Digt til Steve Roggenbuck

jeg er uden
grænser/ mit filter er
en si/ hvor jeg fosser igennem
som mælk/ i dine bryster ud i barnets
mund / der også er en
metafor / for min sprællende
kuglepen / der bare gerne vil skrive
“sov med mig indtil vi er fugle for enden af verden”
 
 
 

Reklamer

Alle mine veninder

Iklæder mig Augustas maveskind
spiser kalvetartar fra Annas inderlår
har fat om Albertes vagtler
her er Astrids læber mine
og så er der Ann Sofies røv

Sætter mig på Anettes næsetip
plukker Amandas blomsterøjne
Anita har en finger i vejret og en hånd i suppen
her går Alice ned over Annika
og så er der Amalies bryster