jeg er på dit domæne
udenfor venter et sneslot af en dag
bliv hunde, fortæl mig
er himlen fuld af whisky og barnegråd
når du vender kinden i et farvel
går du ind i dig selv
med handsker og halstørklæde
jeg er på dit domæne
udenfor venter et sneslot af en dag
bliv hunde, fortæl mig
er himlen fuld af whisky og barnegråd
når du vender kinden i et farvel
går du ind i dig selv
med handsker og halstørklæde
Hvordan jage et dødt dyr
Hvordan
mere sexet end kvinder der
deler en joint
Drik mælk
jeg steger i olie
det flyder rundt i kroppen
i blodbanerne
aflagres
langs leddenes
knæk
(Hvad hvisker du på)
Stabl beviser
alt hvad der sker
er hønseringe
der rør hinanden
flygtigt
og bytter stemmer
Alle bliver gamle
selv biler
to år efter er de ikke længere sig selv
eller netop sig selv
et spejlbillede af deres herre
som herre så hund
(Spejlet er altid et godt trick)
Hvad har du lagt i jorden for nyligt
hvad venter du på skal ske
med dine investeringer:
Digteren som gartner
eller digteren som jæger
To skygger af samme sag
Dér
at sidde i vandet, der er stille
til knæene