Eva Obelitz Rode: den seksogtyvende sommer

Henover sommeren har nyhedsstrømmen været fyldt med Ukraine og den tilspidsede situation i den østlige del af landet, Gazastriben med Israel og Palæstina, Den Centralafrikanske Republik, Syrien, Filipinerne, Haiti og mange flere områder i verden, hvor der er krig, krigslignende tilstande og katastrofehændelser. Hvor mange døde skal der til før det ændrer dit liv eller før du ændrer dit liv?

Weltscherz Publikationer udgiver idag ‘den seksogtyvende sommer’ af Eva Obelitz Rode, som er medredaktør på Slagtryk. Du kan læse værket her: http://www.weltscherz.dk/denseksogtyvendesommer/

Udgivelsen er et vidnesbyrd om en tekstinstallation i august måned i projektrum Vera. Og udgivelsen er et vidnesbyrd delt i tre afsnit om jegets erfaring med sin seksogtyvende sommer.

De to afsnit ‘gaza igen‘ og ‘den seksogtyvende sommer‘ er nært beslægtede. Den ene var oprindeligt blæst op via projektor og online er dette gengivet via video. Begge tekster tager afsæt i nyhedsstrømmen og de spørgsmål, som man må stille sig selv i forhold til verdenssituationen.

Det tredje afsnit ‘kvinde+atlas‘ er en kortlægning af en krop samt jegets tanker om de begrænsninger, der er i denne dokumentation, dette vidnesbyrd, der forandres uge for uge, år efter år.

Udgivelsen er ledsaget af 10 billeder fra tekstinstallationen, som nu lever videre online, således at værket ikke er begrænset af det korte tidsrum og den geografi, hvor udstillingen fandt sted. Selvom der også kan være en charme i dét, så synes jeg som redaktør, at dette fortjener større udbredelse.

Jeg vil også sige tak til Cecilie Lolk Hjort og Lone Nikolajsen for korrekturlæsning. Og generelt tak for den brede interesse i at hjælpe med at læse korrektur hos Weltscherz. Det er megafedt med opbakningen.
 
 
Eva Obelitz Rode: den seksogtyvende sommer. Weltscherz (2014).

Reklamer

Skjul ansigtet i hænder, ikke hænderne på ryggen

Hvad du kaster i ilden
bliver ikke til ild;

hvad du trækker op af havet
gør ikke havet til mindre hav;

kroppen er konstitueret
sålænge du ikke ved hvad
du vil have istedet.
 
 
Det er ilden, der bøjer
spørgsmål
til sorte svaner,

svaner svømmer i havet
som spørgsmål
og stikker desillusioneret
til bølgerne,
mens deres pentagramfødder
vinker til mit sprogs
gemmesteder
som kommaer
i en alt for dyb
sætningskonstruktion.
 
 
Det er ikke mængden af vand i ørerne
der holder torsken i live;

det er ikke antallet af kameler jeg sluger
men hvor mange du tilbereder;

du har jo allerede regnet ud
hvor mange knive
du skal stikke i ryggen på mig
før jeg får vinger.
 
 
 
* * *
Teksten er et remix af Jeg beskytter mig selv ved at skjule mit ansigt i mine hænder. Mellemregningerne i processen er i denne omgang undladt og måske er teksten i midten vokset ud af originalteksten, således at den slet ikke har plads her.

Logerende i egen krop

hvad er
muligheden for at forlade et sted uden
at efterlade sig selv eller noget af
værdi

at plante hegnspæle
er at forvente en høst
af knogler i en tørlagt krop

at hive dem op
er at prygle sine børn
som sin egen medicin

mellem mig og der hvor jeg står nu
findes en afstand, der kun kan dækkes af et tab