er at forvente en høst
af knogler i en tørlagt krop

at hive dem op
er at prygle sine børn
som sin egen medicin

mellem mig og der hvor jeg står nu
findes en afstand, der kun kan dækkes af et tab

Hvad lys er lavet af

intet er så dybt
at man ikke kan falde igennem
græde sig ned gennem
kælderen

at kaste sig selv
som lys kaster sig over floden

skuffelsen i hvert skridt
plantet i den våde jord

at rejse
som bjerge fra havet

dine sætninger så korte
dine ord så fattige
dit løfte så svagt

at tale
som ilden æder skoven

et løfte
skal være værd at holde
et kram til at forstå
et håndtryk
blive siddende

jeg sætter mig ned
for aldrig at blive
væk

at elske
som patroner rejser gennem munding

brystet banker
for at blive lukket ud

at se sig selv
som spejlet ser sig selv

en refleksion

er hvad lyset er lavet af

I bevægelse

du må ikke stoppe
din bevægelse fordi
en imødekommende
krydser din retning

du må flytte vægten
så den anden (i bevægelse)
kommer ud af sin bevægelse

du skal bevæge
dig, andre, din krop

og din tale skal holdes
igang som floden for
at lade ilten cirkulere

det er ikke et spørgsmål
om fordeling men en måde
at kaste tingene rundt
så de ikke falder så meget på plads
at andre ikke kan være der