Trækker gardinet mod nordvest
med tomlen nedad og håndfladen
vendt den modsatte vej af
hvor pennen peger,
Laver et kryds under behåringen
på brystet der er sort
som mælken jeg har spildt på papiret
er hvid som fugl,
Himlen gemmer den evige flugtrute
for den der bærer vingerne udenpå
og drømmene indenfor
et par meters afstand,
* * *
Titlen er lånt fra Morten Søkildes ”Pan”
Advertisements
Fantastisk digt og en endnu mere fabelagtig titel.
(okay, det er ikke synderlig brugbar kritik, men ind imellem må man bare overgive sig og juble uforbeholdent, særligt over 2. vers)